330 / 420
I H a v d i u p .
Pût. aîtar B. S, l|,n..g-ei.mari'K.",i
D ansker, ser Du hist, hvad luer
Nede skraas for K jø g e Bugf?
D et er
»Dannebrog«,
<du skuer
Metí A l b e r t 'i paa hans Togt.
Trods »Selvstændigheden« B anner
Maa for Overmagt han fly.
Hvor med
■»Dmmebrog*
han lauder,
Galer K jøge-H øns
i
Sky.
Barmebi'oges L y n dem ramm er
Uden dog at gjere Gavn.
L u c if e r vist nok annamme:
K redsen efter Fastelavn.
Strygen Flag og Kappen Anker
Knap A l b e r t i redde kan.
Ingen Haandsoprækning vanker
F ra en menig Venstremand.
Tal kun himmelhøjt, A lb e r ti,
F ra Tribunens Piedestal!
O le kommer 'dig paa tvart i
Din Taktik som Radikal,
Og til Højres Hjælp at hole
E r din Udsigt 'ikke stor,
N
em
- du sige vil H r. © te
Til Godnat et velvalgt Ord.
Som en H v i d t f e L d t vil du falde
Og med Hæder, vel fortjent,
Saasoin ikke net, men alle
Dine Skibe h ar Du brændt.
H v i d t f e l d t vel i Skyen lanåedj
Da paa Fjenderne han slog,
Men A l b e r t i ga^r i Vandet
Med sit -stolte
»¡Dannebrog«.
Dansker, ser Du Tampen bræ nder
H ist i H a v d r u p lys og klar?
D et er syv og tyve Venner.
Som A l b e r t i endnu har.
Blandt den lille Flok han stander,
Svinger
»Dannebrog"
i Sky,
Men paa H ø r u p s Vegne bander
H a v d r u p s Bønder ham paanv.
Baisse fin de Bicykle.
Paa Børsen herskede der forleden
Dag en frygtelig. F orvirring, og alle vigtigere Papirer faldt
over hverandre.
Grunden til denne Kalam itet var i Følge
■»Dannebrog«
den, at Grossererne fuldstændig havde tabt
t t v
%
Hovedet ved Synet af E m m a N i e l s e n paa Bicykle.
r a g t b r e v .
(Frit efter
>Politikm.)
D et er en dyr Fornøjelse at' væ re K rybskytte under den
ny Jagtlov. I Gaar gik jeg paa Jagt efter dem i min Have
og langede to, -som vel ikke havde Bøsse, m en tydelige Jagt-
interøsser. Havde jeg ikke gaaet i Forbøn for dem hos H erreds
fogden, var de bievne hængte med det samme. Nu slap de
med blive klædt af til Skjorten.
D et er ogsaa en dyr Fornøjelse at være jagtberettiget
under den ny Jagflov. H idtil h ar det væ re m in bedste F or
nøjelse at klatre efter Fuglereder eller at fange Sangfugle og
kvæle -dem med én Staaltraad. D et m aa jeg ikke mer. Væ rst
er det med Kramsfuglene! Jeg, som elsker K ram sfagle! Og
Kramsfuglene, som elsker F rugt og æder Gartnerne ud af Haven.
Det er for Resten et slem t Ord.: G a r t n e r .
H vor ujagt-
mæssigt det er! D et river i Ø ret og ligger paa Tungen som
en Brosten.
Derfor er det, at je g udtaler det Gårdener.
Hvorfor kan vi ikke kalde en Gartner for en H a v e f o g e d ?
Han kunde ogsaa hedde Herredsfoged eller Skovfoged eller
Slavefoged eller Sognefoged eller Ladefoged eller Vandmajor
eller Tjørneskræder — bare ikke Gartner.
Jeg har væ ret paa en rask lille Jagtfur h er i Jylland.
Vildt var der ikke noget af, men der var en Maler og en
Digter, og vi sad i en Landsbykro og spiste varm e, sprøde
eller fede Pandekager og drak den Vin, der var bestem t til
Kejseren i Kinesiens Land. Middagen varede til næste Morgen.
Saa satte Digteren sig til at digte, Maleren malede, og jeg