318 / 420
C S - c d t " b e g '3 7 -n d .t .
t \
‘ea^XX-
IJet glade Liv i Fredericiagade
Er atter rullet op for Publikum
Til Trost især for de betrængte Blade,.
Som ikke leve .kan af tomme Rum;
Thi paa den her indrettede Estrade
Kan af et Ead politisk Sæbeskum
Frembringes Sæbebobler, særlig skikked’
Til ganske god Effekt — i Øjeblikket.
Saadan gav vort habile Folkekammer
Ved Valg af sine Embedsmænd i Aar
Righoldigt Stof til flere Epigrammer,
End det formodentlig des Aarsag faar.
Man veed, at Folk, som drak »F o r lig « i G-aar,
I Dag kan vaagne op med Katzenjammer,
Selv Vice-Formænd godt kan blive væltede,
Og skilles ad kan selv det Sammensmeltede.
Først lod man H ø g s b r o faa sit Klokkerkald,
Skjønt han har udtalt, at April-Forliget
Vil han ha’e eftertrykkelig bekriget
Og gierne saa, det revned med et Knald.
Dernæst blev Thingets Nyhedsstof beriget
Med F r e d e Boj s en s og med C la u s e n s Fald:
»Den nye Æra« Folkets Thing indvier
Med H ø g sb r o , S t a d il-C h r is t e n s e n og T r ie r !
De stakkels Moderate! Hvem kan nægte,
At deres Aktier staar for Tiden slet?
For F le r t a l sm a g t e n har de ment at fægte
Og falder saa for M in d r e t a l l e t s Ret.
Er d e r e s Politik massiv og ægte,
Eller kun d r e v e n t Arbejd og af P le t ?
— Det kan jo være, noget godt den gjemmer paa,
Men næppe til at kapre Højrestemmer paa.
— Dog, mens i Stuen saadan Fredens Pibe
Man noget for letsindig sønderslog,
Paa første Sal vort L a n d s t h i n g Afsked tog
Med sin som Formand højt fortjente L ie b e ,
Der bort med fald Honnør fra Posten drog,
Og, brænder F o l k e t h i n g e t sine Skibe
Paa ny for paa den gamle Vis at buldre,
Skal M a tzen bære det paa brede Skuldre.
Paa Pokaler og Pistoler.
Revolverdrama i tre-fire Optrin.
P e r s o n e r n e :
Gustav,
Athlet.
Aage,
Fætter.
Evald,
Øresmækker.
En Kommis.
En Læge.
Sekundanter.
Russer.
En Slutter.
I. Optrin.
(Studentersamfundet.')
r
Gustav.
Skaal, Fætter! Hent Rus
serne og lad os aale dem!
Aage.
Her er til en Begyndelse to,
som jeg har drukket paa Pelsen.
Gustav
_ Det var bra.
Kom her, I
Spurveunger, og nyd den Ære at gi’e en
Gjenstand til Danmarks berømteste Forfatter.
Aage.
Har du Hundepisken?
Gustav.
Væn dig til at spørge fornuftigt.
Som om Hundepisken ikke altid sad i
min Lomme, Men hvem kommer der?
Aage.
Det er Evald.
Gustav.
Naa ham. God Aften, Bølle!
Evald.
Er det mig, De mener?
Gustav.
Hvem ellers ?
Evald.
Tag saa den Lussing da!
(Knalder ham den.)
Gustav.
Min Herre! Jeg vil se Dem
hængt. Nej 'skudt. Her er mit Kort:
»Gustav von Hundepisk, Forfatter af den
ubodfærdige Magdalene, den kjære Familie
og gammel Kasinogjæld«. Tak Deres gode
Skæbne, at De falder for en saadan Mands
Haand.
Evald.
Jeg skal være paa Pletten. Er
Vaabnet Hundepisk.
Gustav.
Først Pistoler. Bagefter ser
vi Forholdene an.
2. Optrin.
(Hos Isenkræmmeren.)
Gustav.
Jeg skulde ha’e en Pistol.
Komm is’en.
Sgerne.
Gustav.
Af de længste.
Komm is’en.
Yæsatti. Skiveskydning,
hehe?
Gustav.
Bølleskydning.
Og saa en
Droske.
Komm is’en.
Sgerne.