147 / 420
143
Han burde i alle Fald forsøge. Men jeg er bange, det
vilde falde svært at vænne' Professoren til Fredens Sysler.
Krigen bliver jo efterhaanden hans Haandværk.
— Agter De i en nær Fremtid at vende tilbage fra
St. Helena?
— Maaske. Jeg har jo kæmpet paa det kongelige før,
saavidt jeg husker navnlig i Øehlenschlager.
— Men De tænker ikke mere paa Dagmar?
— Jeg vilde i alt Fald raade Professoren til at lade Borgen
befæste. Ellers kunde jeg let en Dag vise mig rned en Flaade
i Aborreparken.
— Gjør ikke det! Laver De Søkrig her til Lands, kommer
De for Søkrigsretten.
— Ja, nu maa De undskylde mig, Hr.
Puk.
Jeg ser en
Sceneinspektør her udenfor, og det er nu en Gang en Yane,
jeg har, at naar jeg ser den Slags Folk, gaar jeg nd og slaar
dem ihjel. — Ja, ja — god Fornøjelse, Deres Majestæt!
— Tak, i lige Maade.
Endnu i nogen Afstand hørte
Puk
hans gemytlige: »Jeg
skal nok faa den Ka’l væk!« Saa tog
Puk
hjem; men paa
Yejen gik han op og forsikrede sig mod Ulykkestilfælde.
For han skulde i Dagmartheatret om Aftenen.
Da Skuespillerne strikede.
Naar Mørket ruger tungt over Staden,
Da mødes en lille, men udvalgt Flok;
Ikke en Skare Banditer fra Gaden,
Nej, selve Hr. Ab r a h am s’ faste Stok.
Sløjt er Humøret, men stærk Appetiten,
Nu gjælder det skam om at redde Profiten:
»For Alter og Arne vi vover en Dyst!« —
Men Ab r a h am s er paa Marienlyst.
De sværger, at før skal Ma r t i n i u s mødes
Med Landmanden H e i b e r g i Yenskab og Fred,
Og før skal Kasinos Dagø forsødes
Ved ordnede Forhold og ren Besked,
End Nogen af dem ud af Ringen vil bryde —
Den Ring, hvis Statuter de Alle vil lyde —
Men hos Direktøren er alting tyst,
For A b r a h a m s er paa Marienlyst.
Men en af de allerbesværligste Roller,
Det er den »standhaftige Tinsoldat«,
Thi Menneskets Daarlighed ofte forvolder,
At man sin Standhaftighed siger Godnat.
Og, hvad maa saa ikke det kunne bevirke,
Saasnart en Justitsraad begynder at lirke?
En saadan kan let i en Ring gjøre lyst,
Naar Broderen er paa Marienlyst.
Og denne Justitsraad, han vidste, hvordan man
Slig Madpose skjærer som ingen Ting,
For, knap har han vist sig paa Scenen, saa kan man
Ej opdage fjerneste Spor af den Ring.
Der tjente han nok til adskillige Øller,
Og kun den standhaftige Mari e Mu l l e r
Holdt tappert ham Stangen i denne Dyst,
For Afslag var ikke Ma r i e s Lyst.
Men derimod var Fru W i e h e leveret
Som Offer for denne Justitsraad gram,
Og hende har Ed v a r d dog instrueret!
Hun var som Elev hans eneste Lam.
Og for Hr. Hj ort h- Cl au s en blev renset Butiken>
Endskjønt hanses Bro'er er ved »
Politiken
«:
1 Integade man sørger tyst — .
Men Ab r a h ams er paa Marienlyst.
ZEPrlvra/te üBaxter-
d
Efter sikkert Forlydende skal følgende have faaet Koncession
paa efternævnte Baner:
Direktør Ab r a h ams : en Kystbane til Marienlyst med
Sidespor til Østersøgade, beregnet paa Udflugter.
Redaktør Wi i n b l a d : En Skydebane, beregnet paa bedre
Middage.
De lollandske Agrare r: en Bane for Landsthingsmænd
under Forudsætning af, at Kjøbstæderne bøjer sig for Ande r s e n-
R o s e n d a h l s : »Af Banen, Drenge!«
K j ø b e n h a v n s Magistrat: en Latrinbane.
Mar t i ni us Ni e l s e n: sin egen Bane, udgaaende fra
Jernbanegade med Fur-Sø som Endestation.
Derimod er der nægtet Løjtnant Chri stmas- Di rcki nck-
Ho l mf e l d en Løbebane, ligesom det forhandlende Ve ns t r e
næppe vil faa Koncession paa den Keglebane, hvorpaa man
haabede at kunne slaa »otte om Kongen«.
____________
Abonnement
paa „IF-U-ls:“ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.