Previous Page  36 / 43 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 36 / 43 Next Page
Page Background

35

Mester og hele hans store Familie var altid med. Vi lavede en

Gang en Underholdning til Fordel for en trængende Familie,

hvortil vi lavede følgende Prolog:

„Tillad jeg præsenterer mig s e lv :

Mit Navn det er Jensen, Tenoren.

Jeg er Bagersvend med Liv og Sjæl

Og ikke en Smule forloren.

Mine Kolleger og jeg vil ønske De maa,

Baade Damer og Herrer tilsammen,

ret more Dem godt og ej forsmaa,

Hvad vi byde til Fryd og Gammen.

Vi har fyldt Dem saa tidt med Boller,

Men da det stundom Forstoppelse volder,

Vil vi i Aften levere lidt Sang og Skæmt,

Jeg beder, kritiser os ej for slemt.

Maa jeg takke alle, fordi De kom

I Aften saa talrigt til Stede,

For at høre vor Sang og faa en Svingom,

Det vil volde de Trængende Glæde.

En Tak fra Forældre og de Smaa,

Som herved De hjælperi Trangen!

En Tak fra os alle, den skal De faa,

Vi vil gøre vort bedste med Sangen.“

Det var ikke alene mod sine Folk, at Marstrand var hjælp­

som, men selv de han kendte mindre til, gik aldrig uhjulpne fra

hans Dør; i 2 Aar har jeg i de strænge Vintermaaneder uddelt

for mange Kroner Brød hver Dag for ham. Han havde sikkert

været en meget velhavende Mand, havde han ikke hjulpet saa

mange med Laan og Gaver. Hver Lillejuleaften uddelte han Brød

til alle, der kom, og var der ikke mere Brød, fik de Penge. I

Aarene firs og halvfems var Forretningen paa sit Højdepunkt; Om­

sætningen var over en halv MillionKr. aarlig, og derbagtes alene

til Franskbrød 17 Sække Flormel, det er 34 HundredePund,

i

Døgnet, og i de andre Bagerier ca. 13 Sække; der var en meget

stor Butikshandel, men det meste gik dog ud til Udsalgene, hvoraf

der var ca. 80 og saa Restauranterne. Der blev læsset 4 store

Vogne 3 Gange om Dagen med fuld Top, de kørte desuden om

Aftenen med varme Hveder og Biskuit, og saa var der en Re­

servevogn, som kørte med Bestillinger. Jeg har paa en Store Be­

dedagsaften udleveret 12 Tusinde Hveder til Udsalgene; men den

Gang var det jo endnu Skik at spise varme Hveder til Theen. ef­

ter en Tur paa Langelinie, det hører jo nu til det svundne Kø-

3*