383 / 420
/
Jeg hugged’ raed Næven,
Som Samson med Kjæven;
Min Ledingefærd
Til F e d e r s p i e l s Kiste
Blev P in d en .— det sidste
Var Løgn nok især;
Men sender han Tak ej,
Fordi han slap fri.
Saa skal jeg, Fa’n hakk’ mig.
Bra Juling ham gi’e.
Jeg hugged med Liste
Lidt mer, end jeg vidste,
Til C a w 1i n g s O rgan;
Stor Hæder forjætter
Det Vikingeætter
For Dyrkning af Ran.
J Rapsmarken plukked’
Jeg Lavrbær paa Val,
Men saa blev jeg hugget
Hos G y l d e n d a l .
Kragemaal .
(Frit efter
Regnar Lodbrogs Drapa.)
J e g hugged’ et Stykke,
Som I b s e n lod trykke
I dette Aar,
Med Runer saa hvasse
F ra Sætterens Kasse
I G r æ b e s Gaard.
Til O a w l i n g min Læbe
Betroede min Daad,
Derfor jeg af G r æ b e
Selv huggedes paa’et.
— Vil blot nu de norske
Bohemer »udforske
De Kaar, man mig bød!
Hvis Grisene vidste,
Hvad Svinet maa friste,
De Stien vel brød,
Saa jeg kunde hytte
Mit Skind uden Pral,
Skjønt Bog-Ormes Bytte,
Som Orme-Gaardska’l.
Jeg hugged’ med Hænder,
Det saa mine Venner
I Norden paa Tryk;
Jeg gav O s k a r M a d s e n
Saa vældig paa Kassen,
At Kinden blev tyk;
En redelig F i n n e
Mig hjalp som en Ven
Og hugged’ til Minde
En »Nyhed« paa den.
D ette skete.
Valgt blev S c h a n d o r p h ,
Octavius
H a n s e n , S c h a n d o r p h , S o p h u s . N e u ma n n og S c h a n d o r p h .
P eter N a n s e n oplyste, at naar Schandorph var valgt tre
Gange ind i Bestyrelsen, saa var det, fordi Taleren og hans
Venner havde villet give ham en lille Oprejsning ved at
stemme tre Gange paa ham.
Im idlertid var dette ikke Op
rejsning nok, og han foreslog derfor, at man skulde udnævne
Schandorph til Formand for Højres Arbejder- og Vælgerfor
ening, hvor Bergsøe var eller havde været Kredsformand, for
at Sidstnævnte skulde mærke, at man var noget-vred paa ham.
Puk
mente dog, at et saadant Skridt laa udenfor For
samlingens Kompetence, hvorefter Nansen frafaldt Forslaget.
C a r l E w a l d vilde imidlertid gjenoptage det. Man kunde
aldrig give-Schandorph for megen Oprejsning. Burde Foreningen
ikke virke for, at der blev oprejst en R ytterstatue af ham paa
Piazza del Popolo.
Han skulde tillade sig at formulere et
bestem t Forslag i saa Henseende.
Vi l h . Ø s t e r g a a r d vilde bede Ewald om endelig ikke at
udsætte Foreningens møjsommelig erhvervede Enighed for en
Fiasko.
Skjønt Foreningen jo var stiftet under den mest
begejstrede Tilslutning og baaren oppe af en mægtig Samfølelse,
vilde det dog maaske være farligt at udsætte sig for en Af
stemning. Han vilde derfor paa det indstændigste bede Ewald
tage sin Rytterstatue tilbage, hvor meget vi end alle var opfyldt
af Beundring for et saa udmærket Kunstværk. (Forsamlingen
slutter sig hertil ved at rejse sig).
Derefter hævedes Mødet. Nogle af Deltagerne gik hen
for at slaa Ruder ind i den gamle Fabrik, Andre samledes
til et Fællesmaaltid, der i Betragtning af, at det ikke er alt
■ Bogguld. der glimrer, dog var i al Tarvelighed.
H a v a r i s t
m ed H jæ lperor.
,
1
»