35 / 43
34
paa ham, da han selv var en Fremskridtsmand og helst vilde at
Svendene skulde have det saa godt som muligt. Han var en yderst
hjælpsom Mand, hos hvem ingen gik forgæves, naar de ønskede
noget, der var rimeligt. Da Svendenes Børn blev større og nogle
af dem havde Evner dertil, fik de Bøger og Skolepenge til de be
dre Skoler; jeg har senere talt med flere af dem, som nu er i gode
og ansete Stillinger, for hvilket de kan takke Marstrand.
Han gav en stor Skovtur eller anden Sommerudflugt hvert Aar;
det var en stor Begivenhed, naar der holdt en hel Række Vogne ned
ad Gaden for at optage den store Flok. Marstrand og Hustru og Børn
deltog altid i disse Ture; han var ikke af de Bagermestre, der holdt
Heste og Vogne til egen Fornøjelse, derfor morede det ham og-
saa at deltage i disse gammeldags Ture med sine Folk. Som tid
ligere fortalt betalte han Sygepenge for Svendene til den faglige
Sygekasse, og da jeg en Dag sagde, vi vilde lave en Hjælpekasse,
saa at vi kunde faa vor fulde Løn, naar vi var syge, gav han straks
en større Sum til et Grundfond. Han sagde, at det vilde være
heldigt, om vi med Tiden kunde faa den udvidet til Alderdoms
hjælpekasse, hvilket ogsaa blev til Alvor senere. Da han nogen
Tid efter lavede Brødet meget større, sagde han, at han ikke
kunde være bekendt at tjene saa mange Penge; jeg mindede ham
om, hvad han havde sagt, og han var straks villig dertil, idet han
gav en Krone om Ugen for hver Arbejder i Huset, der havde
været der i 10 Aar, og det havde jo de fleste, mod at de selv
skulde give 50 Øre om Ugen. Disse Penge blev indsat paa deres
Navn i Arbejderbanken, som saa yderligere gav Præmier. Men
desværre blev de fleste kede deraf, de var nemlig saa kortsynede,
at de, naar de havde samlet en 6 å 800 Kr., plagede Marstrand
om Tilladelse til at hæve Summen, hvilket han da gav Tilladelse til,
og saaledes slap Marstrand ved Svendenes Dumhed for denne store
Udgift, som havde kostet ham ikke faa Tusinde Kroner. Men jeg
ved dog én, som holdt fast, og han har nu 600 Kr. om Aaret, saa
længe han lever, medens flere af de andre maa modtage Alder
domsforsørgelse af Kommunen. Hjælpeforeningen blev ogsaa la
vet til en selskabelig Forening, som holdt Aftenunderholdning med
Bal, der vandt stor Tilslutning; jeg saa ved saadan en Fest et
Par pæne Marineunderofficerer, som kom og hilste paa mig, idet
de fortalte, at de som Drenge havde været i Kiksbageriet. Vi
spillede Dilettantkomedie og Overskudet tilfaldt Hjælpekassen