93 / 420
P a a s k e t r a v l h e d e n .
'en stille Uge blev da getmempliget
Af vore folkekaarne TDIIMsinænd.
Skjønt megen Stilhed var der knap i den;
Nej, tvertiniml, der blev tilbørlig stojet,
Og der* blev ikke sparet paa Hallojet,
Men fabrikeret store Kvantum Sfcjæmt
Og foretaget Masser af Indsættelser.
— Sligt kaldes her fil Lands ■ Forligsbestræbelser“
Ihændehaverne af Folkeviljen
Har hyppig rettet deres vrede Glam
Imod J e n s Bu s k , det stakkels Paaskelam.
Hvis Hensigt var saa ren som Paaskeliflien?
Ja, hvis de havde stranguleret ham
Som simpel Oprørsstifter i Brasilien,
Gad Me u l e n g r a c ht selv ikke rort en Finger
Og taget Staklen under sine »Vinger«.
— For Resten gaar et Rygte, der er præget
Af Foraarsstemning, om fra Stad til Stad
Sum Tilbehor til Paaskeas Æggemad,
Og melder, at »Forliget« 'har bevæget
Sig til at kravle skyndsomst ud af Ægget
For ret at gjøre Folkehjertet giad.
En saadan lækker Paaske-Æggekage
Vil sagtens Vælgerfolket ikke vrage.
Des værre høres andre Rygter drage
I jævn Døgnstemning om fra Døgn til Degn:
De melder, at paa denne Æggekage
Kom ikke Purløgen, men pure Løgn,
At ogsaa denne Gang her tindes svage
Godtfolk, som daarlig kunne taale Rogen«.,
Og derfor, naar det en Beslutning gælder,
De stikker Piben ind jo før jo heller.
— Naa, et habilt Forlig man ikke brygger
Af fromme Ønsker eller bare Vand,
Og den, som ikke tor slaa Æg i Stykker,
En Æggekage aldrig lave kan.
Nu klinker mangen Skinforhandlingsmand
Sit Paaskeæg, om Skallen nok saa tyk er;
Blommeo de Herrer Ledere tilfalder,
Men Vælgerfolket faar de tomme Skaller.
IdB am teta. Til Erstatning, fordi G e o r g B r a n d e s ikke
•er bleven Professor, paatænkes det nu at udnævne ham til
Efamraod.
F c r a a r s g r o n t .
Kere Bob.
De æen sø rre li Sanhed, som
osse'■ Sjc e rb y lte har iygk sagt,
nemli, a Danmarg gaar te Rod-
terne, fordig de er na tyrlivis de
onge Danmarg, som Frangsmæn-
nerne ha mendt. Og nu ska der
jo i Sommer laves en Udstelleng
««fe
i Kømtemgdmtrinmassmmmet a bare Kvinnesager, va
«ier
fmrmtoMmli ska være Sirusfe r aa Smengke og forlorne
Kvidder aa Tmmer aa Taarnyrer og snadden noed, som
abmmmei hører mce te Konstengdustri, fordig disse Genstanm
matmrlims er egge naturlie, men kons gaar ud paa
.
og efter-
Mm Kataren, va der jo er en Obgave
baa.defor Konsten og
Engdmtrien. Og saa hade Arond Jakobsen og jeg osse
tæmgkt paa øg telte arrangsjere en Udstelleng a Drcengesager,
mtsmm tyggede Lokrigsrødder og Knallehvedskelær aa Segar-
n r
of
Kritpiver og gnavede Pindeskafter og Skolebore mce
skamme Engskreftsjoner aa mejed anned, og v i velle føst ha
en
(3
røn gratisk a Kømunen for a obføre et Maassæom te
dirne Tetig; men Makkestradten svaret, a den fant igge. a
der ra r noen Gron herte, saa nu ka den bare vendte sei te
den 3(Mvede. Men saa faareslo )ej, at v i velle osse genfødde
Nassjonen, og v i beshtdtede og'leje N a sj ona l s Tavandlcek
for og arhoHe vores Udstelleng paa, for saadden og gøre, va
v i konme
,
for og højne de onge Danmargs N ivaa. Og v i velle
ha faatd Gorgebrandes te aa paata sei og gøre Regklame for
Saven, hm han jo ce den eneste, som forstaar et her i desse
Land, og han ku got skræve over te alle di hollanske
Damer., som han igge kenner, og faa dem t il og gøre Pro-
jmgganda for hdstellingen. Men saa vared, a v i reinecle
ml, a tes v i velte lede Nasjonal for alle vores Karreterpænge,
ma be der igge en Gang te Øllet derude, aa v i velle derfor
an m o d d e
Stmkassen om og betaile Onnerskoddet, ves der be
noed: men ma var der igge andre en bare en Folgketengs-
man, som velle stødte vos heri, aa de va L a s Ra smu s s en ,
aa kan mile endda kons gøre de, ves v i osse velle lave en
■Udstelleng ovre i hans Valleres for a Jyderne skue igge bie