41 / 420
I tan nok saa meget tigge,
Møn, som sagt.: I faar dem ik
Dog, 1 kan jo stemme, om
Kassen nu skal gjøres tom.
Vil I for det gamle stemme,
Skal Beholdningen jeg gjemme
Stemmer 1 imod det
naa
Ja. — saa eiør jeg ligesaa!«
Denne, trøsterige Tale
Undlod ikke dem at svale,
Og med stor Majoritet
Sætte nu sig selv en Bete,
Det var lige, hvad de gjorde
Ej fordi kun det de turde,
Men for at ved Enighed
Kassen stadig gjøre fed.
En spirituel Passiar.
V or Ballet sig maa anstrenge.
Haardt åen altid i maa hænge,
Mindst hveranden Maaneå maa
Paa en rød Plakat -den staa.
Selv for åen, der kun er Menig.
Er det Virksomhed » ed Ben L
Det «r meget dømt, saa- sandt
Der er ældre Folk iblandt.
Mads, Goddav, Kresten Smed,
K r i s t e n Smed.
Goddav, Mads Jordmormand, aa
glædeli Fastelavn!
Mads. Tak sel! Kristen. Jæ har ellers an’et aa tænke
paa end som Fastelavnen.
Kri st en, Ja, jæ synnes nok, a Du ser noved svkkologisk
yd i Ansagtet
Mads. Ja, man ka jo som Dimmekrat aa mutterat faa-
handlingsvenli Øjropæer itxe være an’et betjendt end som aa
være nedslaet over Frihedeos Faatavelse aaDimmelmi m
01
alisetion.
Kri st en. Ded ka der være noved i.
Mads.
Ded gaar neda Bakke, Kresten. Føst tov di
Bevillingsretten aa nu ta’er di Alkeholden.
Kr i s t e n . Hva ve di mæ ham?
Mads.
Di ve sgu ligge Skat paa ham, ve di. Di ve
ta den fattie Mands Sperritusk fra ham. Aa faaSkatten kjøver
di Svampan,]e aa smaa Sorte tø di store Aguarer aa te Gods
ejerne.
K r i s t e n . Føj faa Såten!
Mads. Ja, ded maa Du nok sie, Kristen. Her maa
Embesstanden aa den store besindie Middølmaadighedsstand
mødes i en alvaarli Prodtest!
Kristen. Ded ka der være noved i.
• '
Mads. Jæ har nu tænkt paa, aa orkanisere Yelgjørenhen
for aa modværke di nedbrydende Tindenser. Aa ded maa vi
Hnnderasjoribusser her i Sovnet sitte vos i Spidsen faa.
Kri sten. Hvodden Fa’en sku vi bære vos ad mæ ded?
Men Balletten liar en Fader,
Der de ældste af dem mader:
L ø v e n s k j o l d , der være skal
Nok til daglig Hofmarskal.
Og blandt andet maa han passe
Paa en meget gammel Kasse,
Der er bleven tyk og fed
Ved Godtfolks VeMæ<digh«L
Personalet saa den Masse
Mønt, der var i denne Kasse,
Sagde saa til LøvenstjoM1 -
»Vi vil Mønten ha’ til Soid!
Hvorfor skal vi gaa og trænge?
Det er vores agne Penge!«
(Dette var med Permission
Sandt med Modifikation.)
Denne Tanke Mod dem giver,
Saa i sluttet Flok med I v e r - -
s e n i Spidsen frem de gaar.
Avdiens de ogsaa faar,
Løvenskjold blev dog ej bange,
Skjøct de ganske vist var mange,
Sagde: »Penge? — Ikke før
I en Gang gaar hen og dør.'