306 / 420
302
Blomsten hos os —
V*
p a
V
\ I > '
’'li!
Wrk
T
.
r*'
J o , Digteren har i Regelen Ret,
At »sparsomt i Norden vi Blomsterne finde«;
Til Gjengjæld har Rødderne gjerne væ’t
Saa mange des iler baade ude og inde.
Men vi kan notere —"dog uden Beklagelse —
At ingen Regel er uden Undtagelse.
Betragt, for Eksempel, det Blomsterflor,
Som indenfor T i v o l i s Plankeværk gror.
Det er Buketten af Blomsten i Nord
Eller at sige med andre Ord:
En Blomster-Udstilling, og den er stor.
— Fru N i m b dækker Bord
Med en
Menu,
der er lavet paa Roer,
Af Fugl og af Fisk ses ikke Spor,
Og den skal dog yde det kraftigste Fo’er,
Der opdrives kan i diverse Kroer
, Paa denne Jord,
Hvor saa mange Kogebogskunstnere bor,
Der alle forbanded’ sig paa og besvor,
At ingen var større Matador
End han, naar det gjaldt Appetittens Opdragelse.
Men
Puk
har for den Sags Skyld ogsaa Ret,
Naar han formener hans Blomster vil lyse
I Norden blandt Folk, som i lutter Gemyse
lighed og Halløj vil spise sig mæt.
— Fra salig E d v a r d i Jntegade
Vi har baade Slaaen og Figenblade,
Og fra hans Broder en Rapsmark vi har,
Som aabenbart. første Præmie ta’er;
Den Ting er klar!
En velbekjendt B u s k man let bliver var
Paa Grund af de »Taalepahner«, den bar.
(Men »Laagten« af dem var nok ikke saa rar!)
Og fra
»Politikems
Spørgsmaal og Svar
Faas Løg’ne, røde — ja, hvide saagar!
Og stikkende Tidsler, som sluge sig la’er
Af Je. K. L au r i d s e n s Dromedar.
Smørblomster faar vi fra hver en Agrar,
Som ikke i Tide har holdt paa »Spar«.
Og
»Hvad vi vil«
man en Rolle beskar
Som Gaaseurt — dog uden Griffel og Ar —
(Fru Me y e r var baade dens Moer og Fa’er).
Og i et Rosenskjær — Hvad beha’er! —
Kan op til Halsen hver Uge vi vade.
E n p o l i t i s k D i s k u r s .
pp
Ma d s J o r d e m o d e r ma nd. Goddav, Kresten Smed.
K r i s t e n Smed. Goddav, Mads Jordmormand.
Eva
gaar Du aa laver i denne bevæjede Tid?
Mads. Jæ gaar sgu saadden aa nummererer en Kjønde
.over de paallitiske Faahuld her i Landet. Man har jo saa
.aa sie den Pligt som kungelig Embesmand aa gjøre sig lisom
lidt faatroli mæ, hva der æ oppe i Tiden.
Kr i s t e n . Ded ka der være noved i.
Mads. Ja — hva æ nu faa Ægsembel Dit paallitiske
Stade, Kresten?
Kr i s t e n . Aa, jæ æ sgu nærmest tebøjeli te aa anta, a
jæ dov paa en Maade’ staar urokkeli ‘fast paa Venstresavens
aa Dimmekratiets Grund.
Mads. Ja Venstresav aa Venstresav — der æ sgu saa
manne Venstresaver aa Dimmelimmekratier.
Ded æ mæ
Venstremændene lisom jæ ve sie mæ vos Jordmormænd: vi
æ sgu allesammel Jordmormænd aa værker faa de fælles
Idialer, men derfaa har vi dov liegodt hver sin Madamme.
K r i s t e n . Ja, jæ hulder mig nu te den rejdie gamle
Venstresav.
Mads. Di æ sgu lié rejtie aa lie gamle. Der æ nu
faa ded føste Rattekalerne, som igen ka ingdeles i Øjropærerne
aa Berrianerne. Aa a Øjropærerne æ der dom, som ve lave
Ræformer aa dom, som itte ve lave Ræformer, aa dom, som
nok ve lave Ræformer, men som itte ve ha dom sat igennem. V
d
Kr i s t e n. Ja, jæ ve sgu itte lave Reformer. Jæ hulder
mig te aa sko Heste.
Mads. Ded æ sgu osse ded bedste faa Dig. Reformerne
ska Du la vos om, der har den rakkedemiske Danelse aa
Undervisning. Men saa æ der Berrianerne, der ka ingdeles i
dom, der vil løve over aa smelte sammel, aa dom, der ve