34 / 420
a)
Vari été-Censur.
I Erkjendelsen af, at Y a r i é t é e r n e s Tyngdepunkt ikke
saa meget ligger i Præstationerne paa Scenen som i Restaura
tionen, paatænkes følgende Regler fastslaaede:
1) I Erkjendelse af, at S m ø r r e b r ø d e t s Moral tidt har
været noget Lax, hvad der altid er noget røget ved, forbydes
Anvendelse af dette Paalæg.
2) T u n g e kan derimod tillades, men Værten maa dog
vide at tæmme sin Tunge til enhver Tid.
3) Til Æ g maa kun nydes absolut be nfr i Sild.
4) Stykker med b ar t maa ikke serveres.
5) H a l v e H i s t o r i e r maa ikke forsynes med dobbelt
Væge, da dette altid giver dem noget vist tvetydigt.
6) »P o 1i t i k e n«s Referent maa ikke opholde sig i Lokalet.
7) Der gives C e n s o r Lejlighed til nøje at gjøre sig per
sonlig bekjendt med Alt, hvad der serveres.
Møllerens V ise.
Paa Falderebet? Den tyske Kejser har sendt B i s m a r c k
en Flaske gammel Vin. Mon det skal være en Erkjendelse af,
at man ikke bør hælde ny Vin paa en gammel Læderflaske?
Eller er det en Slags Tilstaaelsø af, at den nye Kurs ikke har
flasket sig under Ca p r i vi, men at man ogsaa maa have
Bismarck til at flaske den op?
Ganske vist melder Sagaen ikke noget om, hvad det er
for en Slags gammel Vin, der var i Flasken; men det er dog
vist nærmest et Etikette-Spørgsm aal, det her har drejet sigom.
.Eii Haan ds ræk n ing*.
— Hvad siger-Du til E i n a r Ch r i s t i a n s e ns Anmeldelse
forleden af
»Frihed
« og
»Hugo Stelling
«?
— Jeg siger, at vi ved Lejlighed maa vise ham en
Erkjendelighed, fordi han kom os Europæere til Hjælp.
— Ja vist saa — han fortjener Ros, fordi han tog sig
den
Frihed
, at indtage den
Stilling
ligeoverfor to saa
farlige Bøger.
k J
(
Aa lejere Vatti) aa k.jøre V e’
Mølle snurrer, mit Mel er hvidt,
Møllen assureret,
Spørgsinaal om mit og dit
gammel Tid leveret.
Jeg tolded somme Tider rigeligt,
Skjønt jeg mit Mel uddeler ligeligt.
Men, naar jeg fandt
Skaller iblandt,
Saa holdt jeg jo mig selv til Kjærnen.
Og derfor synes jeg ogsaa nok.
At jeg en M el t o l d kan fortjene,
Da. blandt Agrarernes store Flok
Jeg staar saa temmelig alene.
Na-ir Statens- Told bli’er til min egen lagt,
Udvider jeg min Mølles Toldemagt.
Og i mit Sold
Tol’ Gange toT
Jeg tolder toldet Mel igjennein.
Vel hører jeg, at hvad angaar Brød,
Saa vil det dyrere jo blive,
Men jeg tør sværge ved Liv og Død,
At. man fra Gjedser op til Skive
Betaler gladelig 10 Øre til,
Naar bare Møllerne florere vil,
Derfra min Sæl
Alle faar Mel,
Og uden Mel kan ingen bage.
Hr. E s t r u p s Told derfor hilser jeg
Et hjerteligt og følt Velkommen,
Thi Staten er paa den rette Vej,
Naar den gi’er os lidt Mønt paa Lommen.
Det udenlandske Mel jo ingen bru’er,
Formedelst det gemenlig ikke duer,
Kronerne
2
Vil jeg min Tro
rLangt heller lægge paa mit eget.
Abonnement
paa
tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr.
Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.