161 / 362
1 4 4
CONFLICTEN MED W IEHE.
Intet havde at gjøre paa den ansatte Prøve, E fte r
at det var tilkjendegivet ham, at han vilde blive
muleteret for hver Prøve, hvorfra han udeblev, havde
han endvidere i adskillige Skuespilleres Nærværelse
erklæret for The aters eoretair en, at han var villig til
at lide enhver lovlig Straf, og bedet denne om dog
endelig at forhindre, at de øvrige Skuespillere kom
til at gaae forgjæves. Det var saaledes ikke nogen
Hemmelighed, at Prøven vilde blive uden al kunst
nerisk Betydn ing og at Theaterpersonalet b lev forgjæves
uleiliget. dog ikke a f Hr. Høedt, der jo havde gjort,
hvad han kunde for at forhindre det. Den første af
disse saakaldte P røver gik v irkelig for sig : man løb
den første Scene igjennem, og dermed v a r Prøven
ude, da der uden Hamlet ikke lod sig prøve videre.
Den følgende Dag var der atter ansat en P røve paa
Hamlet, og det er paa denne, at je g skal have opført
mig strafværdigt. J e g forudsætter, at hvad der af Sam
tale er foregaaet imellem Scene-Instructeuren og mig
før Prøvens Begyndelse ikke kan høre med til Sagen,
da jeg paa Grund af en Samtale, der ikke forefalder
under Tjenesten, vel ikke kan tiltales for Opsætsighed.u
„A ltsaa: Prøven begyndte, og da Touren kom til
mig, efterat Francisco har sagt: „S ta a ! Holdt! Hvem
der?u, svarede jeg , som foreskrevet: „Yenner af
Landet“ , men sagde disse Ord, som en Fø lge a f hele
Situationen, i en munter spøgefuld Tone,
Scene-
Instructeuren vilde gjøre en Bemærkning, men da jeg
paa hans høitidelige Udseende nok kunde skjønne,
hvor han vilde hen, afbrød je g ham med de Ord:
„A lvor maa Du ikke forlange, thi det er Lø ie r,“ og
derpaa hævede han Prøven. Dette er F a c tum !“
„H eraf fremgaaer upaatvivleligt, at je g har modsat
mig en formodet B e faling a f den mig overordnede