351 / 420
3 4 7
fra Ib sen, men den Kaje, der sidder paa ham, den har
Ibsen dov ikke Magen etter, for den findes der saagu inte
Magen etter i hele Byen.
Og saa har jeg natyrligvis set baade »Peder Stens Arvinger«
paa Folketheatret og »Robinson Krnsoe« paa Kasino, som begge
to paa en Maade blev Kassestykker, bare med den lille, men
go’e Forskjel, at det ene, det fik paa Kassen, og det andet, det
gav i Kassen. Men hvem gider osse gaa etter og se D o r p h -
P e t e r s e n slikke sig om Munden etter Kunjakkere paa Nørre
gade, naar de kan se P i o slikke sig om Munden efter J u l le
i Amaliegade?
Overhodet maa jeg sie, at der er vældig Slav i Frikke-
dellen ude hos S c h r ø d e r . Der kan man dov se, at det er
godt, at han var Rodemester, inden han overtog Etablisse-
manget derude, for i den Stilling faar man dov et ganske ejet
Handelav paa og faa Folk til og rykke ud med Moneterne,
og det er dov det, det kommer an paa. Men det forstaar sig,
at han kan være glad ved, at han har faaet M a r c u s s e n til
og assistere sig paa en overmaade dannet og behavelig Maade,
for det er særdeles nysselit Arbede, han har lavet sammen.
Og for det han har Sans for det mere rørstrømske og højtidelige,
derfor glemmer han dov inte, at Sjemytligheden osse har sin
overmaade berettigede Plads her i Tilværelsen.
Og derfor vil Sjemytiighedens røde Lygte lyse mange
Gange i Amaliegade, og hvis jeg ku’ hae saa godt Selskab
som den Robinson, saa havde jeg sgu’nte noget imod at lade
mig hensitte paa en øde 0 .
Ej b l o t t i l Lyst.
J
V i har et Hus ved Alfarvej,
Yel ikke ganske lille
Og tarveligt nok heller ej,
N aar Staden gjør et Gilde,
Men, hvor de vise Fædre sled
Saa tidt i deres Ansigts Sved,
A t al for megen Sparsomhed
H er vilde klæde ilde.
I Mandags, for Eksempel, tog
De sig af Aarsbudgettet,
Og i en livlig Dialog
De deres H jerter letted’;
Thi, lig Theatrets Regnskab saa
Man atter Underskud herpaa.
A t det var ikke af de smaa,
H ar man vel sagtens gjættet.
Yel holder B o r u p nok saa rart
Paa Pumperne det gaaende;
Men han maa til vor Rigsdag snart
Og be’e om lidt at laane,
At sige, lidt, som lidt forslaar,
For, hvis et større Laan han faar,
Kan Staden nok han et P ar Aar
For extra Paalæg skaane.
Men saa fik P h i 1i p s e n dog sagt,
A t han kan faa Balance
I Tingen, hvis der kun blev lagt*
En Skat paa — •Assurance,
Og det skjønt tidt det hænder sig,
At selv han dygtig brænder sig,
Naar literære »Yenner« sig
Mod Kjøbelyst forskandse.
En talte smukt om Kogegas,
En om Belysningstraadene,
Om Storkene paa Højbroplads
Samt om Petroleumsbaadene,
En slog for flere Træer et Slag,
En talte Fortovs-Rettens Sag,
En ivred mod den slette Smag,
Som er paa Nytorv raadende.
Dog til enhver, som klimpred’ paa
De fromme Ønskers Strenge,
Sa’e B o r u p flot: det skal I faa,
Naar vi faar flere Penge.
Naar først vi faar en Ekstraskat,
Skal I faa baade dit og dat,
Men, faar vi ingen, saa god Nat!
Saa faar I vente længe!
En gros.
Spadserende paa Strøget vil have lagt Mærke
til et fixt lille Kjøretøj, der bevæger sig i Retningen til og fra
Kongens Nytorv.
D et er den D r a c h m a n n s k e Kunstflids-Forretning, der
bringer Yarerne i Byen til Kunderne paa denne Maade.