97 / 420
94
Stem i, Kjøbenhavner!
O Borgerstand,
o
brave
Borgerstand,
faldera!
Paa Fredag haaber vi, at ingen Mand falder a’.
Men at i sluttet Trop du stemmer i. faldera,
Saa du kan hole dig et veltjent Bifald iera!
Rer gaar saa mangen glorød Socialist, faldera,
Som nok vil redde, hvad der og hist falder a’.
Ja, gjerne deres Mave ofre vil, faldera,
Der, hvor en »Skovudvisning* af og til falder a’.
Forretningsfører K n u d s e n lider Kød, faldera,
livor Fællesbageriets tørre Brød falder m’,
Mens W i ir. blad ikkun paa sin slemme Post, faldera,
Atfodres, naar sædvanlig Fangekost falder a\
Lidt Tørt
og
Vaadt
P. Ho l m kun
sjælden faar, faldera,
Og i Slukefter hver Dag
knap en
Taar falder a’.
Møn imod
Ol s e n Skabningen er fæl,
faldera,
Hans Dont er røget,
fersk er
kun han selv, faldera.
Derfor den »samlede«
Opposition, faldera,
Vil støtte disses Valg, hvis inte No'en falder a’.
Og kan vi dem i Borgerraadet se, faldera,
Hvor V inter følger nok et billigt Snefald dera1.
Alt har de lavet et Klosetprogram, faldera,
Hvori Buketten vel er noget stram, faldera,
Oppositionen dog i al-sin Færd, faldera,
Til Indtægt fuldtud tage vil, hvad der falder ab
P aa Vandkloset den ikke vil gaa ind, faldera,
Men vil paa Tørvemelet Lægge Vind, faldera,
Og skal der bruges Smæld og Tørresmuld, faldera,
Som Tørvene det liberale Kuld falder a’.
Forbedrede Kloakker vil de ha’e, faldera,
Og skulde deres Presse spore Frafald dera,
Skal den levere Afløbsrenderne, faldera,
Hvor Søbemad til alle »Ænderne« falder a \
Saadan de H errer slaar et propert Slag, faldera,
Og virker for Renovationens Sag, faldera.
Ja, faar de Listen paa den grønne Gren, faldera,
Man
Kjøbenhavn nok sige: Den er ren! faldera.
Soin Slutning paa en Borgers glade Liv, faldera.
Forhøjet Skat for ham, ja p r o g r e s s i v falder a \
Saa stemmer lian for dem, der vil ham flaa, faldera,
Maa selv han Konsekventsen ta’e i saa Fald dera’.
Ingen bedre!
Puk
havde væ ret i Skoven og
set den tidlige V inter springe ud
med grønne Spirer paa Træerne og
ø l paa Konstantia. Eller maaske
var det grønne Spirer paa Kon
stantia — ban havde set et helt
Selskab Konfirmander derude —
og 01 paa Træerne — det kunde
ban nu ikke buske saa nøje. Nok
er det, at ban fik Lyst til at gaa
hjem. Og saa gik og gik han, lige til ban kom i Amaliegade.
Da havde han ondt ved at komme frem for Mennesker.
Hvad var det? Var det Publikum, der strømmede til Skue
spiller-Samaritanen og som forsagede andre Tbeatrøs Tant for
at opbygges ved »Gharleys Tanter«? Eller var det samtlige
»Dannebrog
«s Medarbejdere, der kom for at foretage deres
daglige Intarviewing af C a r l N i e l s e n ?
Intet af dette. Ved at høre en bydende Stemme derinde
fra kom
Puk
snart under Vejr med, at nu gjorde man Bud
paa Kasino, der altsaa omsider maatte være kommet under
Hammeren.
Han stod stille og hørte følgende Gjenstande blive solgt.
Retten til atafholde smaa og store Kasinomaskerader
blev solgt til fkv. Direktør E s m a n n for 1 Kr. 75 Øre.
Derefter opraabtes Retten til at udlaane, udleje og bort
fæste Skuespillerne. Direktør A b r a h a m s erhvervede denne
Ret for et Par Kroner.
Flere af Theatrets Inventariegjenstande solgtes til nuvæ
rende og tidligere Funktionærer. Musikdirektør G o t t s c h a l k s e n
kjøbte et Spejl, af Dekorationerne fik S a n d e r , der stadig var
lige fortrøstningsfuld, en med Udsigt over Jammerbugten., og
fhv. Direktør E s m a n n kjøbte en Thespiskærre. Ganske vist
manglede den et Hjul, men Esmann sagde, at det gjorde ikke
noget, da han fra sin Virksomhed ved Theatret vidste, hvor
der var et femte Hjul til en Vogn.
Derpaa sattes de forskjellige Direktørers Kassestykker til
Avktion. Føret kom S a n d e r s , men da det kun bestod af et
bart Bundstykke, som tilmed var skrevet af Fogden, kom der
ikke noget Bud paa. Saa kom E s m a n ns, meu her var
Ulykken lige den modsatte, nemlig at det slet ikke var skrevet
Endelig kom Ca r l N i e l s e n s . Hele Pressen anbe-
endnu.
falede det for de stakkels Skuespilleres Koners og Børns Skyld,