31 / 43
30
Konditori i Kælderen, Franskbageri i Stuen, Kiksbageri paa 1ste
Sal og Svendepaaklædningslokaler med Styrtebad paa 2den Sal.
Andre Svende kunde efter endt Arbejdsdag gaa ud og drikke
et Glas 01 eller gaa i Theater eller til anden Fornøjelse, men Ba
gernes Fyraften var om Formiddagen, og saa var der ikke altid
Lyst til at krybe i Reden, hvorfor de maatte ud og lufte sig. Saa
kom de i ældre Tid paa Kroen eller de andre tarvelige Bagerbe
værtninger, hvor Tiden tilbragtes med Drik og Kortenspil, men
Svendene paa Købmagergade kom ikke slige Steder. Der var i
den Tid fremkommet de saakaldte Fireskillingskældere, som gærne
var pæne og billige, en halv Bajer kostede fire Skilling og et
Rundstykke med Paalæg det samme, skulde det være ekstra, fik
man en Portion Flæskesteg med Rødbeder og Tilbehør for en
Rigsort. Et saadant pænt Sted var den norske Kælder i Vim-
melskaftet, hvor vi søgte, ligeledes i Kronprinsen i Gaden af
samme Navn, der kunde vi ogsaa faa os en Formiddagswhist. Om
Sommeren var der de mange hyggelige Smaahaver i Byen, som
Forfatteren Knud Bokkenheuser mærkværdigt nok ikke har nævnt
i sine interessante Bøger: „De svandt, de svandt“. En af de
ældste laa i St. Kongensgade, der hvor nu Palægade ligger, der
var Keglebane og Gynge, og der kunde medtages Mad og faaes
Vand paa Maskine; saa var der Pindens Have ved Ladegaards-
aaen, den laa foran ved Ewaldsgade, længere ude var Brohuset
og Aahuset, der holdt vi gerne vore Fødselsdagsfester, og senere,
da Svendene var bievne gift, blev Barnedaabsgilder gerne fejret der.
I Vodroflund holdt vore Foreninger sine Sommerfester; saa
var der Søfryd ved Sortedamssøen, hvor Bagersangforeningen
havde sit Lokale. Men alt dette hører nu til det forsvundne Kø
benhavn, nu skal man længere ud. Vi havde mange Løjer hjemme
i Bagerierne, jeg skal her fortælle nogle af dem : Paa to af Sven
dene, en Jøde og en Kristen, som stod og arbejdede lige over for
hinanden, havde vi andre Svende set Lejlighed til, under deres
Søvn at sværte Ansigterne kulsorte, men advarede dem gensidig
mod at sige noget til Genboen, om at han var sort, og saa blev
der et almindeligt Rend af Svendene fra de andre Bagerier for
at se paa denne Negerforestilling; vedkommende Svende stod
ganske rolige, idet de troede, det var Modparten, man lo af. Denne
Komedie varede endnu om Morgenen, da Mesteren kom i Ba
geriet og ganske tørt sagde: „Skal vi nu ikke holde op med den
Maskerade“, hvorpaa den ene Svend sagde: „Du er sort i An-