89 / 420
86
Et Elitekorps.
5—. —1—. r
tr* IhJrM
I as.
i
M an kan ikke hædres bedre
End ved blandt de vise Fædre
At faa anbragt sin Person.
Det er ikke just den første
Og almindelige Børste,
Som man Gang og Sæde gi’or
Med en P l i i l i p s e n og Trier,
Valgt af vor Opposition.
H o l s t en gammel Martyrkrone
Takke kan, fordi han trone
Helst paa Nytorv snarlig skal.
J u l i u s S c h i ø t t i Barndomsalder
Som en sød Schiøttsengel falder
Ned til os paa denne Klode,
Mens han før blandt Stjerner boede —
Ved »
Nordstjernen
« er hans Kald.
Derpaa træffer vi paa Listen,
Til vor Glæde Al f r e d Ch r i s t e n
sen, som er sin Fa’er sin Søn.
Xylografen H e n d r i k s e n er
Næste Mand. Vorherre kjender
Manden. Dog det kan man let se:
Han vil sagtens kunne ætse
Frem sig til en Stilling skjøn.
Wi i nbl a d , denne Hædersgubbe
Vil man ej til Side skubbe, .
Naar han slipper løs igjen.
Da der altid falder lidt a’,
Vil en lille Bidstrupsmiddag
Sikkert op paa Manden kvikke —
Hvis da Vælgerne nu ikke
Atter sender Wiinblad hjem.
Ho l m og Kn u d s e n stort ej vejer,
Men i flinkt at bruge Kajer
Deres Færdighed er høj.
Sidst paa Listen aabenbarer
Sig en Mand, der gjør Cigarer,
Og som Navnet Ol s e n lyder.
Bare det nu ej betyder:
Listen skal gaa op i Røg!
IfcvÆod.Ig'Toxxm a llstils :-
t/
Forleden Dag kom der en ung Mand op til
Puk
for at
interviewe ham.
— Mit Navn er
Hektor
, sagde han,
»Politikews
Hektor.
Jeg føler mig dybt grebet — —
— Ja, det kan ikke nægtes. De er virkelig bleven grebet.
Maniens
er jo ikke saadan at spøge med.
— Det er. Deres Adfærd, jeg føler mig grebet over, Hr.
I'uk.
Mit Navn er Koppel .
— De sagde jo for et Øjeblik siden, at det var Hektor.
— Offioielt er det Hektor. Hvad det ellers er, kommer
jo ikke Dem ved, Hr.
Puk.
— Undskyld, men en enkelt Hektor eller Perle, hvad De
nu hedder, kan da aldrig føle sig stødt over at blive ophøjet
til et helt Ko ppe l .
— Ja, men der er Ingen, der maa vide, at jeg er Hektor.
L,
— Ja, men jeg har jo ogsaa kun fortalt, at De var Koppel. i
— De forsøger at være morsom. Man maa naturligvis
gjerne vide, at jeg er Hektor. Men man rnaa ikke vide, at
Hektor er Koppel.
— Naa, man maa altsaa ikke kopie Hektor sammen med
Koppel. Men, synes De nu egentlig, at det er noget for en
Hektor at optræde som den vrede Akilles over det?
— Forstaar De da ikke, at det skader mig i det alminde
lige Omdømme?,
— Naa jo — det kan der i Grunden være noget i. Det
glæder mig, at vi begynder at forstaa hinanden, Hr. Perle.
— Hektor . . .
— Ja undskyld, det var Ordsproget med Perler for Svin,
jeg kom til at tænke paa.
— Jeg vil bare gjøre Dem opmærksom paa, at jeg slaar
en proper Næve.
Proper? Det skulde man ellers ikke se paa Deres
Variétéanineldelser.
— Man har vel Lov at tale naturlige Ord om naturlige
Ting?
Ja, det er nok det, som »Berlingske« kalder literært
Kopieri.
— Jeg skal sende Dem P e t e r N a n s e n og Caw l i n g
som mine Sekundanter.
Kom bare med hele Svinefylkingen.
Saa gik han. Men
Puk
gik hen og lukkede et Yindue op.