374 / 420
3 7 0
U n d s a g t .
JJ li I l 1-i MENtTeKEL.
'mtrent som hin Babyloniens Drot
Der sad i sin Borg og spiste
Og drak, det forstaar sig, og havde det godt,
Indtil noget mystiskt sig viste
I Form af en Haand, der paa Væggen skrev
Et temmelig vellykket Truselsbrev
Til Fyrsten, at nu var der kjendt for Ret,
At han var vejet og funden for let
Samt færdig for denne Sinde,
— Saalunde kan nu paa det sorte Brædt
Man H ø g s b r o paaskrevet finde.
Den arme H ø g s bro, der har Mandat
Baade som renlivet Demokrat
Og Moderationens Klokker,
Sad just i hele sin Majestæt
Med »Flertallets« Tillidspost beklædt
Og tænkte: »Lad se, om selv Pokker
Af Stillingen nu mig rokker!«
Men bedst som han sad og var himmelglad,
Sig viste en Haand i et Venstreblad,
Der skrev — paa Dansk
n o ta bene
—
For H ø g s bro et
»M ene, M e n e !«
Her R a sm u s C la u s e n traktered’ sin Pen
Som Folkedommer af Faget,
Og Meningen af hans Votum er den:
»Ja, nu er du funden for let, min Ven,
Og vejet og maalt og vraget.
Forhandlingen vilde du volde Men,
Og ved Forliget du pilled’,
For dit Parti har du stadig spændt Ben.
Derfor, hvad du selv nok har villet,
Skal du sættes ud af Spillet!«
— Det
»M ene, TekeU
har ingen Profet
Besynderlig Mas med at tyde;
Thi, bliver i Luften en hæslig Komet
Eller en gloende Drage set,
Saa veed man, hvad deraf vil flyde:
Bebudet er H ø g s b ro s triste Fald,
Først skal han af med sit Klokkerkald
Og siden paa Valgtribunen
Trilles i Halmen fra Dvnen.
S
Og saa maa han gaa for koldt Vand og Lud,
— Hvis R a sm u s ikke har løjet, —
Skjønt det er vist ogsaa et »Grundlovsbrud-<
At hælde H ø g s bro af Rigsdagen ud
Eller frata’e ham Ringetøjet.
Men bliver nu C la u s e n s og alle hans Mænds,
Trusler paany kun en Fabel,
Ja, saa er F o r l ig e t s Konsekvens
Total F o r v ir r in g i anden Potens.
— Det smager dog altid af B a b e l!
I D e m . l i t e r s e r e
„ F r j r “
holdt forleden Dag Generalfor
samling i Lavshuset i Integade.
Formanden, E d v a r d , udtalte,
at Anledningen til den literære
» F r e j r s« Stiftelse var den, at
Boghandlerne stadig var opsatte
paa Prisnedsættelser. Man var
)l
i derved kommen paa den Tanke
1
at aa-bne en direkte Forbindelse
^ 'i \ mellem Producenterne og F o r
brugerne. Taleren havde liggende
et helt Lager af saa godt som
nye Viktualier i slagtet Tilstand, som nu skulde sættes i Omløb.
Udsalgslokalet skulde være i Integade, og her kunde saa Theater-
direktører og andre Kunder selv hente Varerne. H an selv
turde nok paatage sig Leverancen af Hornkvæg, C a w 1i n g
vilde paatage sig at forsyne Lageret med Kolonialvare)- fra de
vestindiske Øer, P e t e r H a n s e n skulde staa for Udsalget af
Svinemad, og Fjerkræ, navnlig Ænder, leveres af yngre Kolleger.
Endelig havde man sat sig i Forbindelse med H e n n i n g
J e n s e n s anerkjendte Vadmelsvæveri for at faa Folk til at gaa
i Tøjet paa en billig Maade.
P e t e r N a n s e n oplyste, at h an s’ Flæske-Afdeling til
enhver Tid skulde være assoteret saavel i større halvfede Svin,
som i mindre Grise og Grisetter.
C a w 1i n g : En ældre norsk Grossist havde følt sig for
nærmet over Foreningens Virksomhed og paastod, at den greb
ind i hans Næring ved at føre hans Varer. Enhver, der kjendte
Talerens Virksomhed, maatte dog kunne sige sig selv, at hans
Varer kun vare imiterede. Men naturligvis — Smørfabrikanterne
saa altid skjævt til Margarinen.
E d v a r d vilde blot konstatere den Tilslutning, som » F rejr«
havde faaet. Han vilde nu haabe, at Varerne maatte vise sig
at være gode Foderstoffer for Interessenterne, og at ret Mange
maatte komme til at staa opført i Forretningens Bøger.
P e t e r N a n s e n mente dog, at Edvard hellere skulde
ønske sig, at hans Bøger maatte blive opført ret mange Steder,
og i Haab om Forsamlingens Tilslutning vilde han udbringe et
Leve for Edvard.
Med livlige Hurraraab sluttedes Mødet.