130 / 420
126
Den nye Niels Ebbesøn.
(Kjendf Motiv.)
Danmark s’efface
", saa lød en fæl
Og skummel Eøst;
At vi gik rabundus, man troede selv
Yed Seinens Kyst.
TJbekjendt var vi hver nederlandsk Dame,
Spared’ paa Humbug og mangled Reklame,
Mens Tyskerne rapsed’ fra Danmark.
Det volded’ en Kantsler, hvis trende Haar
Yandt Yerdensry.
Selv Paragraf 5 gav han Ulivssaar
I Kammen kry.
Lothringen, Elsas, Hannover og Hessen
Tog han ved Hjælp af de Kruppske fra Essen,
Men mest han dog rapsed’ fra Danmark.
— St. Oøorg var Doktor, men bar dog Skjold
Paa Riddervis,
Og aldrig forstummed’ ved Nørrevold
Den Talers Pris.
Han vilde hindre, vort Land gik til Grunde,
Derfor han »redded’«, hvad redde han kunde
Hos Tysken, der rapsed’ fra Danmark.
Ja, for Annektionen af Thyras Led
Han Blodhævn tog:
Fuldt rustet den Herre til Pretissen ned
Med Saxen drog.
Hvad der var ranet af Kejserens Ørne,
Hævned han syvfold paa Go t t s c h e d og B ø r n e
Og hjembragte Byttet til Danmark.
Som fordum N i e l s Ebbes øn, Sejr han vandt
Yed djærve Hug:
Han »hugged’« det bedste af H i 11eb rand,
Der blev til »Pluk«-
Fisk, som S t Ge o r g iblandt sine egne
Yitser gav Plads, li’esom Bø r ne og He i ne ,
Mens Tyskerne rapsed’ i Danmark.
Sig hævnede Tysken i Brandemborg,
Der faldt vor Helt
Paa Knæ i det Tidsskrift, som til hans Sorg
Hans Daad har meldt.
Aldrig hans Minde dog lægges i Dvale,
Han vilde gjenføde det »Nationale«
Yed Dyrkning af Rapsen i Danmark.
Det forløsende Ord.
Puk bringer i Dag sine Læsere som Morgengave den lige
saa behagelige som opsigtvækkende Efterretning, at de kan faa
Lejlighed til at sige
e t f o r l ø s e n d e Or d.
Betydningen af saadan et Ord fattes kun tilfulde af den,
der har haft Adgang til personlig at hilse paa det. Denne
Paastand skal vi illustrere ved Eksempler af Historien. Da
Slutteren den 17. ds. lukkede Jerndøren op for W i i n b l a d
og sagde:
»Herut!«
saa virkede dette Ord i høj Grad for
løsende paa Helten af samme Dato. Da Boj s e n den 1. April
sagde: »Glemt og tilgivet!« til Es trup, bevirkede dette
forløsende Ord, at den Sten, der i ni Aar havde standset Stats
maskineriet, faldt ud af Finanscentrifugens Tandhjul samt fra
Folkets Hjærte, saa Landets Yognstyrere med sand Følelse i
Foredraget kunde istemme den gamle Nationalsang: »Nu
gaar ’en godt igjen!« Da afdøde Cæs a r i sin Tid som Svar
paa Spørgsmaalet Rubicon udbrød: »Jacia
est alea!«
var
Spørgsmaalet løst med det samme. Da Symbolisterne raadslog
om, hvor de skulde sætte J o h a n n e s den J ø r g e n s e n , blev
»i
'laarmt"
det forløsende Ord, skjønt han sidder der endnu.
Saadan kunde vi godt blive ved en halv Mils Yej til, men vi
vil hellere straks indvie Ijæseme i vor epokegjørende Opfindelse
og betro dem, at der i nedenstaaende kjønne Yers er udeladt
et forløsende Ord, bare for at de kan faa Lejlighed til at
finde det:
T o B i b l i o t h e k e r vi hidtil har haft,
Men nu har det tredie vi faa’t,
Det bæres frem af sin egen Kraft
Og l o v e r forbavsende godt.
Enhver, der paa den Geschäft sætter Pris,
Faar Re i t z e l s ke Bøger til Løn
Imod at betale, naturligvis,
Fuld Pris til Forlæggeren, . . . .
Til den heldige Finder af det udeladte, forløsende Ord i
Enden af Yerset udloves en Belønning, der bestaar i
Ret til
at abonnere paa *Puk
«
for et helt Aar ad Gangen.
u