70 / 420
67
Mads.
Aa kvafaa ska vi ittø lisaa godt ha Jernbane
som andre Sovne her i Landet? Vi ka sgu lisaa godt tekomme
en Køstbane som Køvenkavnere aa andre Ydensovns Folk.
K r i s t e n . Men saa sku vel Ejnens ejne Håndværkere
ha Årbedet i Angterprise.
Ma d s . Ja hvodanne a Kupeterne aa Lakkemotiverne
sku være ingrettede — ded overlader jæ natyrligvis te Jer
Savkøndie. Aa hves a Du ka faa Arbedet ve Listetasjon, saa
har jæ slet itte noved imod, a Du tar’ed.
K r i s t e n . Ja Du ku jo gerne sie te Aktoriteterne, a
vi sæl har en Smed i Sovned.
Mads. Ded ska jæ. Men nu har jæ sgu itte Tid te aa
staa her aa prate længer.
Ded æ sgu itte saadden, naar a
man bestandi. æ optaet a aa værke faa Løsningen a store
sodsiale aa dimmekratiske Samfundsopgaver.
K r i s t e n .
Æ
der da liere Samfundsopgaver, Du
værker faa?
Mads. Ja, jæ rnaa jo ha samlet Jordmormændene te et
Prodtæstmøde mod »Frejrik« eller hvad ded æ, di kalder han.
K r i s t e n . Ka han da osse skade Jordmormændene?
Mads. Ja, han skader jo Vindskiveliheden i ded helo.
Aa naar di andre Bestillinger prodtæsterer, saa ka vi sælfølleli
itte hulde vos tehaves. Åa derfaa maa jæ nu sie Dej Favel,
Kresten.
K r i s t e n . Farvel, Mads.
n ST jT 't X j O V " f o r s l a ig '
For at hver Mand, selv om vi faar Skat paa Snapsen, kan
have en Dram i Huset, vil der i en nær Fremtid blive indbragt
et Reformforslag af flere ansete Radikale. * Forslaget er en
Variation af det J e . K . L a u r i d s e n s k e Forslag om Expropriation
af Herregaardene til Fordel for Husmændene og tilsigter at
fremme Tilvirkningen af hjemmelavet Snaps.
Forslagets Hovedbestemmelser er følgende:
1) Staten exproprierer de bestaaende Brænderier og ud
stykker dem i mindre Beværtninger for Ubemidlede.
2) Der uddeles Præmie for ypperlig Dyrkning af Husmands
brænderier.
3) Præmierne uddeles selvfølgelig uden politisk Farve,-
men de, hvis Ansigtsprydelser betegner dem som henhørende
til de Røde, vil dog faa Fortrinet.
4) Der afholdes Dyrskuer for at fremme Avlen af Tillægs
dyr ved Tvekrydsning.
5) Mejeriet ophjælpes ved Anlæg af Fælleskæferier.
6) I Erkjendelsen af Videnskabens Betydning for den
rationelle Drift oprettes der nogle nye akademiske Grader,
mindst otte Grader. Den øverste Grad hædres ved Medaillen
•»pro delirio«.
Z E n g - l a d . - A . f t e :
f
v
B
Ved Borgerdyd og gode Sæder
Vandt Dannemænd sig fordum Hæder.
Ved Borgerskab og Nattesæder
Vor Samtid derimod sig glæder.
Til Lands nu Dansken husvant plaske]'
I »Billigheder« og i »Snasker«.
Hvorfor? Ja, det er netop Tingen:
Hans Ideal er »Beverdingen«.
Der er imidlertid et
Aber
Dabei
, især ved Borgerskaber
Paa Ret til at la’e Godtfolk sove
I Kraft af Gjæstfrihedens Ijove.
Af Gjæ&ter maa de vel ha’e liggende,
Selv efter tolv, men ingen drikkende,
Og derfor nød des værre ingen
Gjæstgiver Gavn af »Beverdingen«.
Det var alt andet end oplivende
For denne Klasse Næringsdrivende;
Trods deres Senge de fra Dynen
I Halmen kom her i Kommunen.
Da de for Indtægt fandt sig snydte,
De vilde Borgerskabet bytte;
Borgmesteren de gik paa Klingen
Og båd om Ret til »Beverdingen«.
Men naadigst afslog vor Borgmester
Dem at beværte deres Gjæster;
De fleste af de vise Fædre
For den Sags Skyld var ikke bedre:
»Andragenderne« glat de nægted,
Skjønt der blev tappert for dem fægtet,
Og J u e l selv tog dem under Vingen,
Saa lige nær var »Beverdingen«.
— Men, een Gang vinder Dyden Sejer!
I Mandags gjennemførte M e y e r ,
At nogle af dem kan erholde
Ret at la’e deres Gjæster soide.
Og Resten sikkert ikke glemmer,
At vore brave Byraadslemm er
Ved Kryben li’esaa godt som Springen
Dog kommer ind paa »Beverdingen«.