290 / 420
286
En og anden var forhindret,
Sorgen derved blev dog lindret
Ved en sjælden Hædersgjæst,
Som var ined til denne Fest;
Thi den kloge Y i nd b l æs - Ko n e
Saa man midt i Flokken trone,
Hende man til sidst som Tak
Æressalve gav — tned Kvak.
D et er ellers ikke daarligt,
At med et halvhundredaarligt
Jubilæum flotte kan
Sig' vor Apothøkerstand.
Atle disse gamle Piller
For den Fest at fejre stiller:
Standens Repræsentation
Holder sian» Recept-ion.
Naa, der faldt vel ogsaa lidt a’,
Muligvis en bedre Middag,
Og hvert. Ord., som der blev talt.,
Præged Viddets Engelsksalt.
Retterne var ikke dolie,
Der var lætre Ting i Olie,
Kun de Allernejsomste
Drak en Kop Qamboigerthe.
Som Dessert til Takke tage
Maatte man med Hostekage;
Enkelte nok fondet har,
Kagen lovlig melet var.
Naa. det gjorde ingen Skade,
Alle tværtimod var glade,
Det en Åpofheters Sind
Skræmmer ej at tage ind.
Efter Bordet blev der Løjer,
Allemand sig svært formeger
lied forskjelligt Mixeri:
Pylnervand med noget i.
Ingen er der her, som maaber,
Men .formedelst disse Draaber
Greb Enhver tilsidst til sin
Æske med Antrfebrin.
B r e v f r a , S a e l o j y .
(Frit efter
»Politiken«.)
Man har spaaet S æ b y
,
denne lille, forbindelsesløse B y
,
hvis eneste Berømmelse er den,
at H e n r i k I b s e n iklce kom
dertil i Sommer
,
en Frem tid
som. Badested. Ben jernholdige
Kilde skal være udmærket. Det
maa Kjendere a f Va/nd om.
Jeg har heldigvis ikke haft Anledning til at prøve det. Det
var ingenlunde for Vandets Skyld
,
jeg beærede. Sæby med
m in Nærværelse. Jeg blev lokket hid a f en fjærn Erindring.
I dm stod en dejlig Plads præget, saa fredelig og fjærn, a,t
her maatte være en uforstyrret Arbejdsro. Jeg blev skuffet.
Da jeg ankom
,
gik der allerede ca. 150 Stykker a f m in egen
kultiverede Race og rodede paa Pladsen, og de kjendte m ig
allesammen fra m in Ungdoms Arbejder om visse nyttige
Husdyrs Røgt og Pleje. Paa saadan en lille Plet kommer
man uvilkaarlig ind paa hinanden, og førend m an veed a f
det
,
er man m idt i en temmelig stor Omgang, især
,
naar
man som jeg a f Natur og. Vane er en beleven Selskabsmand.
— — —
Det kniber haardt med at faa noget at spise
og drikke her i dette Hul. V i gik og rodede efter Tomater,
men de var ikke til at opdrive, ja, vil du tænke dig, ikke en
Gang svenske, benløse Sild og Fugle kunde vi faa opsnust.
Og man er i en slem Forlegenhed, naar m an a f og til føler
Trang til en Flaske Chablis. Frederikshavns vidunderlige
Rødspætter gaar ikke op til Sæby, og Hummer er dyrere
her end paa Toppen a f Montblanc.
Du vil da forstaa, kjære Ven, at jeg er gaaet ■ paa. en
Vildmand ved at rejse her til, hvor den eneste Aftenunder
holdning er. Ind/remissionens Rabaldermøder. Jeg længes
efter at komme tilbage til Hovedstadens aandelige og mate-
terielle Rørelser og være med i det nye, der sker. Tænk,
sikken en Roman jeg kunde skrive om det gamle SO Pouls
Apothek!
F. g. m . forbliver jeg
D in o. s. v.
P. S. Hvis du ser noget 'til
»
P o l i t i k e n «, saa hils
dm og sig, at den skal stave Pegasus med P.
D. s.
\£>