33 / 43
32
En Dag i Butikken Studenten kom ind
Og købte to Kager, det stakkels Skind.
Paa Fingr’en af hende, han Ringen saa,
Han blegned og kunde næppe staa.
Af Øjnene randt de Taarer saa stride,
Han kunde slet ikke i Kagerne bide,
Han tabte paa Gulvet sin Stok og sin Hat
Og femten Øre, hans hele Skat.
Men hurtig igen fik han Kagerne fat,
Ejheller han glemte sin Stok og sin Hat.
De femten Øre, dem lod han ligge
Og hen ad Gaden maa saa ham stikke.
Den Gang nu Studenten kom hjem, den Stakkel,
Saa gjorde han først et vældigt Spektakkel,
Derpaa han spiste de Kager tvende
Og sagde: „Jeg kan ikke glemme hende!“
Om Aftenen vilde han drukne sig,
Men Vandet var vaadt, fortalte han mig.
Han betænkte sig derfor, var det noget Under,
Og drak sig i Stedet en morderlig Donner.
Man maa ikke tro, at Arbejdet led under disse Gavtyvestreger;
nej, tværtimod, der blev arbejdet med Liv og Lyst og enhver satte
en Ære i at præstere saa meget som muligt, og alt gik efter en
Snor; der var nu ialt 38 Svende, Mestersvende og Mestre og
Forvalter, og saa var der flere Kvinder og Drenge i Kiksbageriet,
saa var der syv Kuske og Arbejdsmænd. I Butikken var der
4 Ekspeditricer, og en Bogholder og en Kontorist paa Kontoret;
men selv om Mester var flere Uger ude at rejse om Sommeren,
gik det næsten bedre, naar han var væk, end naar han var hjemme,
idet enhver passede sit paa det bedste. Efterhaanden var de fleste
af Svendene bleven gifte med Butiksjomfruerne eller med Pigerne
eller Strygejomfruerne inde fra Vaskeriet i Nummer 13, og de
fik nu efterhaanden Kostpenge og kom til at ligge hjemme, der blev
mere roligt i Huset om Dagen. Der var kommen mere Gang i
Fagforeningsbevægelsen, men da det blev vanskeligt for Lederne
at være andre Steder, da Bagermestrene endnu var meget kon
servative, blev Købmagergade Nr. 19 efterhaanden et Hjemsted
for Bestyrelsesmedlemmerne for Fagforeningen, og Marstrand
havde mange Bryderier fra de andre Mestre, men det prellede af