326 / 420
3 2 2
Og ingen Taburetter
Beskæres da »Partiet«,
Som paa de krumme Farter
Har svigtet alle Parter
Kun for at kigge ind i Kancelliet!
Ha, skjonne spildte Kræfter!
Ku er der ingen Ting at kigge efter
Bopælsforandrmg,
Efter førstkommende Oktober Flyttedag
agter Hr. G u s t a v E s m a n n at flytte Residentsen fra
P istol
stræde
til
Blegdamsvejen.
Ligeledes' paatænker de bekjendto Storke paa Højbroplads
at slaa sig ned ved Balladegaardsaaen.
I n d l a
g
t.
Puk
havde været ude at
sig en lille Tur rundt om Storke
reden og var nu lige saa ør i
Hovedet, som om han havde
været i Drejegyngen ved Stu
denterforeningens Høstfest.
Nu drev han henad Strøget, be
skæftiget med dybsindig Grublen
.over Menneskehedens Problemer,
saasom hvad Y o r k s Passage
egentlig er for noget, og om
den nogensinde bliver færdig.
Da kom derenHerre og bad om Ild.
Paa enGang var
Puk
inde i en interessant Samtale med
denne Herre, som han for øvrigt ikke kjendte.
— Hvad mener De, Hr.
Puk,
om Sjælens Udødelighed,
Arenatheatrets Fremtid, Landsthingets nye Formand, Spiritismen
og Kioskerne?
Puk-
svarede, at det syntes han overordentlig godt om.
— Er der arvelige Sygdomme i Deres Familie? Led
Deres Fru Moder af Hikke? Er der Symbolister i Deres
Slægt ?
Puk
havde ikke arvet andet fra sit Ophav end nogle
Tusinde Abonnenter.
— Har De nogensinde været Kommiteret, Medlem af
Travselskabets Bestyrelse eller Sekretær i Industriforeningen?
Jo, det havde
Puk
, for saa vidt som han var alt og
allevegne.
Herrens Ansigt antog et indtrængende Udtryk.
— Har De, Hr.
Puk,
nogensinde været indlagt?
Puk
havde været indlagt i en bekjendt Sommerrevue af
Shakespeare. Ellers havde han tværtimod i Embeds Medfør
maattet lægge sig ud med adskillige Samtidige.
— Højst meget mærkeligt. Aldrig været indlagt. Men
bedste Hr.
Puk,
De har altsaa aldrig oprettet Testamente,
adopteret fremmede Folks Børn eller kjørt i aaben Droske paa
V9
D<fef burde røre Stene,
Saa Tiderne er slemme
For Boj s e n s Gruppe, det kan ikke fejle;
Den sidder blandt de »Rene«
Og Hojre fælt'i Klemme,
Ret som et Graaben mellem tvende Kegle.
Ikkun for at besegle
Farhandlingsvilliglieden
I Åar den H ø g s bro giæded’
Hed Plads paa Formandssædet;
Thi hans Forhandlingsi ver var saa sveden.
At ikke med de femten
Han kunde dirigere Klokkens Klemten.
Dog H ø g s b r o ’s Benefice
De femten siet -kun lønned’;
Af F r e d e s Yarer blev de ikke Kjøbere,
Saa C la u sen , da de vise
Formænd var valgte, stønned’
I .sin Avis: Fy, sikke Overløbere!
— Som gode Kandestøbere
Har Politik de drevet;
Des Aarsag er der ikke
Saa langt just til den Strikke,
Hvortil de har paa Forhaand sig forskrevet.
Det Brud med Højre koster
Dem allermindst et Par Revisorposter.
Og, naar Sessionen ender
Med Yalg, er Horizonten
For Boj s en fuld af slemme, sorte Pletter;
Hans lille Klat af Yenner
Man glat paa Melodonten
»Umuligheder« ud af Spillet sætter,