167 / 362
1 5 0
CONFLICTEN MED W IEHE.
derover. Men lian protesterede mod Prøven, saa at
den maatte begyndes forfra, og fremsagde siden sine
Bep liker paa en parodierende Maade, hvori der laa
Trods mod Theaterbestyrelsens Befalinger, og en tyde
lig E rk læ ring at, at han sluttede sig til den Høedtske
Cabale. Hvad der var min Hensigt med at ansætte
disse Prøver, nemlig enten at give Høedt Tid og
Led ighed til at forandre sin overhede Beslutning,
eller at bringe hans Opsætsighed, som je g ved saa-
mange tidligere Ledigheder har ladet hengaae ustraffet,
til en saa tydelig Manifestation, at je g derved kunde være
berettiget til at tage de strængeste Forholdsregler imod
ham, for saaledes med eet Slag at gjøre Ende paa
hans utallige Anmasselser og Chicaner i de tre Aar,
han har været ved Theatret. Dette kunde Wiehe
ikke vide og maatte derfor finde de ansatte P røver
unyttige. Men han var heller ikke berettiget td at
kjende mine Planer, men kun forpligtet til at udføre
mine Ordrer, og dette vilde sikkert ogsaa han, lige
som det øvrige Personale, have gjort, saafremt ikke
hans blinde lidenskabelige Venskab havde gjort ham
til Partigænger.“
„F r a det Øieblik Høedt var kommen til Theatret,
blev Wiehe, som tilforn havde været den fremkomme
ligste Mand i Personalet, lidt efter lidt smittet a f sin
Vens udisciplinerede Væsen. I Tillid td, at W iehe
dog besad saa megen Selvstændighed i Oharacteren,
at han ikke vilde opgive det Gode og Æ d le, som
boede i ham, blot fordi han i sin Ven saae Exempel
paa det Modsatte, fandt je g mig med en Taalmodig-
hed, som je g nu maa fortryde, i flere a f hans Oapricer.
J e g skal anføre to a f de meest talende Exempler,
som tillige kunne vise, at hans sidste Opsætsighed
kun er en Gjentagelse a f de tid ligere“ :