17 / 359
S K U E P L A D S
1 7 2 2 — 1 9 0 0.
Den Gadekarré, der begrænses af Kongens Nytorv og Gothers-
gade mod Øst og Nord, og af Ny Adelgade og Grønnegade mod
Syd og Vest, er for Enhver, der elsker „Den danske Skueplads“
og holder dens Minder i Ære, „indviet Jord“, — thi paa denne
Grund opførtes Holbergs Komedier for første Gang for det danske
Folk, og paa denne Grund fandt den betydningsfuldeste af alle
danske „Prem iérer“ Sted hin Onsdag Eftermiddag Kl. 5 den 23de
September 1722, da „de Eeniste ved Hans Kongl. Majests. særdeeles
Naade Priviligerede Danske Comoedianter“ aabnede deres „The-
atrum “ ved paa det danske Sprog at forestille et „Skue-Spil
eller Comoedie, som bestaar af 5 Acter og kaldes G n ie r e n “.
Dette „Theatrum“ var
bygget af Franskman
den E ti e n n e C a p io n ,
en meget driftig og fo
retagsom Mand, der a l
lerede i Marts 1720 hav
de faaet Privilegium
paa at „lade indrette
Comedier“ i København
og at „agere med le
vende Personer“ og
straks havde udnyttet
det.
Man har længe væ
re t af den Formening,
a t Capions Entreprise
udelukkende har været
concentreret om Grøn-
negade-Theatret. Dette
er fejlagtigt.
Det Sted, hvorpaa
han først lod agere, var
„det lille G jethus“ el
ler „Tjæ rehuset“, der
ogsaa senere i Tiden
skulde blive benyttet
som Theater
Da det „lille G jet
hus“ im idlertid blev
ham opsagt, var det,
a t han i Marts 1721
indgav en Ansøgning
til Kongl. Majestæt,
hvori han udtaler, at
„som de høje Herrer
Deputerede ved Sø-Eta
ten s General-Commisa-
ria t (hvorunder Tjære-
liuset jo hørte) har la
d et ham opsige“, haaber
han dog, at han blot
endnu i et Aar maa be
holde Retten til at for
blive, hvor han er, da
han inden Aarets Ud
gang „paa et andet be
lejlig t Sted agter at
lade opbygge Appar
tem enter for at holde
Assemblé for enhver
honnet Kavaler, som
ogsaa Lejligheder til
Komediers Holdelse“.
Det „belejlige“ Sted,
som han hentyder til,
v ar den ovennævnte
Byggegrund ved Grønnegade. Og han holdt Ord. —
Ved det 18de Aarhundredes Begyndelse laa der paa den be
rømmelige Karré en anselig Herskabsgaard, der efter Ejeren,
Justitsraad G ie se , kaldtes „Gieses Gaard“, og som havde Vaanings-
hus med Façade mod Kongens Nytorv, paa den Plads, hvor nu
„Store nordiske Telegrafselskab“ har sine Kontorer. Terrænet
bagved var ubebygget og dannede Gaardsplads og Have til den
e fte r de Tider rige Ejendom, som senere gik over i Admiralinde
S p å n s Besiddelse. Denne Dame udstykkede den rummelige Plads
i Parçeller, og det var af hende Msr. Capion købte Grund for at
kunne opbygge sit Komedie- og Assembléhus.
Den Plads, Capion havde udset sig, indtages nu af Bygningerne
Nr. 6, 8 og 10 i det nuværende Ny Adelgade og Numrene 11, 13
og 15 i Gothersgade. Hvad der senere blev skæbnesvangert for
T heatret, var den Omstændighed, at han i sin Mangel paa Formue
m aatte laane Pengene til Købet hos en General A rn o ld .
Grønnegade-Theatrets Historie blev kun kort og forholdsvis be
drøvelig, — derom véd vi fuld Besked. Derimod har vi været om
tre n t helt uvidende om dets Ydre og Indre. Kun saa meget vidste
man, at dets Façade og Hovedindgang var i Ny Adelgade (der i
hine Tider kaldtes L il le Grønnegade til Forskel fra Store Grønne
D E N D A N S K E
gade), og at Skuespillerne formodentlig havde havt deres Indgang
fra Gothersgade, ligesom man antog det for givet, at T ilskuer
pladsen havde tre Etager. Og man m aatte nødvendigvis føle det
som et b ittert Savn, at Kendskabet til det Sted, hvor den danske
Skuepladses Vugge stod, var saa utilfredsstillende ringe.
