150 / 420
<3
1
Pia den dertil indrettede Estrade.
/ ¿ ¿ \
'0 J °
i;-
^ .<3V _
*
- . . - v
r v
r>
&"*3 9- 6 <
''■j,r ) r V ' *
• -, ^ s r
J' 3 ^ v • *
_
D a Solen
optræder her til Lands
H ver Pintsemorgen som eo forvoven
Og aabenbar Synder mod Helligdagsloven
I ligefrem offentlig Solodans,
Saa er det vel intet Under, at her
Fra Morgen
til sent paa Aftenstunden
H ver protesterende Evropæer
E r ligesaa let paa
sine
Tæer,
Mens
Dansen den gaar saa let gennem Lunden.
Den stakkels A l b e r t
i er ikke
Og H jertet sidder ham sagtens i Halsen,
Formedelst der kom lidt Slinger i Valsen,
Da
»Sammensmelternec skiltes ad;
Nu danser han henad den tynde Snor,
Som af
hans »staaIsatte* Nej er spunden,
Og, svævende mellem Himmel og Jord,
Han træ der paa sin Vis i
¿Dannebrog
*s Spor,
Mens
Dansen den gaar saa let gennem Lunden.
C h r i s t e p s e n - S t a d i l
kan
ikke
forstaa,
A t med sio velsignede Folkevillie,
Der dog er saa »ren« som en Pintselillie,
H an bag ad
Dansen var nødt til af gam
Med M a d s e n -M y g d a l i Bavlerup Kro
Han giver en
Pas de deux
for Booden.
— O se, hvor lystig de danser, de to,
Som havde de ren Halm i Strømper og Sko,
Mens Dansen den
gaar
saa
let gjennem
Lunden.
H ø r u p , som tidsnok for Skade kom
A t gjøre sig ud til Bens i Balletten,
Vil nu med sin Hamme for Overretten,
Med H ø g s b r o e , sig tage en ny Svingom.
Heroin de nok enes uden at kny,
Og det er slet ikke utroligt i Grunden,
A t
Parret
kan smelte sammen
paaoy
Under B o j s e n s Familieparaply,
Mens Dansen den gaar saa let gjennem Lunden.
— I Dansernes Rækker paa langs og tvæ rs
Man øjner vel mange Slags grønne Hoser;
Men, hvem der nu slet ikke danser paa Roser,
E r Venstreprogrammet fra To-og-halvfjerds.
Lig det bedaarende Væsen, der har
For lidet af Uid og for meget af Munden,
Som Baldronning aldrig det P risen bar,
Men maa »sidde over« — den Ting er klar —
Mens Dansen den gaar saa let gjennem Lunden.
Fra Puks meteorologiske Institut.
Vejrberetning.
Vedholdende Regn i Integade, Taage i
Kabinetsspørgsmaalet, Bygevejr med lokale Tordenbyger over
Carl Nielsen, opklarende Luft over Martinius.
Udsigt til en usædvanlig frugtbar Ågurketid.
P a a T T d . s t i l l i n . g ' e r L .
— Er I)u heroppe igjen Gogge ?
— Ja, her er sgu ganske morsomt,
saa jeg sidst. Følg med I
— Hvad siger Du nu f. Ex.
til Nr. 5, Achen: Frøken Hornemann,
hun ser ikke saa synderlig skeløjet
ud endda.
— Jeg siger, at naar Tragediennen er god, er al Ting godt,
men hvad betyder det, at »Agnete« ligger'ved Siden af?
— Det er en Tjeneste, Kunstneren gjør Familien Skram;
han forsøger at faa Folk til at tro, at der virkelig er nogen,
der sidder paa den Bog i Sofaen; læseden paa anden Maade
kan der fornuftigvis ikke være Tale om, men, hvad synes Du
om Portraitet Nr. 9 af hans Moder?
— Egentlig talt syntes jeg bedre om hende
en face,
Du
veed, det Billede, som han fik Medaiilen for; der saa hun saa
rart gemytlig ud.
Nr. 358, Rosenstand: Tordenskjolds Kammertjener
Kold ved sin faldne Herres Lig.
Tja,' — det er en kold en, man kan saamænd godt
komme til at græde over det Billede.
Uh ha, det var et Par slemme Plastre, Locher der har
faaet hængt op, han burde havt Statsunderstøttelse for at
lade være.
Det har han ogsaa faaet, han uddanner sig i at radere;
bare han havde raderet det meste væk af de to Billeder først.
~
Tuxens Portrait af Professor Scharling udmærker sig
virkelig ved en fortræffelig Forlighed, hvor han egentlig ser
venlig ud.
— Ja forhandlingsvenlig.