30
Anden Omgang’.
Men, naar om et Par Maaneder den »Ordinære
Er den for sine Lidelser befriet.
Da bliver den begravet med skyldig Honnør
Og hviler saa ved Siden af »torliget«.
Den skjønne, spildte Kraft i vort Folkeparti
Med næste Provisorium i skjøn Harmoni
Begiver sig da hjemad, og saa er det forbi
For denne Gang med Hundeklipperiet.
J
a, hvis der er Noget, som sidst man af alt
Paa Jordkloden her vilde være,
Er det den Finanslov, en vittig Hund har kaldt
I gamle Dage for »den ordinære«.
Thi der er ingen Djævel, som ret kan forstaa,
Hvad slig en stakkels Skabning hver Vinter lide maa;
Snart bliver den barberet, snart lader man den flaa,
Til Pareerne dens Livstraad overskære.
Fra først i Oktober til sidst i Januar,
Mens ned og op ad Bakke Tiden skraaned,
Har man hos Høgsbro sejpint det sidste Exemplar
Med Sulteføde Maaned efter Maaned;
Og medens den har kenslæbt sit uselige Liv
Med Døden for Øje til April i Perspektiv,
Den moderate Sax og den radikale Kniv
Har ikke for Behandling den skaanet.
&
Dog ikke blot man hjemsøger Puddelens Hud,
Men visse Folk kan være saa snedige,
At de dens Ben ved 2den Behandling tager ud
Og sætter dem ind igjen ved 3die.
Først lader man dog Benene og Kjødet skilles ad,
Saa der paa Skelettet er knap saa meget Mad
Sompaa de »Ben«, JensBusk praktiser fra sit »Fad«
Som Tillidsposter, der maa staa ledige.
Bevillingen til Kvindesag og Kunstindustri
Er foreløbig sporløst forsvunden,
Det samme er Befæstninger og Gensdarmeri,
Dog det generer ikke stort i Grunden.
Med Nægtelser husvaler vort Venstre Folk og Land,
Skjønt ingen Ting de Herrer dog selv sig nægte kan;
Naa, HerreGud, man skal paaden —Folkethingsmand,
Der tærsker Langhalm, nødig binde Munden.
Sport,
En
Cyklist
paa Strandvejen stod forleden Dag til
talt- ved nordre Brrk for at have tiltalt en Hund med
-»Din
Satans Køten«,
bare fordi den ikke vilde gaa af Vejen for
ham. Birkedommer O l d e n bu r g. beklagede, at han ikke kunde
idømme ham en passende Bøde, da han ved denne Lejlighed
opdagede, at der var et Hul i Lovgivningen. Cyklisten op
dagede ved samme Lejlighed, at der var et Hul i hans ene Læg.
R e g l e r
fol
den kommunale Kokoppeindpodningh
1. Naar De møder til Stikningen, skal De være nybar
beret, og Deres Hat skal straale.
2. De skal springe lige fra et russisk Dampbad hen paa
Daad- og Romhuset..
3. De har at medbringe Døbe- og Vielsesattest samt op
give Deres skattepligtige Indtægt og Nurner i Rullen, hvis den
gaar endnu.
4. De maa ikke skrige, naar De bliver stukket i Armene.
5. Eller i Benene.
6. De skal tage Deres Børn ud af Kommuneskolen og
sætte dem paa Græs, for ai Skolen kan blive indrettet til Ko-
koppehøSpitål.
7. De er pligtig at kjøbe en Ko for altid at have Vakcinen
ved Haanden.
8. De skal have forsikret Deres Liv mod Jærnbaneulykker,
Tagsten, Handelsrejsende, Ilde brand, Søvnløshed, Ibsenske Dra
maer og anden ovenfalds Skade.
9. De skal være velklædt.
10. De skal være afklædt.
11. Selv om Kokopperne »laar ud, skal De ikke slaa
igjen.
12. De maa fremlægge Bevis for, at I)e ikke tidligere er
død af Kopper.
13. Under Vakcinationen maa De strængt afholde Dem
fra al Banden, Sværgen og Kasten med Anarkistbomber.
14. De skal ikke indlade Dem i Slagsmaal med den fun
gerende Læge.
15. De skal være belavet paa dej værste, for De kan
aldrig vide, om De ikke alligevel faar Kopper!-