162 / 362
CONFLICTED MED W IEHE.
1 4 5
Embedsmand, Scene-Instructeuren. Men ligesom det
er vist, at § 1 1 i Theaterreglementet indeholder den
Bestemmelse, at Skuespillerne skulle adlyde Scene-
Chefens B e falinger under Prøverne, ligesaavist kan
denne § dog vel ikke forstaaes i en saadan Alminde
lighed, at hiin Embedsmand skulde kunde befale
hvadsomhelst med Fordring paa at blive adlydt.
Havde her været Tale om en virkelig Prøve, vilde
Fordringen have været i sin Orden og være bleven
adlydt, hvis der havde været Ledighed til at fremføre
den, men ved denne — saakaldte — Prøve, der Intet
havde med Kunsten at skaffe, og som, vitterligt for
Alle, vilde ende med Slutningen a f første Scene, der
udføres a f de samme Skuespillere, der have spilt den
en Snees Gange idetmindste, der var det, efter min
Formening, mildest talt, smagløst at fordre A lvor og
uværdigt for voxne Mennesker at opfylde Fordringen,
saameget mere som je g ikke foretog mig andet, end
hvad der ideligt skeer paa Repetitions-Prøver. Skulde
der behøves B eviis for, at det var vitterligt, at ingen
Prøve vilde b live afholdt, da indeholdes det — mener
jeg — i følgende Passus af Hr. E tatsraad Heibergs med
følgende Skrivelse a f 19de Ja n u a r 1) „at Scene-Instruc
teuren fandt sig foranlediget til allerede a f den Grund at
hæve P røven “ ; den skulde altsaa hæves — kun a f en
anden Grund og lidt senere — det vidste Scene- Instruc
teur en og det vidste vi A lle .“
„Hvad Hr. E tatsraad Heibergs tvende medfølgende
Skrivelser angaaer, da henstiller je g til Hr. Ministeren,
hvorvidt den Tone, der gaaer igjennem dem, er paa
sit rette Sted.“
1 ) se foran S.
137
.
10