319 / 420
3. Optrin.
(Dyrehaven.)
K i i & iM
i . i
Gustav.
F æ tter . . . hvor . .. kan ... det
væ . . . være at jeg ry . ,•. ryster saalø .. .
lø . . .
løjerligt ?
Aage.
Det er Morgenkulden. Du er
kommen for tidlig op.
Gustav.
Og saa . . . saa synger d e t.. .
for m it venstre Øre.
Hva . . . hvad kan
det mon .. . ko . .. komme af?
Aage.
D et er det nye Ørefigenblad, du
fik flettet i din Lavrbærkrans.
Men jeg
skal kalde paa Doktoren.
Lægen,
E r De daarlig?
.
Gustav.
Ja . .. ikke saa lidt.
Lægen.
Sild, koldt Omslag og Olje.
1
. Sekundant.
Ska’ vi saa ? -
Gustav.
. E r . . . han . . . der ?
2. Sekundant.
J a , nu har vi Fjenden.
Gustav.
Aa . . . aa .. . lille Aage . . .
hold paa mig .. . mens jeg . . . sk y d e r. . .
ham ned. Tag . . . fat i Pistolen . . . den
d i . . . dingler.
Aage.
Brænd saa løs.
Gustav'.
Bum . . . faldt han?
Aage.
Næ.
Evald.
Skulde jeg puste den Karl ud?
Aa nej, det var sgu Synd; lad mig spare
hans Liv til »
København
« og »
Aftenbladet
«
(skyder en skjæv).
Gustav.
Fæ . . . Fæ tter, saa du, hvor
den K ryster stod og rystede. Sikke ELare-
hjæ rter der slaar omkring os.
4. Optrin.
i Blegdam svejen.) I
kunde vi have spillet Hanrej.
Gud skal
vide, hvad det er for Mordbrændere, dør
sidder her inde ved Siden af. Halløj, Nabo
(banker paa Væggen).
Evald.
Hvem banker saa silde . .. ?
Gustav.
En Uskyldig.
Evald.
Hvad sidder De da for?
Gustav.
Fordi jeg ikke ram te ham.
Evald.
Hvem ?
Gustav.
Ham Juristen i Samfundet.
Han slog en nederdrægtig Næve.
Evald.
Aha, saa det er D em ! Har De
Vand inde hos Dem.
Gustav.
Hvorfor?
Evald.
Saa kunde vi klinke paa godt
Naboskab.
Gustav.
H er er ikke næ r saa hyggeligt
som i det kjære Familieskjød.
Og her
skal jeg sidde indespæ rret i saa lang Tid.
Havde jeg endda, haft Edvard med, saa
1 2 0 !
A k ,
h v o r
f o r a n d r e t !
<£*•>
«£>
I
de gode, gamle Dage,
Da Kong Go r m var gift med Th y r a Dansebod,
Kunde vor Turistflok drage
Frit omkring og sætte hvorsomhelst sin Fod.
Ganske gemytlig gik Tourneen
Rundt i Evropa og kræved’ Skat,
Saa der var ikke en Gang ved Spreen
En Borgmester, der var Karl for Danskens Hat.
Derfor var det intet Under,
Han gav Gjæsterollen baade her og hist.
Av, men det er nu om Stunder
Ikke nær saa rart at være »dansk Turist«.
Thi, hvor de salig Normanner landed’,
Aldrig for godt Kjøb man blev dem kvit;
Nu er det rigtig nok noget andet,
For de bli’er som
dastige«
paa Døren smidt..
Sidst ved gamle K a r l s b o r g s Volde
En Turistflok denne propre Medfart led.
Da den ikke kunde holde
Sig mod den berømte svenske Gæstfrihed.
Thi Kommandanten stod i Døren
Og sa’e (paa Svensk,, forstaar sig): »Nix
Pille ved Festungen, lille Børen,
Ellers ta’er jeg min .Instrux, og "den er strixl«
Sikkert Fæstningens Penater
Havde i de .Rejsende, som her fortrak,
Lugtet T o r d e n s k j o l d s Soldater
.Som i en Turistmundering sig forstak.
Derfor de blev for Sejren snydte
Og niaatte sidde med sorgfuldt Sind:
Indta’e en Ka r l s borg, hvad kan det nytte?
Vi maa meget heller ta’e en K a r l s b e r g ind!.
Saadan kan det gaa i Sv e r i g;
For en dansk Turist, som kommer der paa Gled,
Og den samme Skæbne er i
H a m b o r g hændet vor celebre »j y d sk e Smed«
Her, hvor Normannerne
gr.
Skib i
Sin Tid var selv S t. P a u l i Skræk,
Maatte Bersærken som
»misliebig«
Ta’e sin Blyhat og kit Pas og tøfle væk.