98 / 420
9 5
v
og saa kjøbte Kjøbenhavns Understøttelsesforening det for den
største Indtægt, der endnu er naaet i de sidste 100 af de
46 Aar, hvori Kasino har bestaaet.
Endelig kom det højtidelige Øjeblik, da selve Bygningen
skulde sælges. Kampen kom her til at staa mellem det Panthe-
on af Pengemænd, der hele Tiden skal have været villigt
til at støtte Aktieselskabet med Kapital.
Direktør Carl
N i e l s e n bød først, men blev overbudt af fhv. Direktør Carl
N i e l s e n , denne igjen af Hestehandler Carl N i e l s e n , der
et Øjeblik syntes at have Chancer, indtil Partikulier Carl
N i e l s e n tog Faveuren fra ham. Lige da Hammeren skulde
til at falde, bød imidlertid Fru S c h w a r t z - N i e l s e n s Mand.
Første — anden — tredie (lang
Ingen bedre
V
Hammeren faldt —- og
Puk
kom igjen til sin Bevidstlied.
Han havde ganske simpelt siddet hele Tiden paa
Konstantin
og hengivet sig til søde Foraarsfantasier.
Og Budet varikke et Avktionsbud, men et Bybud fra
Fru Ti ta n i a, der
skulde spørge, om han ikke snart kom
hjem til Middag.
Fru Juliane Petersen
: God Dag, søde Fru Schrøder, ja jeg
maatte jo herop nu, da vi bar den stille Uge, for saa er man
da sikker paa at træffe Dem hjemme, da De jo ikke godt kan
komme til at sværme ud, og det kan dog ogsaa være rart til
Afvexling at faa sig en lille Passiar, naar man ellers er nødt
til at fare af Sted alle Vegne, saa man ikke faar Tid til at
aabne sin Mund, før man skal af Sted igen med Tungen ud af
Halsen, som om man var en Petroleumsbaad paa Prøvéfarten,
der forsøgte paa at kongkurrere med Gas eller elektrisk Lys,
og navnlig er jeg saa optaget af, at lille Leonarde jo er be
gyndt at uddanne sig i Musik og vil se at komme ind paa
Konversatoriet, hvorfor jeg maa rundt med hende paa Kon
certer, baade de filharmoniumske og Folke- og Johansvendsens
og Joachimandersens og Langemullers, saa jeg snart hverken
veed ud eller ind, og Frits Grønbæk har anbefalet mig ogsaa
at gaa paa den evropæiske -Koncert, som formodentlig inaa
være i Integade, og saa skal der nok være noget i
Dagmar,
som er udsat for Wuthhorn af Gj e l l e r u p , og foruden Lange-
miiller vil V i l h e l m m ø l l e r give én Strygekoncert med Pri-
vattheaternes Korforening, og saa er der Konversatorieforeningen
og Musikforeningen og Sæsiheforeningen, livor Leonarda tænker
paa at koinme i Koret, for ganske vist er hun jo egentlig
Pianistinde, men naar man er musikalsk, maa man jo helst
være med paa Noderne over det hele, og man maa jo tude
mellem de Live, man er iblandt, men nu skal jeg jo ikke
nægte, at jeg er bleven lidt filharmoniumsk i Hovedet, saa jeg
er nær ved at stikke Piben ind og holde mig hjemme, hvis
det ikke var Synd for Pigebarnet, som altid bar været kunstne
risk anlagt og jo ogsaa er i den Alder, da vi maa begynde
at tænke paa et Parti til liende, og kunde hun nu f;ui et godt. \
Parti at synge i en eller anden musikalsk Forening, saa kom-
mer der jo saa mange nette unge Mennesker, men navnlig
Tenorerne skal jo tidt være falske, saa det er jo en Moders
Opgave at passe paa den gode Tone, og saa or der jo ogsaa
tidt et eller andet virkelig ingteressant Klou ved saadan en
Kongsert, som nu f. Ex. Carl 1N i e l s e n s Syngfoni. aom jeg
rigtignok ikke troede, at han havde Tid til at lavo, naar han
samtidig kan skaffe fuldt Hus paa
»Scharlings Tante
«, og naar
man ser ham, saa skulde man rigtig nok heller ikke tro, at
han havde været gift saa længe med Fru S v a r t s n i e l s e n ,
som han dog faktisk har, men saadan er det vel en Gang med
Sjenierne, at de bliver ved at bolde sig lige friske, ligesom
Østers paa Is, men skulde De have Lyst, søde Fru Schrøder,
saa maa De saa gjerne gaa i mit Sted til Kirkekoncert i Frue
Kirke, for man føler sig dog altid grebet af saadan et gammelt
Orgelværk, og derfor kan jeg ikke tro, at der kunde foregaa
noget, saa jeg belløvede at passe paa. Farvel, søde Fru
Schrøder, og Tak for Kaffe.
^Slg'Sciag's'b-ULca.d.ets ZKIlag'e»
J eg er en stakkels, plaget Mand
I disse travle Dage,
Med mig hver æret Thingmand kan
Iielt ubarmhjærtig jage.
Og ban til mig liar tillagt sig
En »demokratisk« Tone,
Som ellers kun jeg tænker mig,
Han bruger til sin Kone".
Jeg næsten slæber mig ihjel
Paa Tryksagsbunker tykke,
Som til Hr. S c h u l t z ’ og Landets Held
Thingmændene lod trykke,
Og dernæst er det og min Pligt
At gaa omkring og tysse
Paa dem, som nu liar Smag for sligt
Og til Forlig vil kysse.
Møn for at al Ting dog kan gaa
I lovbefalet Skure,
Saa. skal jeg ogsaa passe paa
De Tbiingmænd, der vil lure.
Ved Udvalgsdøre staar jeg Vagt,
Ret , som jeg var en Slutter,
Naar spredt Forligets vilde Jagt
Sig lønligen forputter.
Jeg bliver ligefrem nervøs,
Naar Hø g s bro s Klokke ringer,
Og naar J e n s Bu s k ved Tale bøs
Til Latter Thinget tvinger.
For Politik jeg helst er fri,
Og jeg kan gjærne sig’et:
Jeg pukker paa mit Alibi
Med Hensyn til Forliget.
Abonnement
paa „ZP vals“ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer..
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Ure.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.