335 / 420
331
S
K r i s t e n . Hva æ ded faa Faaslav?
Ma d s . Jou — føst ve vi ha oprettet en ny Kraditfore-
ning te aa støtte Standen ve aa bringe faste aa velordnede
Priaaretetsfaahold te Veje.
K r i s t e n . Ye Du ta P riuinreteter op? 'D u har jo itte
noved aa gi P riuinreteter i.
Ma d s . Jo gu har jæ saa.
Jæ gi’er dom selvføleli i
Embedets Indtæ gter aa — —
K r i s t e n . Saa maa Du da osse gi P rium retet i Ko u n e n ?
Ma d s . Ja , ded gjør jæ jo saa aa sie osse, naar a jæ gier
P riaaretet i Ingtægterne a hinder.
K r i s t e n . Men ska hun saa osse ka sælges ve Tvangs
aktion ?
Ma d s . Næ — hæ — ded va jo en skidt Maade aa
hjælpe ded betrængte Landbru paa. Nej, ded æ natyrlevis
Mieningen, a Pengene ska staa rentefrit aa uopsigelit i Bedreften.
K r i s t e n . Ded ka der være noved i.
Ma d s . Ja, ded æ vis Værk. Aa saa ska vi ha en Central-
Laåneforening, hvor a Jordmormænd ka gaa hen aa laane, hva
di saadden æ trængendes te.
K r i s t e n . Ja, ded va sgu itte ded værste. Faa nu kommer
der jo saa den Ene aa saa den Anen a dine Drenge aa ska
laane hos mej, den ene Dav novne Bajere aa den anen Dav en
Flaske ' Akkevit, aa ded æ sgu itte altid, a jæ ser ded igjen.
Ded æ en farli Relighed.
Ma d s . Nu ska jæ sie Dej, hva Du æ, Kresten. Du æ
en rejte Stikkirenskræmmer, æ Du.
K r i s t e n . Jæ æ vel itte m ère Stikkerenskræmmer end
som Du æ, Mads.
Ma d s . Jou gu æ Du saa. Du mangler ded alminnelie
Overblek over Landets højere Ingteresser. Du forstaar Dej itte
paa Ingdialerne.
Men ded kommer a, a Du mangler den
rakkedemiske Danelse.
æ l d - V e u L g ' e n e .
N o rg e har faaet en Hovedstad!
Meldte B j ø r n s t j e r n e B j ø r n s o n glad.
Ak, men i Bygderne gik det skidt,
Li’esom det. nok er gaaet tit,
Og Telegrammet fra Tyrol
Næ rm est maa tages som et Symbol:
Sejren er lille, om ikke bra
For D e m o k r i s t i a n i a .
En Regneopgave
til den næ r forestaaende Skolelærerinde-
Examen lyder saaledes:
Paa en Mark graves et cylindrisk Hul, 6s/4 Fod dybt.
Hullets Radius er 4 Fod. I dette Hul sættes en Gris. Nu
spørges: hvor højt skriger Grisen, naar en Mand, der staar i
en Afstand af 400 Fod fra Hullets Centrum, netop kan høre
den?
En s ø r g e l i g Vise
om
Ø l s k a t t e n s F o r h ø j e l s e
i t ?
D e gode, gamle Fædre,
De havde det dog bedre:
,
Den Gang de gamle Volde stod,
Flød Øllets lysebrune Flod,
Og der var ingen Skat paa,
Man med en lille Hat paa
Sig viste den Gang villigt,
Og det var ganske billigt.
De kjære, gamle Øller!
N aar nu man ned dem skyller,
Sig blander Vemods bitre Suk
I Lærkefuglens kjælne Kluk.
Ej mere Glyptothøker,
Men mange llypotheker
P aa Carlsberg der nok kommer,
Maaske til næste Sommer.
Før var jo Skatten høj nok,
Men nu den bliver sløj nok,
Da ondskabsfuldt man brygger paa,
At nu skal den i Vejret gaa.
Naar fire-og-halvfems er
Til Ende, man nok bremser,
Og, gaar det saadan op — hvem veed,
Om Øllet saa vil glide ned.
Dog endnu mangler Humlen.
Vor høje Rigsdags Gumlen
Maaske vil bremse denne Skat,
Saa stadig den bli’er moderat.
Man der nok Sagen grejer —
A t sætte Spunds for B a j e r ,
Og dolke vores Verdensfred —
Saa blev vist selve Paven vred.
En Trøst man dog beholder,
Selv om de Øllet tolder:
Det er, at vores gode Snaps
E r stadig sluppen fri for Klaps.
F ra Odin vist vi fik den,
Han sa’e til Frigga: »drik den!«
Og for en slig Antikvitet
H ar Masser vi af Pietet.
V9