S_FørOgNu

V e x e l- og L a a n e b a n k , alm indeligvis kaldet K u r a n tb a n k e n ,

et privat Aktieselskab, der havde Ret til at udstede Sedler men

uden nøjere Bestemmelse om disses Fundering.

I Aaret 1773 gik denne Bank over til at være Statsbank, men

ved Statsbankerotten ophævedes den og afløstes 1813 af en R ig s-

b a n k , der endelig (i 1818) omdannedes til N a t i o n a l b a n k e n ,

der overtog Rigsbankens Aktiver og Passiver.

Bankbygningen var fra 1785 beliggende ved det sydvestlige

Hjørne af Børsen. Den nuværende Bygning opførtes i 1866—70

efter Tegning af J. D. H e r h o ld t. Den er bygget i florentinsk

Renæssancestil med nordiske Motiver, med Kælder og tre Stok

værk.

Det vil være paa sin Plads i denne Sammenhæng ogsaa at give

et Billede af H o lm e n s (Bremerholms) K ir k e og dens in teres

sante Historie.

Holmens Menighed oprettedes den 7. Dcbr. 1017. Den m aatte

den Gang benytte et lille Hus paa Bremerholmen som Kirke, der

fik sin Indvielse den 26. Novbr. 1617.

I dette Hus havde Holmens Folk tidligere plejet at holde deres

Maaltider, saa man forstaar, at det neppe kunde være et væ rdigt

Gudshus.

Men kort efter lod Kongen en af røde Sten opført Bygning,

som Frederik den 2den havde in d rettet til Ankersmedie tæ t ved

Indsejlingen til Havnen, omdanne til en Kirke, der indviedes den

5te Septbr. 1619.

Bygningen, der forresten ikke ligger i den sædvanlige Vind

retning, idet Koret vender mod S. V., bestod oprindelig af to

sammenhængende Huse, af hvilke det lavere mod N. 0., Anker

smedien, fra Begyndelsen udgjorde den egentlige Kirke, medens

det sydvestlige ud mod Kanalen, i to Stokværk, hvor der havde

væ ret Bolig for Smedemesteren og senere baade Toldbod og Na

vigationsskole, ikke var inddraget i Kirken.

Men da det hurtigt viste sig, at K irken var for lille, blev den

sidste Bygning ogsaa tag et i Brug efter en Ombygning i 1640

—1641, hvorved' Koret indrettedes i den to Stokværk høje Byg

ning, hvis Renæssancegavl ud mod Kanalen i alt væsentligt er

b le v e n b e v a r e t in d til den D a g id a g ......

S a m tid ig fo rh ø jed es d en g a m le D e ls M ure i H ø jd e m ed d en n ye,

der tilb y g g e d e s to F lø je a f g u le S ten m od

N. V.

eg- -S.-Ø.,- — -

S p iret, som før h a v d e sid d e t ov er d en n o r d ø stlig e E n d e, fly tte d e s

h en o v er K orset, K irk en p u d sed es og m a le d e s gu l og fik sit n u 

v æ ren d e S tu k lo ft o g sin fø r ste R æ k k e P u lp itu rer.

Paa Nordvestfløjens Gavl, hvor Hovedindgangen var, opsattes

A arstallet 1641 og Bogstaverne R. F. P., der angav Kongens Valg

sprog: Regnum firmat pietas, men som Folkevittigheden udlagde som

R ig et .Fattes Penge, — en Hentydning til Kongens ødsle Bygge

foretagender.

Ja —

r ig var K irk en s a n d e lig ik k e . F ø rst i

1646

o p sa tte s e t

O rgel, der d o g ik k e før i

1Q5B

b le v K irk en s E jen d om ,

— 1661

fik

d en e n d e lig sin A lte r ta v le o g A a ret e fte r sin P r æ d ik esto l.

B rem erh o lm s K irk es fø r ste P ræ st h ed N i e l s M ik k e l s e n o g var

d en fø rste, som b e g r a v ed es i K irk en , en S k ik d er b ib eh o ld te s

in d til

1805.

