355 / 420
Af en L amp e v e j smo r d e r s Dagbog.
V
(Yed et af de lykkelige Tilfælde, der kun indtræffer en Gang hvert
halve Aarhundrede, er
Puk
kominen i Besiddelse af nedenstaaende Larnpe-
vejsmorder-Dagbog, som ganske vist mangler Datoerne, men som alligevel
enhver
Lampeve.js-Dommer vilde slikke sig om Munden efter.)
Snedkeren fra Vaudløse sidder i en Beværtning og spiller
en Sexogtreds med mig. Jeg drikker ham paa Pelsen, kigger
ham i Kortene, vinder Partiet, lejer en Droske, putter ham i
den, dolker ham, vælter ham af i en Snedrive, tager hans
Tegnebog og stikker af.
Jeg mistænkes for at være S c h i c k, først den unge og
saa den gamle. Schick junior og senior skiftes til at mistænkes
for at være mig, og Dommeren slipper dem først løs, da de
er bievne graa i Tjenesten. D et er ikke længere chik at antage
mig for Schick.
Jeg lægger m it Kort hos Borgmester K a t t r u p i Sorø.
Han ser paa mig og spørger, om jeg virkelig er Lampevejs-
morderen, eller om det er Løgn og forbandet Digt. Jeg siger,
at han kan tro mig paa m it ærlige Ord og m it velbarberede
Forbryderfysiognomi.
Han siger, at han alligevel hellere
vil arrestere en anden.
Jeg siger, at vi skal ikke være
Uvenner for den Sags Skyld.
Han siger, om jeg vil drikke
et Glas Portvin. Jeg siger, at jeg foretrækker to. Han siger,
at jeg med Fornojeise kan faa tre. Jeg drikker fire.
Han
følger mig til Døren og forsikrer, at det har glædet ham at
gjøre m it Bekjendtskab. Jeg siger Tak i lige Maade,
Derefter optræder jeg som
Jack the ripper.
Jeg har
ikke rippet nogen, men Stillingen er anset, og Navnet er godt.
Jeg er rejst til Amerika. Jeg kommer i Selskab med Kolleger.
De spørger mig om mine Meriter. Jeg siger, at jeg er det frede-
riksbergske Politis Lampevejspudser.
De spørger, om jeg
ikke vil have en Toddy med dobbelt Lampeveje.
Jeg takkel
og drikker. De spørger, om jeg virkelig er
Jack the ripper.
Jeg svarer, at det er ikke værd at rippe op i den Historie.
Jeg rejser til Slesvig. Jeg skaffer mig A ttest for, at jeg har
væ ret Slesviger siden m it fjortende Aar. Jeg faar sex Aars
l Tugt-, Easp- og Forbedringshus. Jeg slipper over dem alle
J
sex.. Jeg tager til M a r i e n d al og fremviser mine fortrinlige
Anbefalinger. Jeg fæstes. Jeg anklager mine Medtjenere fol
de fæleste Forbrydelser. Jeg gad se dem hængt. Jeg gaar
og pløjer. Jeg bliver præ senteret for en Betjent. Jeg.føler
mig medtaget. Jeg kohimer ind til v a n Wi i l l i c h .
Han spørger, om det er mig, der er Lampevejsmorderen.
Jeg svarer, at det er et temmelig dristigt Spørgsmaal.
Han
spørger igjen. Jeg siger, at det er ham, der begaar et Justits
mord. paa Lampevejens Daad- og Romhus, hvis han sæ tter
mig fast. Han spørger, om jeg vil bekjende. Jeg svarer, at
saa vidt mig bekjendt, plejer Lampevejsmordere ikke at bekjende.
H an bekjender at have en Bekjendt, der anser mig for den
bekjendte Lampevejsmorder, og opfordrer mig til at gaa til
Bekjendelse.
Jeg siger, at Saadant noget kan en bekjendt
Morder ikke være bekjendt.
Jeg sidder i min frederiksbergske Celle og belurer Sam
talen ved Siden af. Jeg rødrner ved at høre, at Hasselbalch
h a r bekjendt. Det kan han aldrig være bekjendt.
Jeg maa
bekjende; at han er en Skændsel for Standen.
Men mere bekjender jeg heller ikke, og saa synes jeg
rigtig nok, at man ikke kan være bekjendt at beholde mig for
gammelt Bekjendtskabs Skyld.
M ilitæ r C iv il -R e t
V ar der Lejr paa Fælleden,
Og en skjønne Dag saa kommer
En civil Kaptajn der hen.
Obersten blev bleg af Skræk,
Gjennede Kaptajnen væk.
Saadan noget maa man ikke,
N aar man er en Officer:
Vise sig for Lejrens Blikke
Paa civilisert Maner.
Derfor blev en Krigsret sat,
Hvor man fik Kaptajnen fat.
Tvende Løjtenanter dømte,
A t han burde være fri;
Derved, hvad de ikke drømte,
Gjorde de sig skyldig i
Noget saare meget slemt,
Som man dem har ikke glemt.
De en Dag for nylig ser sig
Selv paa Tryk i »
Ber.linyslce
«/
Lidet lysteligt de ter sig,
For de veed, hvad der vil ske:
De skal fra Asfalten væk,
Ligestillede til S kræ k!
Og Moralen den er saadan,
Naar man dømmer en K aptajn:
P utter man ham i Kasjotten,
E r der ingen Ting i Vejen,
Men, hvis man ham kjender fri,
Maa man vandre selv deri.
Abonnement
paa
tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
»¿Mapper til Bladet å 2 Kr.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.