169 / 362
1 5 2
CONFLICTEN MED W IEHE.
Stykket. Men kan erklærede paa det Bestemteste
med samme U d tryk , som Høedt nylig angaaende
„Ham let“ , at kan ikke t u r d e paatage sig denne
Bo lle, fordi den overgik kans Evner. Fø lgen blev,
at ogsaa dette S tykke nu ligger ken indtil videre.
Publioum k lager over, at Beperboiret ikke er godt
nok, og lader Directeuren bære Skylden derfor, medens
det er et P a r cabalerende Skuespillere, som forhindre
det ene betydelige S tykke efter det andet fra at
komme frem. Og vistnok er man berettiget til at skyde
Skylden paa Directeuren, eftersom det er hans Sag
at kolde de Gjenstridige i Ave. Men dette kan ikke
skee uden ved Straffe, og a f disse har Directeuren nu
ikke V alget mellem flere, men er udelukkende hen-
viist til Mulcter, som iøvrigt ogsaa ere de virksomste.
Men for at dette eneste Middel skal udøve en gavn
lig, istedenfor en demoraliserende, V irkn ing paa Perso
nalet, maa den Tro aldrig opstaae, at medens de idømte
Mulcter strengt indeholdes i Alm indelighed, kunne
nogle faa, paa Grund a f deres Talent, Privilegerede
erholde E ftergivelse.“
„Den Maade, hvorpaa W iehe fortolker § 29 i
Beglementet (4de Side), er saa haartrukkeu, at den
neppe er en Gjendrivelse værd. Meningen med Para-
graphens Bestemmelse er, at den mulcterede Skue
spiller skal fremkomme med sin Indsigelse ved den
første mulige Ledighed, altsaa ifølge de tidligere F o r
hold den første Gang, Directionen var samlet; men i
den Omstændighed, at Directionen samledes hver 8de
Dag, var der higen Nødvendighed for, at der skulde
ventes i 8 Dage; thi hvis Muleten v a r tdkjendt Dagen
før en Directionsforsamling, maatte Indsigelsen allerede
skee næste Dag. Under de nuværende Forhold er