Paa Grund af de mange hollandske Indvandrere blev der 1686

ansat en hollandsk Præ st ved Kirken, men allerede i 1703 hen

vistes denne Del af Menigheden til St. P etri Kirke.

Holmens Kirke staar i Hovedtrækkene idag, som den saa ud i

1641, idet den, i Modsætning til Byens andre Kirker, har und-

gaaetde store Ildebrande og Bombardementer. I 1658 og 1807 slog

dog flere Bomber ned i den, og ialfald i tidligere Dage har man

kunnet finde 6 Kugler i dens Mure fra 1658.

Mange Forandringer er Kirken altsaa ikke undergaaet. I 1753

rødmaledes Murene, senere blev de paany gule, for endelig atter

at antage den røde Farve.

I 1704 var K irkegaarden ud til Gaden bleven indhegnet med en

høj Mur, prydet med Portaler og Stenvaser. I 1705 opførtes det

store Gravkapel fra Koret langs Kanalen og indrettedes til 34

aabne Begravelser.

I 1871—73 blev K irken restaureret baade udvendig og indven

dig. Det rummelige Sakristi ved Korets Nordvestside opførtes,

Hovedindgangen flyttedes fra Nordvest- til Nordøstfløjen, hvor den

vestlige Hovedportal fra Roskilde Domkirke — „Kongeporten“ fra

1635 — anbragtes. K irkegaardsmuren fra 1704 afløstes af et

Jerngitter, og „Korsurtegaarden“, den lille Plads mellem Koret,

det ny Sakristi og Nordvestfløjen, lukkedes med tre Jern g itter

porte fra Frederik den 5tes Tid, og i det Indre afløstes de luk

kede Pulpiturer af et aabent Galleri, baaret af Jernsøjler..

Kun for Enderne af Korsfløjene opsattes to P ulpiturer ovenover

hinanden, og ligeoverfor Prædikestolen anbragtes en Kongestol,

til hvilken Adgangen er gennem en lille Forhal og et Trappehus

i Korsurtegaarden.

Holmens Kirke er opført i Renæssancestil i Form af et græsk

Kors med et ottek an tet, gennembrudt og kobbertæ kt Spir over

Korset. Dens udvendige Længde i hver af Korsarmene er 164 Fod

— den er 44 Fod bred.

Korets oprindelige Relieffer er i 1828—29 ombyttede med fire

Engle af H. E. F r e u n d . Den gothiske A ltertavle med udmæ rket

B illedskæ rerarbejde er fra 1662, Orglet fra 1868. To Sølvlyse

stager er i 1873 skænkede af Grevinde D a n n e r.

Ved Opgangen til Prædikestolen hænger et præ gtigt Sandstens-

Krucifix, vistnok en Rest af et ved Tøjhusets Brand 1647 odelagt

Monument, som Christian den 4de havde lad et forfæ rdige til sin

Grav i Roskilde Domkirke.

A f

særlig Interesse vil det sikkert være for vore Læsere at

erfare lid t om L igkapellet, der er opført efter Tegning af

C. E r n s t i italiensk Stil, med tøndehvæ lvet Loft.

H er fin des i d en s y d ø stlig e E nde i h e le K a p e lle ts B red d e N i e l s

J u e l s G rav k a p el, a flu k k e t m ed e t J e r n g itte r o g p r y d e t m ed et

p r a g tfu ld t M arm o rm o n um en t m ed h an s B u ste og o tte B a sr e lie ffe r ,

fo r e stille n d e h an s v ig tig s te S e jr v in d in g e r og m ed V ers a f T h om as

Ivingo.

A f k e n d te M æ nd, der h v iler i d e tte L ig k a p e l, v il v i bl. A. n æ v n e

K om p o n isten

N .W .

G a d e (død

1890),

O p era sa n g er P e d e r S c h r a m

(død

1895),

P e d e r T o r d e n s k j o l d (død

.1720)

o g A r k ite k te r n e

H e t s c h (død

1864)

o g

F. H a n s e n (død

1845).

