314 / 420
3 1 0
I T i e t g e n s Marmorkirke nok er
Der ikke saa lidt Stukkatur,
Men hvad der er ægte. det er dog især
Hr. S i n d i n g s den pæne Figur.
Den Ting er jo givet, at Manden kan
Tidt gjøre en god Figur,
Og her da ogsaa leverede han
Særdeles proper Skulptur.
Kun var der en lille Finesse derved.
Den havde en sær Positur,
Den maatte ej sættes lige ned,
Men højt mellem Me l d a h l s Buer.
Men Meldahl han sagde n u : »Sikken Kumpan !
Saa Sinding troer, at den duer!
Jeg sætter den ikke saa højt som han,
Jeg bruger en anden Kur.
For den er ej skabt til Højhed og Blæst,
Saadan som min Arkitektur,
At blive ved Jorden, det tjener bedst
Hr. Sindings Engle-Figur.«
Se, det var jo ganske vist meget flot
Med saadan et Diktatur;
Men Folk, de syntes nu ligegodt,
Det var en mærkværdig Figur.
Men Sinding nok ikke for ingen Ting har
Studeret den nøgne Figur.
Han afklædte Meldahl helt nøgen og bar
I Berlingeren med Bravur.
De Ganile af Ma n i c i faste Stok,
De vaagnede af deres Lur,
Den Gang de blev Vidne til saadan et Chok
Mod Kammerherrens Censur.
Tænk! kalde den pæne ældre Mand
Med andre Ord en Filur,
Det passer ikke for Sinding, naar han
Vil gjøre en Engle-Figur.
Og mange mener vist ogsaa som saa,
At Meldahl i den Statur
Ijangt mere end Sinding passe maa
Til at gjøre en sær Figur.
Y
Det unge Danmark.
1 Kina-Japans Mønster.
Peter.
Du Kræsjan, nu æ je en Kaneser, hviffen én ve du saa vere?
Kristian.
Saa ve je vere en Jabbe-
neser. Hvor ska vi sias?
P.
Ovre i den Rendeston der. Der
flyver en Polletæk, den ka vi rive i Støgger
te Flodo, aa saa bombederer vi.
K.
Je ve veje Ammeral.
Næ, de ve je.
Sikke noet! de va maj, der sae de
P.
K.
føst.
P.
K.
Jamen je sae de osse.
Du ka tro, je ska mule daj.
P.
Ja, kom du bare, je stikker inte
op for saadden en.
(Haandgemæng.)
K.
La nu ver. Nu blødder min Nese.
Vi ka jo vere Ammeraler begge to.
P.
Saa æ du Kaneserammeral, aa je
æ jabbenesisk. Hvor mange Skive har du ?
K.
Je har sytten. Hvor mange har du?
P.
Je har sejsten, men du ska faa
Klin illirenveller, for mine æ di største?
K.
Du ka fro nej, for je forstaar ’et.
Der har du en Bumbe. Naadda! Der
gik to a dine tebuns. Æh!
P .
Aa nu siar je tre a dine ner me
miu_ Træsko. Der ligger di. Æh, bæh!
K.
Møn nu tar je min Kasket aa slår
te me den.
P. De maa Du la vere me; de gæls
inte.
K .
. Ve du bare passe daj sel, ellers
ska je kanøfle daj.
P. Kom du bare an.
(Kauøffel.)
K.
Fik du saa nok?
flere Skive. Di æ
æ dine
P. Men du maante sparke saadden.
Ska vi saa igjen?
K.
Du har jonte
dreven a.
P Du har heller ingen;
osse. Vi skunte ha siasset.
K.
Saa lejer vi Landher.
Hva æet
nu, a Hovedstaden hedder?
P. Den hedder Søl.
K.
Saa gaar vi te Sølen aa intar den.
P Ja, je indtar den.
K.
Næ, je indtar den.
P. Du klør nok i Ansigtet igen.
K.
Ja, je stikker inte op for daj.
9
%
V£>