30 / 420
(V
N/
at komme op, da Kapelmester •
Tohan Svendsen
for at undgaa
de Beskyldninger, der saa tidt er bievne rettede imod ham for
at spille i for hurtigt Tempo, har opfundet en Taktmaaler, der
for Fremtiden vil moderere Operaens Tempoer i en hidtil uanet
Grad.
Professor R i i s - K n u d s e n udstiller et Pansertaarn til
Beskyttelse af Skuespillere i G j e l l e ru p s Tragedier. Yed Hjælp
af dette vil det være muligt selv for mindre fremragende Kunst
nere at tage Stikkene hjem uden at udsætte sig for Livsfare.
Edvard Brandes
møder med et Middel mod Søvnløshed hos
Theatergængere, en Opfindelse, der forøvrigt ikke er ganske
ny, men allerede i flere Aar har været kjendt og benyttes med
stort Held.
Mere til Behagelighed end til Nytte er et af d’Hrr.
Peter
Nansen
og
Gunnar Herberg
opfundet Selskabsspil for Damer,
»Den julianske Kalender
«. Spillet, der er eu Art Mellemting,
mellem
Hanrej
og
at drive Svinene i S ti
, bestaar i, at der
til hver af Dagene i Kalenderen skal svare et Mandfolk, og den,
der først naar dette Maal, kaldes
Hulie«.
fordi hun i visse
Kredse antages at minde om Sbakespeares Julie, 'hvilket hun
maaske for saa vidt ogsaa gjør, som Sbakespeares Julie giki Graven
og den moderne Julie ubetinget hører hjemme i
»Kisten«-.
Et af de pragtfuldeste Stykker paa Udstillingen er den af
F o r s k j ø n n e l s e s f o r e n i n g e n udstillede Fo n t æn e , tidligere
paa Kultorvet, nu paa Højbroplads. Det mærkeligste ved dette
berømte Monument er de kolossale Vandmasser, den giver af
sig, saa at det hele Tiden stærkt ser ud, som om den skulde
blive det bare Vand.
Af mindre epokegjørende Gjenstande kan nævnes: H e n n i n g
J e n s e n s Apparat til Udregning af én Martyrdoms Værdi i
Liniebetaling, R o b e r t H e n r i q u e s ’s Skrivekugle og det af
»TaarneUs
Redaktion opfundne hemmelige Ziftersprog. der. er
uforstaaeligt for Uindviede-.
D e t f r i e T h e a t er vil derimod ikke udstille Prøver paa
sin Virksomhed. Tværtimod er der Udsigt til, at det paa .Grund
af Censors velsignelsesrige Indgriben vil indstille samme.
Fra F u k s meteorologiske institut.
Vejrberetning.
Meget lavt Barometer over Sammen-
smæltningen, opfriskende, sydlige Vinde ovér Agrarerne, Stille
paa Finansloveu, orkanagtig Storm i Serbien.
Udsigt til stiv Kuling og fugtigt Vejr omkring Brændevin
skatten, Taage over Forliget og Jordskjælv i det kongelige
Theaters Kapel.
F ø r s t e ‘V l o l l n . .
Plads i Gravkapellet ledig:
Johan Svendsen
meget snedig,
Ræsonnerer ganske kløgtig:
»
Sehnedler-Petersen
er dygtig,
Kan sig uden Pladsen klare,
Derfor lader vi ham fare.
Og saa ta’er vi 'Numer To,
i\ Han er ogsaa meget gor.«
u-Cf
■ f e a r
T U
Robert
af Kapellet tager
Ojerne sig i den Slags Sager:
Før han slog sig paa Kritiken,
Var han ansat ved Musikcn;
Derfor strax hans mange Venner
Endnu ham paa Strøget kjender,
Endnu spiller tidt paa sin
Vis han første Violin.
Men for kort nu at berette:
Næppe læser han om dette,
Før han siger: »Død og Plage.
Jeg maa mig af Sagen tage.«
Han i. Tøjet, op paa Bladet,
En Artikel frisk fra Fadet:
»Sehnedler
er sgu efter min
Mening første. Violin.«
Charles K jærulf
det kreperer.
At ham
Robert
distancerer,
Dog han ofrer et Par Spalter
Paa Geniet.
Sehnedlers
Alter.
Selv
Adresse-Avisen
skynder
Sig at tugte
Svendsens
Synder,
Ja, men
Robert
han var fin,
Blev dog første Violin.
Nu optændes Kampens Lue,
Violinerne med Bue
Kæmper for den ny Mands Lykke,
Men Basunen ham et Stykke
Blæser — han et Hora i Siden
. Paa ham har ‘haft hele Tiden,
Selv i Graven sænket ned
Kan de ikke holde Fred.
Johan Svendsen
dog sig klarer,
Og hvert Angreb han besvarer:
»Ej sig kan beklage Manden,
Jeg har stemt paa ham hveranden
Gang, der her var Konkurrence,
Saadati blev der bedst Balance.
Blev ej første Violin
Han, er Skylden ikke min.