38 / 420
v j
Ven Tykke:
Det er Løgn! Det var ham,
der chikanerede m i g !! Jeg kommer lø
bende her, og saa . . .!!!
Betjenten
: Naa, saa De kom løbende?
Saa er det vidst bedst, de kommer til at
g a a lidt med mig !
Jnstitsraaden:
Ja, j e g kan vel godt gaa,
Hr. Betjent?
Betjenten:
Gudbevares, Hr. Justitsraad!
(Til den Tykke): Kom her!! (Slæber af
med ham).
U.
(Paa S ta t i o n en. En vagthavende Overbetjent
sidder fordybet i en stor Protokol. Betjenten kom
mer ind med den Tykke).
Overbetjenten:
Hvad er der i Vejen med
ham ?
Betjenten:
Han har lavet Gadeuorden,
Hr. Overbetjent.
Den Tykke:
Det er ikke sandt, Hr.
Overbetjent! Jeg kom bare løbende, og
saa . . .!!
Overbetjenten
: Ja Tak, d e n kender vi
n o k ! De er jo »øjensynlig beruset«. Hvad
hedder De ?
Den Tykke:
Jeg har jo ingen Ting gjort,
Hr. Overbetjent! Det var bare den Justits
raad . . .!!
Overbetjenten:
Sæt den Mand ind i De
tentionslokalet til i Morgen!
(Betjenten putter den tykke Mand ind i et lille
mørkt Rum ved Siden af).
Overbetjenten:
Hvad var der ellers i
Vejen med ham?
lin »Store« faar igjen vi nu,
Den vokser, saa det er en Oru,
Den hele By er sjæleglad,
Selv V e t t lod gjeme F r i t s c h e fra Fad
Sin første Bryg igjen udstraale;
Men, det kan
Stores
inte taale.
Betjenten:
Han havde forulempet Ju
stitsraad Larsen fra Lorenzensgade, Hr.
Overbetjent.
Overbetjenten:
Ellers ikke noget passeret ?
Betjenten:
Alt roligt paa Vagten, Hr.
Overbetjent!
Den Tykke
(dundrer paa Døren inde fra
Detentionslokalet): Halløj! Luk op ! luk
o p !!!
Betjenten :
Vil De værs’go’ forholde Dem
rolig!
Den Tykke:
Luk mig ud! Jegskal efter
Jordemoder!!
Betjenten:
H v a d skal De?
Den Tykke:
Jeg skal efter Jordemoder!
Det var derfor, jeg kom løbende!!
Betjenten:
Haha! Hvad skal De med
d e n Jordemoder?
Den Tykke:
Det var ikke til mig selv !
Det er til min Kone ! Skynd I)em lidt at
lukke op !! Det havde jeg rent glem t!!
Luk endelig op, ellers bliver den gruelig
gal!H
Betjenten:
D e n maa De rejse lidt læn
gere ud paa Landet med i Liæg De Dem
nu bare til at sove!
Den Tykke
: Jamen det er sandelig
sandt, Hr. Betjent. Det var den Justits
raad, der spurgte, hvor jeg skulde hen. og
saa kom jeg helt fra ’et a’.
Overbetjenten:
Tag og luk op! Det kan
jo godt være, at der er noget i det?
(Betjenten lukker Kachotten op.
Den Tykke
kommer ud).
Nu agter selv A g r a r e r n e
Til Torvs at bringe Varerne
Og aabne her en rigtig go’
Detailforretning og
en gros,
Hvor F r e j r selv paa G b l l i n b ø r s t e
Vil arrivere med det første.
Ak, hvor den
Stores
er os kjær;
Den er os alle lige nær,
Selv Pigen, trods sin Slagtersvend,
Faar Lov at gaa paa Torvet hen
For listelig at efterpore,
Hvad hun »paa Kurven« faar lios
»Store«.
Og det er rart oplivende
For Stadens Næringsdrivende,
Naar F r e j r sælger Galt og Gris
Til dobbelt nedsat Torvepris
Og for en Spotpris sig fortrøster
At tilfredstille Kjødets Lyster.
Overbetjenten:
Er det sandt, hvad De
siger ?
Den Tykke:
Ja, det veed Vorherre, det
er, Hr. Overbetjent.
(I det samme kommer en Pige ind).
P igen
: Jeg be’r saa mange Gange und
skylde, men der skulde ikke være blevet
bragt en tyk Mand ind her? Vi kan slet
ikke forstaa hjemme, hvor han er bleven af.
Overbetjenten:
Er det h a m der ?
Pigen:
Gud bevares Hr. Jensen! De
sku’ jo have været efter Madammen! Jeg
sku’ hilse og sige, at Fruen for en halv
Time siden har faaet to dejlige Tvillinger!
Overbetjenten:
,Habaha]
Betjenten:
I
Den Tykke:
Det er ogsaa detAsen af en
Justitsraads Skyld!
Duplex.
Nu kommer det kun derpaa an,
Om ikke denne Middelstand,
Der, som det synes, hedder saa,
Fordi dons Midler er lidt smaa,
Som sagt, om ikke Middelstanden
Paany vil
Store
slaa for Panden.
Saa faar et Ragnarok vi her,
Hvor S u r t u r med sit Flammesværd,
— En yderst drabelig Protest, —
Nedsabler F r e j r og hans Hest,
Mens Bladene af Glæde skraale;
For den Slags Sjov kan Pressen taale.
Thi, skulde F r e j r slippe fri
For sidste Aars Boykotteri,
Saa bli’er her billig Pris i Nord
Paa fedt Flæsk og paa store Ord,
Og Mellemhandlerne vil more
Med Knips i Lommen Smaa og —
Store!