25 / 43
24
at holde Øjnene aabne, og var vi endelig færdige, gjaldt det at
komme paa Hovedet i Seng. Man var jo ikke særlig forvænt
med Søvn dengang. Mester var en ret snaksom Mand, ret en
Type paa Datidens Tyskere, storpralende og raa, hvad der kom
af mangelfuld Opdragelse. Jeg husker engang hans Forvalter løb
op gennem den lange Gaard til Butikken med en Kasse med
Kaffebrød, han snublede over Rendestensbrættet og faldt med alle
Kaffebrødene, hvad nemt kunde ske. Mester som saa det nede
fra Bageriet, udbrød: „Saa, der ligger han, det la n g e ................“,
og brugte saa et af sine smagfulde Skældsord, „han bliver s ’gu
heller aldrig til noget!“ Men det slog fejl, og det beviste, at om
end den gode Tysker var en dygtig Bager, var han en daarlig
Spaamand, for den, der faldt, fik det største Fintbrødsbageri i Kø
benhavn og er nu Borgmester i København.
Alt det meget Arbejde paa Lofterne med at stikke Sæd og
Mel var begyndt at gaa af Mode, nu sparedes der meget Ar
bejde, da Mølledriften var gaaet over til Handelsmølleri. I Stedet
for at male Sæden for Bagerne, solgte de nu det færdige Mel
og naar Melet kom fra Møllen blev det hejset op paa Lofterne, hvor
det stod i Sækkene til det blev nedbaaret i Bagerierne.
Det store Svendehold var sammensat af forskellige Nationer,
baade Danske, Svenske, Nordmænd og Tyskere, han holdt og-
saa Lærlinge, hvilket vi ikke havde kendt i Kleins Tid. I det Hele
taget gik Arbejdet med Lyst og godt Humør, vi var jo alle unge
Mennesker, der var kun én Mestersvend, som var gift, men dog
fik han Kosten paa Stedet. Kosten var som før sagt god, især i
den første Tid, da han holdt en dygtig Husholderske; men jeg tror
ikke det var til Fordel for den gode Mester, at det blev forandret
til Spisehusmad, da den var sløj, gik det ud over Mandens Smør
og Æg. Nu var der ogsaa i Tidens Løb blevet oprettet flere og
flere Brødudsalg, af hvilke han havde mange, da han gav stor
Rabat og tog det gamle Brød tilbage. Han havde stort Svinehold
i Ordrup, saa han kunde sagtens anvende, hvad han ikke kunde
sælge. Der holdtes to Køretøjer til at transportere Brødet og
hans tre Læredrenge maatte stadig rende til Kaféerne med Brød.
Han holdt Landauer og Stadskusk med „Dresse“ og „Gagarde
som han sagde paa sit gebrokne Dansk, han lærte nemlig aldrig at
tale rent Dansk.
Den gamle Tradition fra Kleins Tid med velklædte og til
dels intelligente Svende var bevaret, der var i den Tid kommet