291 / 420
287
En U d s æ t t e l s e s f o r r e t n i n g ’.
Paa sin sidste Kjæphest He n n i n ;
Drager gjennem Landet frem.
Ak, men Sagen tog en Vending,
Som for ham kan blive slem:
Mens til Foredrag han gaar,
Han Dada af W i i n b1a d faar.
Vi beklager næsten Præsten,
Som maa lide denne Tort,
Naar han Rørnersgade-Næsten
Elsker, maa det være haardt
Just af ham paa Hatten faa,
Medens alle ser derpaa.
Stakkels H e n n i n g havde skrevet
Om sin sociale Bro’r,
At han aldrig har bedrevet
Slige Ting, som somme tror,
Navnlig, at en Socialist
Ikke er Materialist.
H e n n i n g det materielle
Revser paa sin Prækenvej.
Heldigvis den ideelle
Statspension han hader ej.
Ellers gad han Penge se
I det Mo e’ske Helvede.
Dertil er det, AVi i n b1a d siger,
At det sociale Skraal
Har i alle Verdens Riger
Overalt det samme Maal:
Mere Mad og mere Had
Proletaren kun gjør glad.
Hvad skal Expastoren gjøre?
Er hans Dobbeltskriveri
Nu, da Rømersgades Døre
Brat smak i, da brat forbi?
I saa Fald beklages bør
B i n g s og Hø r u p s Monitør.
Fra Paris
skrives til os, at A n a r k i s t e r n e s Frækhed
tager til Dag for Dag. Ligesom de i sin Tid tænkte paa at
bortføre. Fru Ca rn o t for at tvinge hendes Mand til at be-
naade den dødsdømte H e n r y , saaledes skal de nu have paa
tænkt en Bortførelsesplan mod den nuværende Præsidents
S v i g e r m o d e r for bagefter at true ham med, at, dersom han
ikke benaader de dødsdømte Anaikister, slipper de hende strax
løs igjen!
Man maa Skik følge
— Efterat Ri c h a r d S c h r ø d e r
har haft den geniale Ide at lade indlægge, en Sang om de
sidste Begivenheder i »
Boccacio
«, der foregaar i Florents 1340,
har efter Forlydende de nye Chefer for det kongelige Theater
ikke villet staa tilbage, men ladet en kjendt Revyforfatter
lave en Revysang, der skal indlægges i »
Elverhøj«
og synges
af K r i s t i a n d e n f j e r d e i 1ste Akt paa T r y g g e v æ l d e .
Af Visen, hvis Omkvæd er:
»jeg maa atter give Konen Ret*,
aftrykkes hør et Par Vers, der blev forlangt flere Gange
dacapo
ved den første Opførelse i Torsdags. Den gaar paa Melodien:
Der er et Land o. s. v.
Min Kone hun vil holde »Politiken«.
Jeg siger n ej! Jeg ka’nte li’ det Blad.
Jeg holder hele tre fra Bladfabrikken.
rA
Hvad skal jeg saa med mer? Jeg spør’ Dem adl I
Men det vil Konen ikke lade gjælde,
Og naar hun si’r, at man bli’r hurtig mæt
Og træt af Førslew i hans Trykkervælde
— saa maa jeg atter give Konen Ret I
Paa Kristianshavn der var en ældre Dame,
Med hvis Forretning det var paa Retur,.
Og da hun saa, den trængte til Reklame,
Hun overfaldt sig selv i sine Stuer.
Hun havde troet, hun skulde tjene paa den,
Men finder nu, at den Ide var slet,
Og da den bragte hende i Cachotten
— saa maa jeg atter give Konen Ret I
I Helsingør der kom jeg paa Stationen,
Ja kun paa Banens — ej hos Politiet.
Jeg saa, da Brandes krøb i Skjul bag Konen.
Aa Herregud! Det var en tragisk Strid!
Den lille Gustav rasede forblindet,
Hvad Edvard bag sin Frue tog sig leti
Men, naar hun si’r, at hun har reddet Skindet,
— saa maa jeg atter give Konen R et!
Luftskipper Johansen
skal være bleven engageret til et
Skuespillérselskab. Det er endnu ikke bestemt, hvad han skal
op i, men det højere Skuespil menes at ligge særlig godt for
ham. Maaske skal han debutere som Jokum i »En Søndag
paa Amager«. Han maa jo nemlig nok gaa op paa Amager,
naar han blot gaar ned paa Saltholm.
Abonnement
paa „IF-
ul
I
s
“ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet
Enkelte Nr. 18 Øre.
Mapper til Bladet a 2 Kr.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.