323 / 420
319
>^
5
, alligevel lidt K jæ rester saadan til at gaa paa Berren sammen
om Søndagen. Men, se det opdager Lynepotten jo snart, for
da han er ude paa Berren med sin Dreng, saa kommer de til
e t Telt, hvor der ej1 noget at se, men det koster Syle, og
L ynepotten har ikke flere, fordi det er sidst paa Maaneden,
og saa lister han sig til og løfte Drengen op, for at han skal
kigge ind gjeDnem et Hul og paa den Maade komme gratis
paa Komeje, og saa giver Hvalpen sig til at tude, fordi
Broderen og Pigebarnet er inde i Teltet og staar i Vejen,
saa han inte kan se, og paa den Maade opdager jo Fatter, at
de er paa Daarlighed sammen. Saa bliver natyrligvis Lynepotte
li’som lidt ærgerlig, hvorfor han da ogsaa dolker Broderen,
det vil sige han lader bare, for bagefter klapper jo Folk, og
saa staar Broderen op for at vise d em , at han inte er
kommen noget til, men alligevel ikke skal have mere af den
Komeje. Og saa ender det hele med, at Pigebarnet døer .1
Barselseng, hvad der heller inte er andet end som Plaser, da
hun osse staar op og nejer for Publikummerne. Og til aller
sidst render Lynepotte Ho’det gennem en Pude for at vise, at
hans Pæ re inte er af Glas og at Folk inte skal tro, at de er i
saa svagelige paa Scenen, som de tidt vil give sig ud for at være. I
Men det bedste var dog H e r m a n B a n g , som bad i |
Kordøren, før Forestillingen skulde gaa for sig.
For ham
j
kunde man saa dejlig nem t forstaa.
Modtræk.
Ti e t g e n og S a l om on spiller i denne Tid et
interessant Spil, hvis Indsats er Handelsstandens Sjæle. Først
spillede Salomon Trumf ud, saa stak Tietgen over, og nu maa
Salomon se, om han kan stikke Tietgen over igjen. Hvem der
saa foreløbig stikker over, er de sjællandske Handelsforeninger,
der ifjor meldte sig ad af Tietgens Organisation. De stikker
nemlig over — til Salomon. Der maa dog vist stikke noget under !
Åf to Onder vælger man dem alle tre — sagde det »forligs
venlige« Yenstre; de l o d - Hø g s b r o blive valgt til Formand
og C h r i s t e n s e n- S t a d i l og T r i e r til Viceformænd for at
slippe for en Højremand paa en af Pladserne.
Et Nordst jerne-Skud?
f e
— Er det virkelig Meningen, at J u l i u s S c h i ø t t skal
spille Domino og være Sekretær nede i Industrien?
— Ja, m an siger jo saa meget, og han siger n o k saa
meget, og nu kan han snart ikke schiøtte sig selv.
E t l i l l e Vs H u n d r e d e .
i) Vi
Paa Asfalten var der Gilde:
Ti Aars Jubilæumsfest!
Tamme Negere og vilde
Og en socialistisk Præst:
De halvtreds, der duer i Nord,
Sad om
»Politikem s
Bord.
Egentlig er ni og fyrre
Dog et meget bedre Tal:
For en slagen Mand de sørre,
Hvad der siden vises skal.
B e n t h e i m laa ved B i n g ’ses Bryst,
der for Smerten Trøst.
P e t e r N a n s e n holdt en Tale,
Uanmodet, trøsterig,
Om, hvordan de radikale
Laa
med Dumheden i Krig.
Slcjønt de talte knapt en Skok,
Yar sig selv de mer end nok.
Festens Glæde var lidt skaaret,
Thi der savnedes en Y en:
Bølgen havde Ed v a r d baaret
Under andre Stjærner hen,
Han fik andres C o lin er kjær,
Derfor er han kommen der.
I de ni og fyrres Skare
Fandt endnu man P h i l i p s e n ;
Om den mægter at bevare
Ogsaa Je K. L a u r i d s e n
Ubeskaaren ti Aar til,
Næste Valgdag vise vil.
Festen endte med et stille
Suk, dør gjaldt de manglende
Abonnenter, som man vilde
Fiske efter, anglende
Med Romaner af Z o 1a
Og p ø r n a n s e n s k Faldera.
Abonnement
paa „HPvils:“ - tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts-
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr, Kvartalet
Enkelte Nr. 18 Øre.
Mapper til Bladet å 2 Kr.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.