394 / 420
To H aner i K u rven .
Ä V e d . Z l a f f e r x
:|: I K j ø g e
Det gaar gemytlig til.
Rundt om i Kredsen A l b e r t i nu drager
Og fører med sig et righoldigt Lager
:j: Snik Snak
Om, hvad de femten vil.
:|: Blandt Bønder :|:
Han blæser til Appel
rpj\ For Rumleriets mandhaftige Gutter
\ Som har det Haab, at Forliget med lutter
:|: Snik'Snak :j:
Skal slaas totalt ihjel.
:|: Dog farter :j:
Han lige godt omkring
Som en Forhandlingens Yen, nota bene,
Hvis Resultat kun bliver det rene
Snik Snak :|:
Og ellers ingen Ting.
:|: Reformer :|:
Til Smaakaarsfolk han bød.
At han for Socialismen vil sætte
Bom, er dog bleveu, hvad let man kan gjætte.
Snik Snak :|:
For nu er selv han rød.
:|: Des værre i);
Han har paa sine Tog
Med Radikaleren O le nok Krig paa
Kniven; thi denne er lige saa rig paa
Snik Snak
Som selve »
Dannebrog«.
:|: Snart møder
Hver med sit Manifest,
Hvoraf saa Vælgerne nemt kan erfare,
Hvem der kan frembringe mest af det hare
:|: Snik Snak, :j:
Betitlet »skarp Protest«.
:|: Med Slagord,
Der gaai* til Ben og Marv,
Skildres den Stoi'daad, som Kredsen kan vente;
Siden afspises den med det bekjendte,
:|: Snik Snak :|:
Om Landets sande Tarv.
:|: Til Valget :|:
De maa, skam, slide haardt
Hvis de skal klare sig fra et Bevis paa,
At man i Kredsen ej mer’ sætter Pris paa
:|: Snik Snak :j:
Af storpolitisk Sort.
fe/ ofiiilHffiitilllllllllllHllHliffMilW
W
(; iipDKiiiimniiiiniiiii/niiiWtt
r
?
F ru Juliane Petersen:
God Dag, søde Fru Schrøder —
ja undskyld, at jeg ikke sig^r ret meget, men sparer paa min
Stemme, for jeg skal nemlig sige Dem, jeg er begyndt at ud
danne den og er ved at faa mit Stemmeleje lagt om, for dels
er det jo nemlig saa rart, naar man kommer ud og man alligevel
ikke veed, hvad man skal tale om, og dels kan man- jo aldrig
vide, hvordan man bliver stillet, hvis Petersen en Gang skulde
falde fra, og danske Sangerinder skal jo være stærkt efterspurgte i
Udlandet som nu M a r g r e t h e P e t e r s e n , der skal være en
god Veninde baade af Sj um a n d og R e n z og som baade har
sunget for Fyrsten af Sachsen-Weimar-Røjs-Krøjs-Sløjs eller
hvad han nu hedder og for Robert af H e n r i q u e s og kommer
i »Dannebrog« tre Gange om Ugen men bare ikke kan komme
ud af det med Ru n g , som maaske ogsaa har været lidt for
trekantet formedelst »Den trekantede Hat«, som jeg virkelig
ikke kan forstaa, at Bladene ikke fandt komisk nok, men for
Resten lægger det musikalske en Del Beslag paa Ens Tid, fordi
man jo er nødt til at følge med og møde baade til H e n n i n g s ’s
smaa filharmoniske og til V i 1h e 1m h a n s e n s store filantropiske,
og jeg var naturligvis ogsaa med til T i e t g e n s Koncert i
Marmorkirken, som for Resten var en stor Skuffelse for mig,
for jeg havde jo tænkt mig, at Tietgen selv vilde optræde og
maaske synge en lille Duet sammen med B a r d e n f l e t h eller
R e e d t z - T h ott, men det blev der jo ikke noget af, hvorimod
vi fik L u n d q v i s t fra Stockholm, der for Resten ogsaa er
som skabt til Marmorkirken, fordi de er med Hvælvinger begge
to, men det er sandt, søde Fru Schrøder, De skulde virkelig
lægge Dem efter Peter H a n s e n s ubemidlede Eftermiddags-
Matinéer til halv Pris, for det er dog en nem Maade at følge
med paa, og De kan jo sagtens melde Dem ind i en eller anden
af de Fagforeninger, so in faar Billetter, f. Ex. i Billetgros
serernes Fagforening, der vist nok faar de fleste, og saa skulde
De rette en Opfordring fra flere Theatervenner om at lade
Greven give »Tryllefløjten«, som bestaar i, at baade Frøken
B o s e r u p og Frøken Mø ll e r, som er Debytantinder, er for
elskede i N o r d a l formedelst hans kraftige Røst og hans
Overskæg, som han jo for Resten ikke gaar med til daglig, og
foretrækker ham langt ikke blot for F r e d e r i k , som der nu
slet ikke er Tale om, fordi han sidder nede i Parkettet, men
ogsaa for C o r n e l i u s P e t e r s e n , der uddanner sig til Helte
tenor men alligevel maa gaa og synge Baryton, men desuagtet
er fræk nok til at ville tage Frøken Boserup fra Nordal, og
Frøken Møller, som vist magelig kunde faa Cornelius, hvis
hun vilde være lidt beskeden, gaar og er sejg, fordi, hun kan
synge Koleratur, men .alligevel ender det naturligvis med, at
Nordal faar Frøken Boserup og at baade Cornelius og Frøken
Møller maa forsvinde i Dybet, og det kan Nordal takke Tke-
atrets ældre Sangerinder for, som f. Ex. Frøken S c h r ø d e r