21 / 359
I 1792 foretoges atter, paa Theaterchefen G r e v e A h l e f e l d t s Initiativ, en Om bygning af Theatret under P r o f e s s o r H a r s d o r f f s L edelse; der tilbyggedes
de to Sidepavilloner til U nderkørsel for V ogne, med Afstigning for Kørende, og der opsattes Stenpiller, Jernlænker og Lygter paa Pladsen foran Theatret,
som betegnede Enemærker for Kørende og Gaaende.
sch lec h te M u sik a n ten “, naar T a len var om
befordre P u b lik u m s Sm ag for god, na-
absolut sikkert var
at drive T heater o
tional Scenekunst.
De havde allerede ved den celebre Aabningsforestillin
vist deres kunstneriske Afmagt ved paa P lakaten at
sæ tte to franske Oversættelser i Stedet for en af
Holbergs uforgængelige Komedier. H
Mangel paa Taktfølelse og Forstaaelse
Taknemlighed ligeoverfor den Mand,
hvem den nyopbyggede Scene i dy
beste Forstand dog skyldte sin Til
blivelse!
Det var sandelig paa hoje Tid
at Aktørerne havde faaet et
rummeligere og bedre belig
gende Hus at byde Publikum
end det Berg’ske i Læder
stræde. Thi netop sam
tidig var Konkurrencen
begyndt med at true
dem fra forskellig Side.
I Store Kongensgade
paa den til de nuvæ
rende Numre 75—77 hø
rende omfangsrige Grund
var de v o n Q u o te n ’-
s k e Forestillinger alle
rede i Gang, medens de
danske Aktører endnu
var tilhuse i Læderstræ
de. Og Repertoiret her
var af saa afvekslende
N atur, at det, aldeles
bortset fra den mangel
fulde, sceniske Tolkning,
i høj Grad egnede sig
til at stikke et umyn
digt og taabeligt Pub
likum Blaar i Øjnene.
Her spilledes
baade
dansk og tysk Komedie,
baade Tragedier og Hol-
berg’ske Lystspil, hvilke
sidste kunde opføres
ganske ugenert paa en
Tid, da man jo ikke
kendte til Love, der sikkrede en Forfatter Ejendomsret over hans
Arbejder. — Og naar Repertoiret ikke trak Folk til i tilstrækkelig
:en
Theatret efter Om bygningen 1774 efter P rofessor Harsdorffs Plan, med en betydelig U dvidelse
af T ilskuerpladsen.
M æ ngde, ned lod m an sig til a t friste P u b lik u m m ed O ptræ den
a f G øglere, f. E ks. a f en E n glæ n d er, der fo rm aa ed e a t „spind e
G las sa a fint som H a a r“. Og naar ik k e h e lle r d e tte hjalp,
iig d sa tte m an B ille tp r iser n e . Og se lv om d isse K r a ft
a n stren g elser ku n d e ty d e paa, a t d en n e K on k u rren ce
sn a rt m a a tte høre op, o g a t S to re K on g en sg a d e-
T h e a tr et la n g so m t g ik sin U n d ergan g im ød e, —
K on k u rren cen var der og gjord e sin S k ad e
b aad e p ek u n iæ rt og k u n stn erisk set.
Sam m e A ften som F o r e stillin g e r n e
i T jæ reh u set to g deres B eg y n d e lse ,
h avd e de p a a den a n d en S id e a f
K on gen s N y torv fa a e t en skrap
o n k u rren t i den ita lie n sk e
Opera, for h v ilk e n der var
in d r e tte t e t T h ea ter
p aa
C h a rlo tten b org . Og d en n e
K onk urrence var a f fa r
lig e r e A rt, fordi den ud en
T v iv l h avd e K ongens
store B ev a a g en h ed . la l-
fa ld h avd e h an selv
fr em k a ld t den, id e t han,
e fte r a t h an i H am b org
h avd e h a ft L ejlig h ed til
a t overvæ re en a f de
O p era fo restillin g er, P ie
tro M in g o ttis S elsk a b
dér gav, h a vd e væ ret
iv r ig for a t fa a disse
O perister til D anm ark.
O gsaa d en n e K onk ur
ren ce b le v h e ld ig v is kun
a f k o rtere
V arigh ed .
M en lig eso m den an d en
v o ld te den sin S k ade.
D e t v ild e føre for
vid t, om vi her i E n
k e lth ed er v ild e sk ild re
d et
d a n sk e
T h eaters
H isto rie un der den a lt
for la n g e P erio d e, da
d et
b eh ersk ed es
a f
„M a g istra ten “. K un er
d et
væ rd
a t
læ g g e
M æ rke til, a t netop
m ed d en S id e a f S a g en , M a g istra ten h avd e a t v a r eta g e, n em lig
P e n g e v æ sn e t, sa a ’ d et kun sø r g e lig t ud, m ed en s se lv e K un sten
1 7