U n d er G u lv et

fin d es en G ra v k æ ld er. —

P a a H o lm en s K a n a ls m o d sa tte S id e v il v i b lo t m ed n o g le Ord

sk æ n k e L a n d m a n d s b a n k e n en O m ta le.

D en d a n sk e L an d m a n d sb a n k s tifte d e s i

1871.

I A a r et

1872

k ø b te d en n e a f In d u str ifo r e n in g en d en i g a m le D a g e u n d er N a vn

a f P e s c h i e r ’s G a a r d k e n d te B y g n in g , H o lm en s K a n a l N r. 12.

P e sc liie r var død

1812

o g h a v d e A a r et ifo r v e je n so lg t sin E je n 

dom til G rosserer A r b o e , h v is E n k e b esa d d en t il

1835,

d a den

k ø b te s a f V in h a n d le r R e u th e r -. I

1846

o v e rg ik d en til V in h a n d 

le r S c h m id t ,- som tr e A ar e fte r so lg te en D e l a f d en (n em lig

d en n u v æ r e n d e G aard) t il In stru m e n tm a g er H o r n u n g (H ornu ng

M ø ller), a f h v em e n d e lig In d u str ifo r e n in g en k ø b te d en i

1856,

m ed en s S ch m id t so lg te d en a n d en D e l t il d e t K ø b e n h a v n s k e

A s y l s e l s k a b . — V

For en F u ld stæ n d ig h e d s S k y ld v il v i en d n u b lo t n o ter e , a t p aa

d en n e d la g te S tu d e n te r fo r e n in g s G rund h ar F o r s ik r in g s s e ls k a b e t

„ H a f n i a “ (s tifte t

1872,

m ed L o k a le r i T id e n s L øb p a a A m a g er

to rv 6, p a a G am m elto rv o g i G am m el M ønt) o p fø rt en n y og

■

p r a g tfu ld E jen d om , b y g g e t a f U l r i k P i e s n e r , o g ta g e t i B ru g

1912, -—

o g a t „ Ø s t a s i a t i s k K o m p a g n i “, p a a d en lig e o v e r fo r

lig g e n d e H jø rn eg ru n d a f H o lb er g sg a d e , i

1908

h a v d e fa a e t sin

n y e , m o n u m e n ta le B y g n in g r e jst e fte r A r k ite k t G o t f r e d T v e d e ’s

T eg n in g .

Man maa nu kun haabe, at den stilfulde Plads omkring Niels

Juels Statue, ogsaa paa den Grund, hvor nu det dødsdømte Hotel

„Kongen af Danm ark“ ligger, ad Aare maa faa en Bygning, der

er den celebre Beliggenhed værdig.

H r. Redaktør!

Som Supplement til Deres historiske Oplysninger om B y g n in

g e r n e p a a K o n g e n s N y to r v skal jeg tillade mig a t oplyse, at

Store Nordiske Telegrafselskabs Bygning (Side 243) er opført efter

Tegning af A rkitekt B l i c h f e l d t . Ombygningen af H o te l

d 'A n g l e t e r r e i 1870erne (Side 250—54) foretoges efter Tegning

af A rkitekt, Prof. M e ld a h l, Rekonstruktionen efter Branden

1914 af A rkitekt P h il. S m id th .

M a g a s in du N o rd s Handelspalæ (Side 269) er bygget efter

Tegning af A rkitekt, Prof. A lb. J e n s e n (Kuplen paa Bygningens

Midte ligner Kuplen paa Oharlottenlund Slot, som han om trent

sam tidig ombyggede).

Deres ærbødige Abonnent.

R e tte ls e r :

S id e 2 5 8 , 2 d e n S p a lte :

I n æ s t s i d s t e L in ie sta a r „H of s a d e lm a g e r C. B. H a n se n “, læ s:

„ H o f s t o le m a g e r C. B . H .“<

I 8 d e L i n i e fra o v en sta a r: „G ra u d en zi“., læ s: „ G a u d en zi“.