258 / 420
Sommeren jo til at gasse
I det Grønne sig er skabt,
Man de Pund at vinde passe
Maa, man har om Yintren tabt.
I sin Haves Hængekøje
Man Kadaveret maa nøje
Pleje, føle Feriens Blod
Strømme til sit Væsens Rod.
Ak, men der er mange Slanger
I vor Strandvejs Paradis:
Ofte kan en enlig Sanger
Volde landlig Ros Forlis.
Før man ser sig om, saa er der
En-To-Tre, der gi’er Koncerter,
Og Grosserernes Idyl
Skræmmes bort af disse Hyl.
Med Nevøer og Niecer
Landet rundt En nylig for,
At et Stykke man dem blæser,
Hjælper saamænd ikke Spor.
^ Thi de veed jo nok, hvorledes
Sligt et Stemmejern skal schm ed es,
Og senærer nok saa glad
Deres Stemme-Gaffel-Mad.
Næppe har man i sin Have
Landlig Hviles Sødme smagt,
Før man bringes rent af Lave
Ved en F olm ers vilde Jagt.
Alle, som ej af Applausen
Fik i Vinter nok daraussen,
Trøster sig for Rampens Sorg
Her paa Skods- og Klampenborg.
Selv om fredelig man ligger
Ude hos Skovsho’derae,
Er man derfor ikke sikker:
De er med paa Noderne.
Og paa Klampenborg man Bønner
I sin Nød og Quiding stønner:
Sankte H ohlenberg! os fri
Fra Tenorers Raseri.
De 3 ny.
En Agrar.
Agraren.
Hvor blev Bojsen af, kjære
Ven?
Bojsenianerm.
Ja, er det ikke ube
gribeligt? Jeg kan heller ikke finde ham
noget Steds.
A.
Jeg havde dog ellers ventet at
faa ham at se ved en Lejlighed som
denne. Selv havde han vist ogsaa ventet. . .
B.
Ak ja, det havde vi jo alle. Og
jeg veed ikke rettere, end at der her er
sket et uhørt Brud paa trufne Aftaler.
A.
Stod det i Kontrakten?
B.
Det er der ingen Tvivl om. Men
stod der ikke ogsaa noget om Agrarerne?
A.
Det kan des værre ikke nægtes.
B.
Og hvor blev Agrarerne af? De
har vel ikke set noget til dem?
A.
Ikke for nylig. Jeg mødte ganske
vist en enlig Kammerherre i Gaar, men
hans Ansigtstræk var forlængede langt ind
i det ukjendelige.
B.
Og hvad er det saa for Folk, der
er kommen til Vejrs? Kjender De nogen
af dem?
A.
Nej, hvor kan De tro ? Man har
maaske lige hørt deres Navne en Gang.
B.
Det har jeg da ikke.
A.
Der er jo nu Liittichau.
B.
Rigtig, det maa være ham, der
har skrevet de løjerlige Vers.
A.
Og Thomsen ?
B.
Han er vistnok enten Kapellan
eller Folkethingsmand for Færøerne.
A.
Endelig er der jo Bardenfleth.
B.
Han er — ja undskyld, men det
kan De virkelig ikke forlange man skal vide.
A.
Jeg havde kunnet forstaa, hvis
man havde kaldet Barner.
B.
Eller Bojsen.
A.
Eller Andersen-Rosendal.
B.
Eller Neergaard.
A.
Eller Branth paa Elkjær.
B.
Eller Har. Holm i Højskolehjemmet.
A.
Eller Smed Pedersen fra Lem.
B.
Eller Klavs Bemtsen.
A.
Ja, vi har tilvisse ingen Mangel
paa fremragende Mænd.
B.
Vi havde saa sikkert gjort Regning
paa et Systemskifte, og jeg veed med
Bestemthed, at Bojsen havde udset sig en
Efterfølger paa Rødkilde.
A.
Nu rejser han vel sagtens til
Svejts. De skal jo alle den Vej efter-
haanden.
B.
Tror De, Reedtz-Thotfc bliver sid
dende i nitten Åar?
A.
Det var ikke godL Nej, jeg
haaber nært imod, at han kun er en
Overgang.
■
B.
Hvad siger De? Saa er der jo'
Haab endnu!
A.
Ja, i næste Omgang.
B.
Bravo, Ven! Maajeg omfavne Dem!
A.
Bedre Lykke næste Gang I
B.
Tak, i lige Maade!