151 / 420
147
q
J
— Her er mere Portrait, Leis Schelderup, Nr. 515: Fru
Hennings.
— Det er udmærket, tænk hvor hun kan vride sig; i
hvadfor en Rolle mon det er?
— Jeg tror temmelig sikkert, at det er: I Stiftelsen.
— Ha, ha, ha, nej se en Gang Nr. 351, Moder og Søn
af Tom Petersen; han maa da være Fastekunstner for at kunne
se sig mæt paa det Skelet, jeg bliver helt sulten, er her ingen
Café heroppe?
— Jo, her er jo nok Poul Christiansens »Helvede«; Ind
gangen er ellers i Porten, men her staar over Porten, at man
skal lade Haabet fare om at faa et Par Stykker med ligegyldigt,
og to med Mønsteds Margarine.
— Lad nu vær’ og vær vittig, Gogge! Du skulde hellere
glæde dig over Wilh. Groths dejlige grønne Rullegardiner
bestemt for den liberale Vælgerforening.
— Det er ganske praktisk, hverken Elberling eller Lazarus
kan se rødt, naar de skuer al den Spinat.
— Her skal Du se Nr. 07 af R. Christiansen, hvad er
det for nogle mærkværdige Hors paa Marken der!
— De er
Hors de concours
i Nürnberg, men, da Billedet
er bestilt af »Punch«, gjør det vist ikke saa meget, om Fæ-
høvederne er lidt anløbne.
— Nr. 405, Tuxen, denfalske Anklage mod
Susanne,
Tillæg til Daniels Bog. Hvad er det for en Daniel? Fjender
ikke den Forfatter.
— Det maa være en, der er kommen hos Mansa, det er
i ethvert Tilfælde et Par slemme Joner, de to ældre Herrer.
— Sophus Vermehren, Nr. 415. Det er dog en mageløs
Opfindsomhed i Valget af Motiver! nu har jeg set en Masse
Damer, der syer og strikker, en Mængde gamle Kællinger, der
vil ha’e Kaffe, skal ha’e Kaffe, eller vil faa Kaffe, men en
Syerske, der siger til sin Moder: Nu skal Du straks faa Kaffe,
det er dog virkelig genialt.
— Den gamle Kone føler sig helt l i l l e ved al den
Venlighed, hun er slet ikke stor paa det, fordi hun-er kjøbt
til den kgl. Malerisamling.
— Nej se, der er jo Wessel! Det er morsomt at se saadan
store Mænd ligesom andre dødelige sidde mellem sine prima
Varer og læse Status; det maa være en morsom Beskæftigelse,
han sklilde egentlig hænge som Pendant til Frk. Mundts
Udstyrsstykke: »Lille Ole med Paraplyen«.
— Saadan Noget har vi ikke set siden Aug. Rasmussens
Glansperiode paa Kasino, men det maa ogsaa være et fælt
Slid at indstudere saadan en Børnepantomime.
— Carl Thomsen er igjen i Præstegaarden . . . .
— Jamen vil Du se! Derer minsæl en Abonnent paa
»Dagbladet«.
— Ja, det er der min Salighed ogsaa, men hvadfor et
Blad tror Du, de læser paa Prof. Vermehrens Billede Nr. 410.
— Det er naturligvis »Berlingske«. Der staar nok, at hvis der
til næste Aar skulde være en lille Vermehren, der agter at
debutere, saa har den kgl Malerisamling paa Forhaand allerede
sikret sig hans Arbejde.
— Naa, ja saa kan de jo sagtens være glade.
— Nu kommer Rosinen ved Siden af alle Kagerne,det er
den geniale Karrikaturtegner Viggo Langers symbolistiske
Komposition : der er endnu et Par Skræppeblade tilbage, men
det ser ud til, at der er Orm ved Roden.
(Gaar videre.)
A f Kalundborgs og Dagens Krønike.
I Kalundborg Haand-
værkerforening vil der blive afholdt en Fest til Ære for fire
gamle »Velkomster«, som er fundne paa Kirkens Loft. Der
imod vil Prisnedsættelsen af P e t e r N a n s e n Krøniker, der
fandtes paa Schubothes Loft, ikke blive hilst med andet end
et »Velbekomme«!
Sparsomt i Norden
Vor Magistrat er dejlig, det sa’e vi mangen Gang;
Hvormed skal vi ligne og prise den i Sang?
En Brolæggerjomfru, en Post med ædel Tud,
For den er saa spartansk, og saa billig ser den ud.
Den lægger os paa Sinde saa mangt et Visdomsord
Om dyre Torvehaller og Sne, der faldt i Fjor.
Er Hjertet tungt herover, og Skattebyrden svær,
En billig Nødtørfts-Anstalt dog lette kan Enhver.
Det dyre Skolevæsen tidt volder Staden Sorg
Og bringer nok Kommunen dybt ind i Gjæld og Borg.
Dog, just som man mente, nu mangler der Kontant.
Vor vise Magistrat dog en Billig Udvej fandt.
En billig Skolebygning den gi’er sotn Tilbehør
En Kvinde-Inspektrice til Hun-Inspektør.
For Kvinden er billig — det veed den søde Gud! —
Og hun er saa lærd, og saa myndig ser hun ud.
Ja, Kvinden, hun skal leve, og hvad saa He r ma n Trier
Om det fatale »Kvinde« foran »Inspektricer« si’er,
Som billig Arbejdskraft hun modtages bør med Tak:
Hun bruger ikke »Brændevin«, men nøjes méd »Tobak«.
Og hvor i Øst og Vest vi har gransket og søgt
Fra Hunnernes Indfald til J o h a n n e Me y e r s Kløgt,
De vennehulde Kvinder med Manden pænt forli’es,
Og paata’er sig hans Arbejd og det til nedsat Prjs.
— Som sagt paa Kvindens- Billighed og dito lige Ret
Udgiften -bliver n e d s a t paa vort Inspektørbudget,
Til Gjengjæld man opsat har til en anden Gang
Det Dyrtids-Tillæg, hvortil en »Hr. Lerer« føler Trang.
— Ved »Pumpestationen« har man dog ikke haft
Den Takt at hverve Kvinder som billig Arbejdskraft,
Skjønt onde Tunger paastaar, og det saagar paa Prent,
At netop i at »pumpe« har Kvinden sit Talent.
Dog, lad os være glade, thi Magistraten veed,
At heri er Kvinden ikke pure Billighed.
Og mer end højst nødvendigt ej Staden pumpes maa,
For det er altid kjedeligt paa Pumperne at gaa.
Og Aarene rulle og skiftes om paa Jord,
Og mange Ting vil glemmes som Herman Triers Ord,
Men Magistraten viser i Solskin som i Slud,
At den er saa spartansk, og saa billig ser den ud.
\ 9