379 / 420
Stykke, som er et gammelt Stykke af D y m ad s, der bare inte
skulde gjøre sig vigtig mød at sitte »dy« foran sit Navn, men
kalde sig slet og ret Mads, som han sgu godt kan være be-
kjendt at hedde, selv om han lever af at digte. D et er »Da
mernes Yen«, som er Emil og bedaarende og som saadan har
Gaverne til at kunne snakke med Fruentimm erne. Men F ru
H e n n i n g s er ung og øndig og sjenerer sig over at være gift.
Og det er nu altsammen noget, som kun et Kvindfolk kan hitte
paa. Og det er ligegodt rart for Theatret, at de der har faaet
sig et saa godt som nyt og kun lidt brugt Stykke til en rimelig
Penge.
D et har for Resten min gamle Yen A b r a h a m s ogsaa,
som ifjor levede højt paa L o t t e og i Aar smækker sig med
»Lottes F a’er«, som er lavet til af C a r l M ø l l e r om inte ju st
med Trøfler eller Sjampinjonger saa dov med Løg og Kykken-
salt. og derfor nok kan smage en kraftig Mave, naar man faar.
en lille Gibbernakker ovenpaa som »Tre for En«. Og jeg vil
bare sige saa møjet, at det er et styrtende Held for Severin,
at han har hugget F j e ls t r u p fra Kasino, og jeg vil bare
henstille til samme Højstærede, om inte det kunde lade sig
gjøre at lade ham gaa over i Damefaget, som han jo er kjendt
med fra »Charleys Tante«, desformedelst at Severin jo egentlig
kun har fire Damer, der er af de gode gamle og derfor saadan
kan spille E omedie i Ordets rette Forstand, hvad de Unge
maaske ogsaa nok kan komme til med Tiden, men inte er rigtig
med paa endnu, skjønt at hans ejen Datter nok slægter sin Fader
paa, naar hun en Gang kommer paa Sjenen i »Madam sang
Sjene«. Skal vi ta’ en Bajer paa det?
Storkens Klage.
S f e i T o s e f t e r r e t i i i i i g ' e r . .
Stærk Søgang over de smaa K analer med Dalen af Baro
m etret, særlig G y l d e n - D a l e n , hvor den norske^ Damper
»/¿.sen«, der gaar i europæisk Langfart, har haft et Sammenstød
med Sluppen »
Gawling
« fra Brasilien. Sluppen er dog sluppen
godt, skjønt det saa ud til et Krach (norsk Kr a g ) . Uheldet
maa alene tilskrives den stærke Taage.
Med bedærvet Ladning indkom Pramm en »
Maria
«, Kaptajn
N a n s e n , der sammen med Jollen »
Julle
« besejler Sortehavet.
Skjønt Pramm en altid er færdig til at lette, hjalp denne L et
færdighed den dog ikke noget. Den tog flere Søer ind, eller
ialfald en So og maatte lade sig oplægge i hele to Oplag. H er
efter vil den blive anvendt til Ferskvandsfart.
Under stæ rkt Havari indkom K rydseren
»Sandhedens
Mænd«,
Kaptajn B e r g s ø e . Skjønt Bram-Sejlene var oppe,
havde Berg-Søen dog væ ret for skral, og Fartøjet svarede for
saa vidt til sit Navn, som det havde væ ret paa Grund paa
nogle Sand-Heder af løst Glimmersand. Chefen mente, at der
havde væ ret for mange Glas i Yagten, men han var dog endnu
nok Mand for at spinde en E n d e; en anden Gang skulde han
dog passe bedre paa Kajen og ikke sætte Dampen slet saa
stæ rkt op i Nærhedeil af Anløbsstederne.
Abonnement
paa „ I P v i l! :“ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
Mapper til Bladet å 2 Kr.
J e g gjerne flagre vilde
Ud i den fri Natur,
Men nu skal ved min Kilde
Jeg spærres ind i Bur.
Og mine Brødre tvende
De synes li’esom jeg:
Det er en tragisk Ende
At faa paa Livets Yej.
Hvordan skal vi forskjønne,
Naar nu Forskjønnelsen
Os i en Gittertønde
Hermetisk pakker hen?
.Desuden Folk vi kjender:
Homerisk vil dø le,
Naar Spigertønden ender
Al vor Forskjønnelse.
Nu sulte maa vi Stakler,
Thi Kummen bliver t o m ;
Den Gang, der var Spektakler,
Der meget i den kom:
Selv spiste jeg en Neger
Og en gevaldig Aal,
De andre drak en Bajer
Og stod og sagde Skaal.
Det overalt vil lyde:
Forskjønnelsen er skidt,
Naar sine Børn den byde
Tør saadan et Stakit.
Yar det ej meget bedre,
Om os den flyve lod
Og med de fire Fædre
Selv bag sit Gitter stod?
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.