298 / 420
294
0 Kvindesag, o stakkels Kvindesag,
Det er stiamt
At føle, hvordan du af Skjæbnens Slag
Bliver ramt.
Selv med Fru Me y e r Fatum drev sit Spil,
Saa man ser,
At
»Hvad vi vil
« om et Par Uger vil
Inte mer.
1 syv Aar som det svage Kjøns Organ
Gik det ud
For at gi’e Manden, denne Hustyran,
Paa hans Tud,
Formedelst han for Valgret Kvinden snød
Ugalant
Og dømte hende til at være »Grød
fabrikant«.
Med det habile Forslag Bladet frem
Stadig kom,
At Kvinden til et nyttigt Samfundslem
Støbes om,
Der har til Naal og Gryde Ryggen vendt
Og betroes
Et Hverv som Brandmand, Politibetjent
Og Matros.
Dernæst Fra Me y e r med Logik forstod
I sit Blad
At vise, hvordan laves kan en god
Skefuld Mad:
For at opdrage Kvindernes Natur
Bør man gi’e
Paa Skolens Regning Pigebørn et Kur
sus heri!
For Kvinden hun dog præked’ først og sidst
Om, hvordan,
Hvis hun kan vente, huri bli’er ganske vist
Rigsdagsmand.
Men Ventetiden blev alligevel
Noget lang,
Og der blev ingen Lax af den Makrel
Denne Gang.
Snart er Fra Me y e r s
»Hvad vi vil«
forbi;
Fruen tror,
Paa Grand al »Kvinden«, som vil være fri
— for dets Ord.
Ja, hvor det Gode saadan faar sit Knæk
Og det gaar
Rabundus, ses, at Kvinden immervæk
Skylden faar!
E t B 3 T t t e -
A.
Er der nogen Efterretninger fra Polen ?
B .
Des værre, ikke en Stavelse.
Å.
Mærkværdigt. Hvad kan der være tilstødt ham ?
B.
Ja, det er ganske ubegribeligt. Med mindre han
skulde være sendt til Sibirien eller sat i et underjordisk Fængsel.
A.
Han plejer ellers ikke at være uforsigtig. Her hjemme
har han da hidtil vidst ar, hytte sig.
B.
Menmaaske en af hans Bøger er blevenoversat paa
Polsk og har bragt, ham i Ulykke.
A.
Det lyder usandsynligt. Han gaar johver Dag og
kigger over Grænsen efter sine udødelige Værker; men til
Dato har der ikke været noget at kigge efter.
B.
Skulde han have forspist sig ved en af de mange
Fester, som de polske Herregaardsfruer gjør til hans Ære?
A.
Det er naturligvis en Mulighed, som man bør regne
med. Her hjemme fra er han jo ganske uvant med kulinariske
Æresbevisninger.
B.
Vist ikke nej. Har De da virkelig glemt, at han for
tre Aar siden fik fri Aftensmad i Koncertpalæet ?
A.
Aa, om Forladelse! Det var den Gang, da han udnævnede sig selv til Fanden.
B
■
Nej for Fanden, Lucifer var det!
A.
Detkommer vel ud paa et.
B.
Vist ikke i hans egen Betragtning.
A.
Ja, ja, men i alle andre Menneskers. Og det er
Poperne sagtens kommen efter. De har anset ham for Anti
kristen og derfor expederet ham. Hvad gjør vi saa?
'
B.
(ser i
»Politiksn*).
Vi er reddede! Vi har faaet
fuld Erstatning.
A.
Hvorledes da?
B.
Her staar, at Polens mest lysende Åand er kommen
til Danmark for at lære at læse, hvad de verdensberømte Inte-
Negere producerer.
A.
Og hvem er da den Fyr?
B.
D et. er ingen Fyr, det er en Frøken! Hun hedder
Be rns t ei n, er energisk, høj, mørk, skjøn, intelligent, skjælmsk,
klog og lidenskabelig.
A.
Saa er vi hjulpne. Polen tog Danmarks største Søn,
men gav os til Gjengjæld sin største Datter.