Bagerriet

som han sagde, det vil sige Svinehold. Den 1. April 1874 kom en

ny Periode paa Købmagergade, som passende kan kaldes

DEN DANSKE

Den Marstrandske Familie var en kendt og agtet Borgerfamilie

her i Byen. Jacob Marstrands Fader var Knivfabrikant og havde

Forretning i Hyskenstræde, en Farbroder var den berømte Kunst

maler Vilhelm Marstrand, en anden Broder sprang i 1849 som

ung Officer i Luften med Linieskibet „Christian den Ottende“,

hvor min Fader ogsaa var ombord som Hovmester, men han blev

reddet. Den vigtigste var forhenværende Bager og Dampmøller

Troels Marstrand, Ejer af Vodroff Dampmølle. Da J. Marstrands

Fader døde Aar 1863, efterlod han intet til Enken med de 6 Børn,

hvoraf den ældste, Jacob Marstrand, var 15 Aar. Farbroderen, den

dygtige Forretningsmand, Troels Marstrand, købte saa Aar 1871

af Privatbanken Kleins gamle Ejendom, Købmagergade 19. J.

Marstrand var imidlertid udlært som Bager, han skulde egentlig

have studeret, men nu skulde han jo være Forsørger for Moder

og Søskende. Idéen var god, da det var en god, gammel Forret

ning og Tiderne var gunstige for Bagerne, der var alle Betingelser

for at det kunde lykkes. Den unge Jacob Marstrand var en

dygtig og besindig Mand, der havde gaaet i en god Skole hos

sine Forgængere. Hos Tyskeren Albrecht og hos Klein havde

han lært at behandle sine Folk godt, og han havde en god Raad-

giver og Støtte i Farbroderen, Troels Marstrand. Hans Forret

ningsprincip var 1ste Klasses Varer og kontant Betaling til Le

verandørerne, og at holde fast paa de dygtige Svende, saa at

de blev knyttede til Forretningen i en lang Aarrække. Alt gik

brillant, Forretningen gik stadig fremad.

I Aaret 1875 holdt Marstrand Bryllup med Marie Elisabeth

Neergaard og i hende fik han en dannet, begavet og kristelig Hu

stru, med hvem han levede et lykkeligt Samliv, og den gamle

Sal blev igen i Aarenes Løb en Samlingsplads for en Skare af

Hovedstadens, ja for hele Landets dannede og intelligente og

frisindede Folk. Svendene var den Gang i Overgangstiden fra

den gamle og raa Svendetid til den mere oplyste, stundom ure

gerlige, men Marstrand forstod at tage dem paa en rolig og be

sindig Maade. Bagersvendene var jo begyndt at blive mere lig