22 / 359
gik nogenlunde, om end langsomt, frem i Udvikling, tiltrods for
de usle økonomiske Forhold, hvorunder Personalet stadig m aatte
lide.
E fterat vi nu i korte Træk har om talt det danske Theaters
vekslende Forhold og Fremgang i dets to første vigtige Faser,
Grønnegade-Perioden og da det kom under M agistratens V are
tæ g t paa Kongens Nytorv, har vi næ rm et os den, da det stilles
under Kongens Beskyttelse og dermed faar Berettigelsen til at
føre Titel af „Det kongelige T h eater“.
D ette skete nominelt i 1770, men alligevel i hele sin U dstræk
ning først i 1772.
De to Aar fra 1770—72 danner en Slags Overgangstid, idet
man overlod Skuepladsen i Entreprise til den italienske Kapel-
mester S a r t i med en efter Tidens Forhold betydelig kongelig
Understøttelse.
T heatret havde endt Sæsonen 1769—70 med en meget stor Gæld,
og Christian den 7de, der var en re t ivrig Theatergænger, var
altsaa tra a d t hjælpende til.
Men Sartis Entreprise, der var bestem t a t skulle gælde for ti
Aar, m aatte allerede efter to Aars Forløb opgives.
Han var ikke uden Indsigt i Theatervæsen, men da han ikke
forstod et Ord af det danske Sprog og derfor let m aatte blive en
Bold for Tilfældets og Personalets Luner, endte hans Ledelse i
e t komplet Virvar og med økonomisk Misère.
Først den 23. Okt. 1772 bliver Skuepladsen i egenligste Forstand
k o n g e li g , under Ledelse af en bestandig Direktion, hvis Udnæv
nelse sorterer direkte under Majestæten.
Navnene paa det Kgl. Theaters f ø r s t e D irektion er følgende:
Grev C h r i s t i a n H o ls te in er dens Præses, og hans Meddirek
tører er Konferensraaderne C a r s t e n s og N ie ls e n sam t Hofinten-
dant W e g e n e r.
Christian den 7de faar snart at føle, hvad det koster at opret
holde et Theater, naar Kunsten skal agtes, uden Leflen med Ti-
dens daarlige Smag, og lian faar desuden, allerede et Par Aar
efter at han er tiltra a d t som Skytspatron for Skuepladsen, en
stor Udgift paa Bygnings-Contoen.
M agistratsbestyrelsen har nemlig ladet T h eatret forfalde i saa
uanstændig Grad, at det efter nogle og tyve Aars Brug maa ombygges.
A rkitekten H a r s d o r f f faar overdraget dette hæderfulde Hverv
og skiller sig derfra med virkelig Honnør. Han forstørrer Byg
ningen saaledes, a t den alligevel bevarer et smukt og stilfuldt
Helhedspræg. Indvendig dekoreres den rigt, og Kongelogen, der
hidtil laa m idt for Scenen, flyttes hen til venstre for Prosceniet,
hvor den i Tidens lange Løb har bevaret sin Plads.
Ovenover Prosceniet anbringes det senere saa berøm te Motto:
E j b lo t t i l L y st.
Bekendt er det, hvorledes man den Gang stredes om, hvem af
de datidige D irektører, der var Mottoets Fader, og hvorledes
W e s s e l afgjorde Tvistighederne.
„De har alle fire lavet d e t“, sagde Wessel, „Paulli foreslog, at
der skulde staa „Lyst“, Carstens holdt paa, at der dog maatte
staa „til Lyst“, Bornemann mente, det burde hedde „blot til Lyst“,
og endelig kom Jacobi og satte det lille „Ej“ til“.
I sin nye Skikkelse aabnedes T h eatret den 31. Jan. 1774 paa
Kongens Fødselsdag.
Der kom efterhaanden bedre Tider for den danske Skueplads,
med friske og dygtige K ræ fter paa Scenen og med en dramatisk
L itteratur, der for første Gang efter Holbergs Tid havde et virke
lig nationalt Præg.
Omkring Skuespilleren F r e d e r ik S c h w a rz dannede sig en
Kreds af evnerige Kunstnere, for hvem han betød om trent det
samme som Skuespilleren I v e r A ls for det tidligere Slægtled.
Ved hans Side lyser Navne som Mad. W a l t e r , G je ls tru p ,
Jfr. M o r e ll, M ic h a e l R o s in g , hans udmærkede Hustru, den
forhenværende Jfr. J o h a n n e C a th r i n e O ls e n og Æ gteparret
P r e i s l e r — et ypperligt Personale, der smukt forbereder den
Tvæ rsnit foran Scenen, gennem Tilskuerpladsen, saaled es som H a r s d o r f f indrettede T heatret ved O m bygningen i 1773—74.