I „ J u le -A lb u m “ for 1903 publicerede im idlertid dets Udgiver,
Hr. A lfr. J a c o b s e n , en overmaade interessant Artikel, hvori
han gør Rede for de hetydningsfulde Resultater, han med Hensyn
til Grønnegade-Theatrets Indretning kom til, da han i Antikvarisk
Topografisk Arkiv tilfæ ldigt fandt en Tegning, der valcte hans
Opmærksomhed.
Denne Tegning mindede ham paa flere Omraader om vort første
„kongelige T heater“, der byggedes af E ig tv e d , men den var
alligevel ikke en Gengivelse af dette, idet Tegningen forestil
lede en Bindingsværksbygning, medens jo det Eigtved’ske Theater
var grundmuret.
Tegningen var ikke ledsaget af anden Tekst end den paa Bag
siden ikke meget oplysende Note, der kun bestod i de to Ord:
'T'heatrum Comoedium. Og Arkivet selv vidste ingen Besked om,
hvorfra den stammede.
Hr. Jacobsen gran
skede i Overskous gam
le og P eter Hansens nye
Theaterhistorie,
men
uden at han kom sit
Maal, at faa Klarhed
over, hvad den paa-
gaddende Tegning be
tød, et Skridt nærmere.
Derefter søgte han
Hjælp hos Vejviseren
og fik ved et Tilfælde
netop fat i den for
1901, der i Anledning
af Aarhundredskiftet
indeholdt en Tidstavle,
der under Aarstallet
1722 gav den Oplys
ning, at „den 23de
Sept. 1722 aabnes den
danske Skueplads
i
lille Grønnegade. Her
blev Holbergs Kome
dier først opførte. Byg
ningen brændte i 1728“.
T il den sid ste O plys
n in g s
R ig tig h ed
var
der o p sta a e t en T vivl
hos Hr. Jacobsen , og
han u n d erk aster d e r e f
ter de B ygn in ger, der
endn u stod p a a den
g am le T h eatergru n d , e t
n øje E ftersyn , og k om
m er sa m tid ig i T an k er
om , a t „Illu str. T id e n
d e “ i A n led n in g a f J u
b e lfe ste n for H olb erg
h a v d e b ra g t n o g le B il
led er a f en gam m el
B a g b y g n in g i G o th ers
g a d e og en T ra p p eg an g
m ed g am le L oged øre i
N y
A d elg a d e
(alias:
lille G rønn egad e).
D en u tra -ttelig e For
sker ser og hører m eg et,
m ed en s ban e fte r de Im
p u lser, de n æ v n te B ille
der g iver ham , p aa d et
b erøm m elig e Sted s ø
ger
at
rek on stru ere
d et
forsvu n d n e T h e
ater e fte r T eg n in g en ,
han fa n d t i A n tik v a
risk top ografisk A rkiv.
M en, hvor m e g e t han end a n stren g er
sig, v il d et d og ik k e ly k k e s ham . Og d e t sta a r ham k la rt, at, hvis
han v il n a a e t tilfr e d sstille n d e R esu lta t, m aa han fo rtsæ tte ad
h e lt andre V eje. N a v n lig gæ ld er d et for ham a t fa a k o n sta teret,
hvor p a a G runden T h e a tr et h a vd e sta a e t og h v o rled es — og ik k e
m in d st hvor s t o r t T h ea tret h a vd e væ ret.
H an finder H jæ lp en , han søger, i e t G en era lk o rt over K øb en
havn og P la n er over B yen s to lv K varterer, der i 1755 fu ldføres,
da der under C hristian den 6 te er b leven n ed sa t en K om m ission,
der har fa a e t Ordre til at o pm aale o g ta k sere sa m tlig e G runde i
H oved stad en .
A f disse K ort findes tre E ksem plarer, e t paa d e t kgl. B ib lio th ek ,
e t i R a ad h u sa rk iv et og e t p aa S ta d sk o n d u k tø ren s K ontor.
»
V ed g ru n d ig t at stu d ere K ortene o g a n stille S am m en lign in g er
m ed de B y g n in g er, der endnu stod paa den gam le T h eatergru n d ,
ly k k ed es d et Hr. Jacobsen a t fa a K larhed over, h v o r l e d e s T he-
aterg ru n d en var b lev en b eb y g g et, og a t p a a v ise, h v i l k e D e l e a f
de nu paa G runden sta a en d e B ygn in ger, der var op fø rt u m id d e l
b a rt e fte r , a t T h e a tr et b lev r ev et ned.
1 H of- og S ta d sretten s B revsk riverk on tor un d ersøger Hr. J a cob
sen en d v id ere g am le S k ø d ep ro to k o ller.
Og e fte r m ø jsom m elig e
L u d v ig H o lb e r g .
1084—175*.
,,Før og N u“. 3die Aarg. Nr. 2.
13