146 / 420
N ej, veed
De hvad,, det
er min Sæl
at
gøre
galt
Bestik,
At Søimamdsstandeos »Ender* stal belemres med Kritik,
Og at Livet af dem tatar
En Søret saagar,
Saa Enden bi ier, at Ingen holder mer sin »Ende« klar.
Om et Skib rned pansret Dæk
Siger
Ingen et Kvæk,
Men møder Chefen med en Plade, saa, er han sgu væk.
Moralen i Marinen er knuse mig lidt sær,
»Omgaaende Bevægelser« er Kontrabande her,
Og det er ingen Svir
For den, som grebet Ufer
Heri,
for han faar Afsked strax. og det paa graat Papir,
Om ogsaa
han har tjent
Som
Bladkorrespondent,
Mens han med Hæder
pløjede
Søslangens
Element.
En splinterny Kollega af salig Juel og Rod
Blev furet, da han rammed en lille Nødløgn ud,
Formedelst, som han sa’e,
Han bare vilde ha’e,
At Czaren
lidt
Notits af
Ferslevs Presse skulde ta’e.
— Naa, hvis jeg kan forstaa
Den Søforklaring, maa
Man kalde mig for Mads,
og
for Christ-Mads ovenpaa.
Ja, saadan kan
det gaa, naar paa Danskens Yej
til
Ros
Og Magt man søger Hyre i Stedet for hos Go os.
For har man føret Attest
Som ordineret
Præst
Og præker, man skal
Løgnens Fader sky som bare Pest,
Saa
strængt det
aldrig gaar,
Hvis man her en Plade slaax,
Man slipper med en »Næse«,
som
af sin
Bisp
man
faar.
_ _
_________
Paa
H a r b o
øre-Kysten — den Sag er soleklar —
Saa nøje man det inte med Sandheden taei.
For Mo e s’es store Tegn
Var der ingen Ting i Vejen,
For at Christin as kunde blive Præst - og jeg kaskesens Degn
Og spinde der i Ro
En »Ende« eller to,
For al Ting er sgu godt der, naar »Enden« kuns er go’.
Napoleon paa St. Helena.
Puk
er alt muligt, følgelig er han ogsaa Spiritist, og det
generer ham ikke det fjerneste, at den tyske Dr. E p s t e i n
fra Axelhus har afsløret ham i Koncertpalæet. Han gaar lige
lystig
paa for
det, Saadan var han forleden Dag en lille Sviptur
paa St, Helena for at interviewe afdøde Kejser Napoleons
Aand samme Steds.
Allerede i lang Aistand kunde han høre ham. Det lød
omtrent som Bulder. Da han kom nærmere, saa han, at der
laa nogle Døende ude i Entréen.
— Ja, jeg rnaatte hede de Herrer flytte sig, sagde Napoleon
smilende. De stod en Smule i Vejen.
Der udspandt sig derefter følgende Samtale:
— Hvad mener Deres Majestæt om Sjælevandringen?
— Ja, hvad mig angaar, kan jeg ikke klage. Jeg har
altid haft pæne Legemer at være i. Her paa St. Helena opholder jeg mig kun i miri Fritid.
— Hvilket af alle Deres Slag regner De for det største?
— Det i -Djarne Skjald«. Waterloo var det rene Børne-
værfe i Sammenligning dermed. Men ellers har jeg jo været
til mange blodige Træfninger baade i »Røverne« og »Fiesco«.
— Hvad mener Deres Majestæt om Agrarbevægelsen?
— Ser De det Askebæger der? Det er H e i b e r g s
Hjerneskal.
— Formodentlig Forfatteren til »En Sjæl efter Døden«?
— Maaske. Jeg var ikke med i det Stykke. N e uma n n
spillede Hovedrollen.
— Formodentlig en af de Konfødereredes Generaler?
— Netop. Forøvrigt en tapper Helt. Slaas hver Mandag
under »
Dannebrog
«.
— Hvad er efter Deres Mening Grunden til, at De befinder
Dem paa St. Helena?
— Grunden er sandsynligvis den, at Professoren i utallige
Feltslag har udviklet sig til et virkelig strategisk Geni. Tænk
paa alle dø Batailler, han har haft i de fem Aar, han har diri
geret i Jernbanegade. Den første og anden N e u m a n n s k e
Krig, Affæren Wi e h e , Krigen med Marx, den store Gjør-
l i n g s k e Krig og nu sidst den Aa g a a r d s k e Bataille.
—
Tror De
ikke,
der var
noget at gjøre for F r e d e r i k
Bajer?