![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0082.jpg)
s
D e n
uar tige Dreng.
(Usædvanlig frit efter H. C. Andersen.)
D er var en Gang en gammel Redaktør, saadan en rigtig
god gammel Redaktør.
Han sad saa lunt og godt paa sit
. K ontor i Pilestræde, hvor Ægteskabsannoncerne florerede og
det lille
»b«
skrev Artikler.
»Det er godt, man ikke belløver at anmelde Variétéer for
at leve«, sagde han, fer han var saadan en god Redaktør.
»0 luk mig op!« sagde en lille Variétéanmelder udenfor i
Integade.
»Du lille Stakkel!« sagde den gamle Redaktør og gik hen
at lukke Døren op. Der stod den lille Yariétéanmelder i al
sin Nøgenhed.
»Du lilL Stakkel!« sagde den gamle Redaktør. »Kom Du
til mig, saa skal jeg nok varme Dine Rygstykker. Nu skal
lille
»b«
give Dig rent p^a og saa skal Du komme i »
Berlingslce
«
for L u er en dejlig Poem!«
D et var han ogsaa. Han saa ud som et lille sort Engle
barn. I Haanden havde hav en dejlig Yariétéanmeldelsé, men
den var ganske bedæ rvet; alle Kulørerne løb ud i hverandre,
saa man ikke kunde skjelne det røde fra det sorte dg det sorte
fra det grønne.
»Du er en lystig D reng!« sagde den gamle. »Hvadhedder Du?«
»Jeg hedder K o p p e l ! « svarede h a , »kjender-Du mig
ikke ? Der ligger min A nm eldelse! den er god, kan Du tro !«
»Men Din Anmeldelse er bedærvet,« sagde den gamle
Redaktør.
»Det var slemt!« sagde den lille Dreng. »Men saa kan
jeg jo skrive en ny! nu skal vi prøye!« Gg han tog en Pen
frem og satte den gode, gamle Redaktør lige ind i »
Politiken
«.
»Kan Du nu se, at min Anmeldelse ikke var bedærvet!« sagde
han. Den uartige Dreng! saaledes at sætte den gamle Digter
i »
Politiken
«, skjønt han' dog havde lukket ham ind i den
varme Berlinger og ladet det lille »b« skrive om ham.
Den gode Redaktør laa paa Gulvet og græd, han var
virkelig sat lige ind yi »
Politiken
« og saa sagde han: »Fy!
hvor den Koppel er en uartig Dreng 1 det skal jeg fortælle
til alle gode smaa Yariétédamer, at de kan tage sig i Agt for
ham og aldrig lege med ham, men lægge Billet ind her
hos mig.«
OgMet gjorde han.
Skytten Benzon-Bryde.
Hvis O t t o B e n z o n skulde bryde,
f
sit Hoved med at udfinde, i hvilken Retning han bryder sig
Yej med
»Anna Bryde«,
saa lad os hellere strax udbryde, at
F ru Bryde hører til den moderne Gjennembrydnings Kvinder,
der bryder sig fejl om Moralen og alene bryder sig om at
bryde paa i Retning af
»En Skandale
«. Modgift udleveres
ikke paa Svaneapotheket.
D e t er den helligste Tidsfordriv
At give lidt Agt paa Cyklisternes Liv,
At se, hvordan altid det op dem kan kvikke,
I Grøften med sam t Maskinen at ligge,
A t spænde lidt Ben for Mandens Hjul
Og gjøre ved Hjuling ham grøn og gul.
Isæ r skal i K r o n b o r g Jurisdiktion
Det være Ungdommens bedste M otion;
Der har man en vennesæl Birkedommer,
Som nødig tømmer de Godtfolks Lommer.
Man fatter, at der til Cyklisternes Men
E r mange Hunde om deres Ben.
Det kan jo nok være lidt ubekvemt
Og gjøre en pirrelig Rytter forstemt,
Naar Humberen bliver til bare Stumper,
Og Rytteren selv er forvandlet til Humper,
Men Herre Gud — det morer iblandt
Dog selv en net lille Løjtenant.
En Hjulmand dog ej man fortænke maa
I, at han for Løjerne ikke kan staa,
Men at de har faaet den bistre Hr. S t a a l fat,
For at man herefter kan føle sig staalsat.
Hr. S t a a l er et Jern, han er ogsaa Jurist,
Og derfor Cyklisterne ler dog nok sidst.
X
Abonnement
'paa
tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger, et illustreret Annonce-Tillæg.