174 / 362
W IEHES AEGANG.
1 5 7
15 . April, strax efter Høedts A fskedigelse, fremsatte
Fo rslag om Anvendelsen a f dennes Gage saaledes, at
der deraf tillagdes W iehe 300 K,dl. J e g mindes meget
bestemt, at denne Indstilling i Ministeriet gjorde Ind
trykk et af, at W iehe, langtfra at betragte Tillæget
som en Gunst eller Anerkjendelse, snarest vilde op
fatte det som en Krænkelse — som om man nu vilde
kjøbe ham til at b live ved Theatret — og man var
overbevist om, at hvis W iehe fik dette Syn paa Sagen,
vilde han strax begjære sin A fsked ; det seer ogsaa
ud, som Heiberg selv har havt en Fornemmelse af, at
dette Træk a f ham kunde blive opfattet som oven
antydet; thi i Indstillingen anfører han udtrykkelig,
at Bestyrelsen allerede længe havde ønsket at ind
stille W iehe til et saadant Tillæg, hvorved han vilde
erholde en regulair Indtægt i L ighed med, hvad flere
a f Scenens første Kunstnere oppebar, „men hvortil
den hidtil havde savnet L ed ighed “ — hvilket Sidste
dog ikke var nogen uimodsigelig Sandhed.
Der kunde imidlertid fornuftigvis ikke være Tale
for Ministeriet om Andet end at approbere Heibergs
Indstilling, hvilket skete d. 25. April. Som Svar paa
Meddelelsen om dette Tillæg indsendte Wiehe en,
uden Motivering affattet, Ansøgning til Kongen om
A fskedigelse a f Theatrets Tjeneste, et Forlangende,
som det altsaa ikke stod i Ministeriets Magt at fore
tage Andet ved end at indstille ham til Afsked.
Den Skrivelse, hvormed Heiberg under 28de April
indsendte denne Ansøgning, er ret mærkelig ved de
Betragtninger, hvormed han forud trøster sig ovér
Wiehes Tab, og næsten ængster sig for, at der skulde
blive gjort Forsøg paa at holde W iehe tilbage — og
meddeles her: