386 / 420
Vildt og længe Kampen rased,
Flere Spidser helt blev maset,
En parteret
half and h a lf
En sit Mimdlær tik skudt af.
Hvem der nu til sidst skal bremses,
Hvilken P orter der er hvemses.
Ses først, naar i Enighed
Fredens Bajer skylles ned.
D o v r e - G u T o T o e
(Frit efter H. C. A n d e r s e n . )
U d en 01 og Mad kan vælte
Som bekjendt de største Helte.
Omvendt, 01 til Birtingsbad
Oplagt gjør hver Kæmperad,
Derpaa nys man saa Exempel,
Da N y C a r l s b e r g s Porter-Stempel
Æ rgrede H r. H a u r o w i t z ,
Saa at de kom op at bid’s.
Denne Hourowitz en Øller
Ned en Dag med Glæde skyller,
Ansaa det med Suffisance
For sin egen A l l i a n c e ,
Til han Etiketten skuer,
Hvor Ny Carlbergs Mærke luer.
Strax han bliver meget vred,
Drak den sidste Slurk dog med.
Han til J a c o b s e n sig skynder
Og bebrejder ham hans Synder,
Jacobsen var ogsaa spids
Mod den gode Hourowitz,
Gav hans P orter først det glatte
Lag, ham selv paa Porten satte.
Det var temmelig ilde gjort
Mod vor P orters'høje Port.
Hourowitz nu til at fægte
Sam ler sine Bryggerknægte.
Mod Ny Carlsberg denne Trop
Mandelig marscherer op.
Glyptothekets gamle Bøster
I Gevandterne alt ryster,
Selv en ældre Marmorgud
Fik nok ondt og maatte ud.
Der løb saa vimse nogle Firben i Sprækkerne paa et
Aviskontor i Integade;
de kunde godt forstaa hverandre, for
de talte Niggersproget.
»Hvad mon der er paa Færde her i Hulen?« sagde det
ene Firben. Ȯnderne vralter ud og ind lige til Hanegal, og
J u l i a H o p s a s a og M a r i a N a n s e n har læ rt nye Danse,
som der trampes i.«
»Jeg har talt med en Støver af m it Bekendtskab,« sagde 1
det andet Firben, »og han vidste det. skjønt han kun kan snuse,
men ikke forstaa, det elendige Dyr. Han sagde, at de ventede
store Fremmede;«
»Hvem mon dog de Fremmede kan være?« sagde alle
Firbenene.
Lige i det samme gik Døren op ind til det allerhelligste,
og derinde stod lille O v e og spurgte B e n t h e i m, hvem der
skulde komme.
»Tys !* sagde B e n t h e i m, »det er ellers en Hemmelighed.
Du og H e n r i k maa holde jer parate til Bundjuling; I to faar
vist Klø. Trold-Gubben oppe fra Norge kommer, han, der
bor i det gamle Dovre-Fjæld og har et Galleri af Taagebilleder
og et Sejrværk, der viser hele Evropa, hvad Klokken er slaaet.«
»Han kommer! Han kommeri« raabte en Sætternisse og
skjalv i Tophuen.
>
»Giv mig min vandrende Lirekasse, mm døde Torsk, m ine i,
Strim er paa Byggen og lad mig staa i Guldbryllupsbelysningen,«
sagde B e n t h e i m .
J u l i a og M a r i a løftede paa de laante .P arisersjaler og
nejede lige til Jorden.